Debat

Fjernvarmeselskaber: Nye elnettariffer modarbejder fleksibelt forbrug

Den tidsdifferentierede eltarif rammer både tidmæssigt skævt og er ude af takt med prissignalerne. Den er en barriere for fleksibilitet, skriver Michael Schrøder fra Dansk Fjernevarme og 30 medunderskrivere.

Myndighederne og elnetsselskaberne bør revurdere de nye tidsdifferentierede tariffer, så de er bedre afstemt med elsystemet og den virkelige verden, uddyber Michael Schröder, Dansk Fjernevarme og 30 medunderskrivere i dette debatindlæg.<br><br>
Myndighederne og elnetsselskaberne bør revurdere de nye tidsdifferentierede tariffer, så de er bedre afstemt med elsystemet og den virkelige verden, uddyber Michael Schröder, Dansk Fjernevarme og 30 medunderskrivere i dette debatindlæg.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Michael Søgaard Schrøder
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den grønne omstilling af forsynings- og energisektoren i Danmark går i vid udstrækning gennem elektrificering. El fra sol- og vindkraft skal erstatte brændsler som naturgas, olie og så videre. Det gør vi i Europa af hensyn til klimaet, og det gør vi nu også for at blive fri af brændsler fra Rusland.

Medunderskrivere:

Aulum Fjernvarme, Billund Varmeværk, Bogense Forsyningsselskab, Bramming Fjernvarme, Bredsten-Balle Kraftvarmeværk, Brovst Fjernvarme, Brædstrup Fjernvarme, Brønderslev Varme, Christiansfeld Fjernvarmeselskab, Ejstrupholm Varmeværk, E.ON Fjernvarme, Give Energianlæg, Gram Fjernvarme, Hanstholm Varmeværk, Hjallerup Fjernvarmeværk, Jetsmark Energiværk, Lemvig Varmeværk, Nykøbing Sjælland Varmeværk, Nørre-Snede Varmeværk, Ribe Fjernvarme, Strandby Varmeværk, Svendborg Fjernvarme, Tønder Fjernvarmeselskab, Tørring Kraftvarmeværk, Vildbjerg Varme, Vinderup Varmeværk, Vrå Varmeværk, Ølgod Fjernvarmeselskab,  Danske Commodities og CENTRICA

Elektrificeringen kræver markante stigninger i produktion af el fra vedvarende energi, og at elnettet understøtter udviklingen. Det er en kæmpe opgave at få investeret i udbygning af elnettet, men fysisk udbygning af elnettet er dyrt og langsommeligt. Derfor er der også brug for at udnytte det potentiale, der er i at bruge elnettet bedst muligt.

Der er netop trådt nye regler for betaling til elnettet i kraft, som risikerer at modarbejde potentialet om at bruge elnettet smartere. Hensigten med de nye elnettariffer er at få virksomheder til at rykke deres forbrug for at aflaste elnettet. Men da tariffen er sat til at være højest fra klokken 6 til klokken 21, så giver det reelt ikke mulighed for at reagere på prissignalet fra elnetvirksomhederne.

Godt samspil mellem fjernvarmen og elnettet

Vi oplever, at fjernvarmen i stigende grad elektrificeres, og at fjernvarmen, både for elforbrugere og elproducenter, har en særlig mulighed for at være fleksible. Varmepumper, som fjernvarmeselskaberne investerer massivt i, har typisk mange driftstimer, men kan afbrydes ved høje elpriser og derved hjælpe med at balancere elsystemet, når vinden blæser mindre.

Fleksibilitet til elnettet bliver i stigende grad væsentligt i fremtiden.

Michael Schrøder
Økonomisk konsulent, Dansk Fjernvarme

Elkedler har få driftstimer og kan hjælpe med at aftage el, når det blæser meget. Fordi energien kan lagres i det varme vand, så fungerer fjernvarmen som et effektivt batteri, som man både kan skrue op og ned for.

På den måde komplementerer fjernvarmen udsvingene i den