Debat

DISUD: Regeringen lukker døren for den grønne omstilling

Ved at stoppe ’åben dør’ modellen misser Danmark muligheden for at vise den øvrige verden, at den grønne omstilling kan gennemføres hurtigt, billigt og effektivt, skriver Karsten Krogh Andersen.

Den grønne omstilling kan kun lade sig gøre, hvis samfundet gennemgribende elektrificeres med billige elpriser. At stoppe ’åben dør’ modellen nu er derfor at begå hybris imod pariseraftalen, uddyber Karsten Krogh Andersen.
Den grønne omstilling kan kun lade sig gøre, hvis samfundet gennemgribende elektrificeres med billige elpriser. At stoppe ’åben dør’ modellen nu er derfor at begå hybris imod pariseraftalen, uddyber Karsten Krogh Andersen.Foto: Fabian Bimmer/Reuters/Ritzau Scanpix
Karsten Krogh Andersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Regeringen har stoppet de såkaldte ’åben dør’ ansøgninger for etablering af mølleparker for havvind.

’Åben dør’ ansøgninger har i mange år gjort det muligt for selskaber selv at kunne identificere, udvikle og ansøge om havvindprojekter. Herved har processen med etablering af havvind kunne speedes op i forhold til den langsommelige og bureaukratiske statslige proces med planlægning, udbud og tilbud, som har medført en lang etableringstid på omkring 9 år.

Hvorfor modarbejder regeringen deres egne ønsker?

Stop for ’åben dør’ ansøgninger medfører, at etableringen af havvind nu sker i et reduceret tempo, hvilket er lige modsat af, hvad der er nødvendigt for at nå Klimalovens 2030-mål og undgå store globale temperaturstigninger.

Danmark og den øvrige verden er dog allerede langt bagud i reduktion af udledningen af drivhusgasser for at begrænse de globale temperaturstigninger til 1,5 grader Celcius ifølge Parisaftalen.

Det er helt uforståeligt, at en regering, der slår sig op på at være et værn mod tidens kriser, modarbejder at overkomme både klimakrisen.

Karsten Krogh Andersen
Direktør, DISUD – Institut for Bæredygtig Udvikling

Hertil kommer, at vi nu har krig i Ukraine og en heraf følgende energikrise, som fordrer, at vi hurtigt frigør os fra fossil energi fra Rusland – og gerne også fra diktaturstaterne i Golfen. I det perspektiv er det helt uforståeligt, at en regering, der har slået sig op på at være et værn mod tidens kriser, således modarbejder at overkomme både klimakrise, energikrise og afhængigheden af Rusland!

Grundlaget for den danske klimalov er, at Danmark skal gå foran i den grønne omstilling for herved at inspirere den øvrige verden til at bekæmpe klimaændringerne samt udvikle og modne den nødvendige teknologi og regulering. Ved at stoppe ’åben dør’ modellen misser Danmark muligheden for at vise den øvrige verden, at den grønne omstilling kan gennemføres hurtigt, billigt og effektivt.

Argumenterne imod ’åben dør’ modellen holder ikke 

Regeringens argument for at stoppe ’åben dør’ ansøgninger er, at de muligvis strider mod EU-lovgivningen om statsstøtte. Det er et dårligt argument og sandsynligvis opfundet til lejligheden.

Man må formode, at regeringens egentlige argument for at stoppe ’åben dør’ ansøgninger er, at staten frygter for økonomien og vil tjene penge.

Karsten Krogh Andersen
Direktør, DISUD – Institut for Bæredygtig Udvikling

For det første har ’åben dør’ ansøgninger eksisteret i mange år, hvor der ikke har været indsigelser fra EU. For det andet arbejder EU-kommissionen i disse år på højtryk for 1) at gøre EU uafhængig af russisk gas, for 2) at speede tempoet i den grønne omstilling op og 3) at matche den amerikanske ’Inflation Reduction Act’, som giver statsstøtte til grønne virksomheder. Endelig forekommer ordet statsstøtte overhovedet ikke i ’åben dør’ ordningen. 

Når alt dette tages i betragtning, må man formode, at regeringens egentlige argument for at stoppe ’åben dør’ ansøgninger er, at staten dels vil tjene penge på at udleje havbunden til energiselskaber og dels frygter, at billigere vindmølleparker vil ødelægge økonomien i de planlagte energiøer.

Ved udbuddet af Thor havvindmøllepark som endte i et uskønt lotteri mellem tilbudsgivere med en tysk energikoncern som vinder, måtte der betales 2,8 milliarder kroner til statskassen. Hvis staten fortsætter på denne måde, forsvinder lysten til at investere i den grønne omstilling.

Energiøer er dyre og langsomme 

Billig havvind via ’åben dør’ modellen vil gøre de planlagte dyre energiøer urentable. Dette skyldes, at det er billigere at etablere den fælles el-infrastruktur på traditionelle platforme end på kunstige øer på stor havdybde. At indrømme dette ville være et stort prestigetab for regeringen, som højlydt har markedsført energiøerne over for både EU og USA. 

Energiøerne er et statsligt hybrisprojekt.

Karsten Krogh Andersen
Direktør, DISUD – Institut for Bæredygtig Udvikling

Energiøerne er et statsligt hybrisprojekt, som dels er en meget dyr løsning, og som dels forsinker etableringen af havvind med mange år, idet øerne blokerer for billigere og hurtige løsninger på platforme. Energiøerne når ikke at blive færdige til 2030, og vil således forhindre, at Danmark kan opfylde sit mål i Klimaloven om 70 procent reduktion af drivhusgasser i 2030.

Beskatning af havvind ville være katastofalt

Jamen, olieselskaberne har da skullet betale for at udnytte olien og naturgassen, hvorfor skal havvindselskaberne så ikke også betale? Grunden er, at det er langt billigere at hive olie og gas op af undergrunden end at etablere vedvarende energi. Hvis det modsatte var tilfældet, ville vi jo i dag kun have vedvarende energi og ingen fossile forurenende brændstoffer.

En beskatning af havvind vil kun gøre den grønne omstilling langsommere og dyrere.

Karsten Krogh Andersen
Direktør, DISUD – Institut for Bæredygtig Udvikling

Jamen, staten har jo betalt udviklingen af havvindmøllerne, så skal staten vel også have nogle af pengene retur. Nej, det er ikke staten, men elkunderne, der har betalt udviklingen af havvind gennem elafgifterne. Så derfor bør den billige havvind snarere komme elkunderne til gode gennem lavere elpriser. I dag er mange elkunder - herunder erhvervslivet - hårdt presset af høje elpriser. Hermed vil en ekstra afgift på havbunden til havmøller puste til inflationen.

Den grønne omstilling og overholdelsen af Parisaftalen kan kun lade sig gøre, såfremt samfundet gennemgribende elektrificeres – og til skibe og fly anvender brændstoffer produceret af vedvarende energi. For at gennemføre en sådan vidtgående elektrificering hurtigt, er det vigtigt at elprisen er lav.

En beskatning af havvind vil kun gøre den grønne omstilling langsommere og dyrere, og således mindske chancen for at undgå katastrofale klimaændringer.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024