For første gang kom olie og gas med i klimaaftale: "Det er begyndelsen på enden for den fossile æra"

Verdens lande er blevet enige om en aftale på klimatopmødet COP28 i Dubai.

"It is so decided," sagde COP-formand Sultan Ahmed al-Jaber og svingede hammeren.

Efter lidt stilhed udbrød der klapsalver og jubel i salen. Global klimaminister Dan Jørgensen krammede John Kerry, USA's klimaudsending.

Aftalen nævner for første gang fossile brændsler, men ingen løfter om en udfasning af dem, sådan som blandt andre Danmark, EU, østater, grønne organisationer og klimaforskere havde håbet.

Vi fik ikke ikke afsluttet den fossile æra i Dubai, men det er begyndelsen på enden.

Simon Stiell
FN's klimachef

Således opfordrer – I FN-sprog calls upon – teksten til at "omstille væk fra fossile brændsler i energisystemer på en ordentlig og retfærdig i dette afgørende årti for at opnå net zero i 2050 i tråd med videnskaben."

Opfordringen gælder også en stribe andre tiltag, herunder at arbejde for en global tredobling af vedvarende energi samt en fordobling af energieffektivitet.

Aftalen indeholder strammere sprog om fossile brændsler, end det udkast, der mandag udløste stor protest fra blandt andet østaterne og EU. Her var formuleringen, at landene kunne omstille sig væk fra fossile brændsler – forstået som at de altså også bare kunne lade være.

Begyndelsen på enden

Stemningen var dog langt bedre onsdag morgen, hvor fossile brændsler for første gang kom med i en COP-aftale, selvom mange gerne havde set en mere ambitiøs aftale.

Det er ikke nok at henvise til videnskaben og så lave en aftale, der ignorerer, hvad videnskaben siger, at vi skal.

Anne Rasmussen
Forhandler for de 39 østater

"Verden har sagt til hinanden nu: Vi skal væk fra fossile brændstoffer. Olie, kul og gas skal væk. I stedet skal vi have vedvarende energi. Det er en glædens dag, selvom vi selvfølgelig havde arbejdet for endnu højere ambitioner," sagde global klimaminister Dan Jørgensen (S) til TV 2.

"Vi fik ikke ikke afsluttet den fossile æra i Dubai, men det er begyndelsen på enden," sagde FN's klimachef, Simon Stiell. Den vending blev gentaget af mange i kølvandet på vedtagelsen af aftalen.

"Alle, der kan matematik, ved at investeringer i fossil energi ikke betaler sig på lang sigt," sagde Annalena Baerbock, Tysklands udenrigsminister.

Smuthuller

Ligesom på sidste års klimatopmøde forsøgte mange lande forgæves at inkludere en formulering om, at de globale udledninger skal toppe i 2025, i tråd med FN's klimapanels anbefalinger for at holde de globale temperaturstigninger under 1,5 grader.

"Det er ikke nok at henvise til videnskaben og så lave en aftale, der ignorerer, hvad videnskaben siger, at vi skal," sagde samoanske Anne Rasmussen, forhandler for de 39 østater.

Østaterne er ligeledes stærkt bekymrede over en paragraf i aftalen, der opfordrer landene til at "accelerere emmissionsfri og lavemissionsteknologier". Her nævner aftalen foruden vedvarende energi og atomkraft nemlig CO2-fangst og opbevaring – en teknologi, der langtfra er udviklet, og som eksperter frygter kan forsinke reel klimahandling.

Verdens lande holder med COP-aftalen fast i et spinkelt håb om at begrænse klimafordringerne til 1,5 graders målet – men kun med det yderste af neglene.

Mattias Söderberg
Chefrådgiver i Folkekirkens Nødhjælp

"Vi bliver bedt om at bifalde teknologier, der modarbejder vores sag," sagde samoaneren.

Samtidig er teksten om at udfase fossile subsidier en "lang liste af smuthuller," sagde Anne Rasmussen.

John Nordbo, klimarådgiver i Care, er blandt de mange, der gerne havde set en mere forpligtende aftale.

”Det er et skridt i den rigtige retning, at der nu er en aftale om, at verden skal skifte væk fra alle fossile brændsler, men beslutningen burde være langt klarere," siger han i en kommentar.

Et afgørende spørgsmål forud for klimatopmødet i Dubai var, om det ville blive det klimatopmøde, hvor 1,5 graders målsætningen officielt døde. 

"Verdens lande holder med COP-aftalen fast i et spinkelt håb om at begrænse klimafordringerne til 1,5 graders målet – men kun med det yderste af neglene. Det kræver nemlig, at alle lande tager COP-resultatet yderst alvorligt," lyder det i en kommentar fra Mattias Söderberg, chefrådgiver i Folkekirkens Nødhjælp.

Diplomati

Aftaler på FN's klimatopmøder vedtages ved emstemighed. Derfor kan hvilket som helst af de knap 200 lande i princippet stikke en kæp i hjulet når som helst under forhandlingerne.

Fossile brændsler var fra starten den ømme tå, som blandt andre Saudi-Arabien kæmpede hårdt for at få helt ud aftalen.

USA's klimaudsending, den i dag 80-årige John Kerry, der som udenrigsminister underskrev Parisaftalen, var fortrøstningsfuld i plenarsalen onsdag.

"Når man kigger rundt i det her rum, understreger det udfordringen ved at samle 200 lande og skabe konsensus. Alle bør være glade for, at vi en verden med Ukraine, Mellemøsten, krig, og hvor planetens andre udfordringer er ved at forlise, kan sætte individuelle hensyn til side og finde fælles fodslag," sagde John Kerry.

John Jerry afsluttede sin tale med at sige, at både USA og Kina vil opdatere deres langsigtede planer for grøn omstilling og opfordrede andre lande til at gøre det samme.

Ulande ladt i stikken

Det overraskede de fleste, da COP28 åbnede med enighed om en fond til tab og skader, en slags katastrofefond til de lande, der bliver hårdest ramt af klimaforandringerne.

En stribe lande, herunder Danmark, har lovet penge til fonden. Det samlede beløb er dog fortsat i millioner og ikke milliarder dollars og dermed stadig meget langt fra det reelle behov. Oversvømmelserne i Pakistan sidste år medførte skader for over 40 milliarder dollars.

Aftaleteksten har heller ikke meget nyt om klimafinansiering, en anden topprioritet for udviklingslandene. Landene anerkender, at behovet løber i billioner, altså tusindvis af milliarder dollars, men nævner ingen specifikke beløb eller tidspunkter for, hvornår de penge vil komme.

"Rige lande og store forurenere skal finansiere omstillingen i udviklingslande. Vi kan ikke lade de rige lande tørre ansvaret af på dem, der har mindst ansvar for den her krise," sagde direktøren for klimaorganisationen CAN International, Tasneem Essop, da hun fik ordet i plenarsalen.

Herhjemme mener direktøren for Oxfam Danmark, Lars Koch, at teksten sender et vigtigt signal om at vinke farvel til olie og gas, men at den samtidig svigter verdens fattigste lande.

"Uden nye penge på bordet til den grønne omstilling eller til udfasning af landenes olie og gas og tilpasning til klimaforandringerne, så lader man de fattigste lande i stikken. Det kan vi ikke være bekendt," lyder det i en kommentar fra Lars Koch.

Næste stop: Aserbajdsjan

Spørgsmålet om klimafinansiering bliver kritisk på næste års klimatopmøde, COP29, der skal afholdes i en anden oliestat: Aserbajdsjan.

Og alt imens de forhandlinger kører videre i FN frem mod mødet i Baku, er det nuværende mål for klimafinansiering endnu ikke opfyldt.

Det var på det udsklædte COP15 i København, at landene blev enige om det nuværende mål om 100 millarder dollars årligt fra 2020 og frem. Men den seneste opgørelse fra OECD viser, at de rige lande gav knap 90 milliarder i 2021.

På én og samme side i den nye aftaletekst fra Dubai bliver de rige lande dels rost, for at beløbet er steget, og kritiseret for, at målet ikke er nået i 2020 som aftalt. I aftalen bemærker landene desuden, at målet på 100 milliarder sandsynligvis kan nås i 2022.

Ifølge undersøgelser er det reelle behov for penge til klimafinansiering langt over dobbelt så stort.

Du kan læse den primære aftaletekst her.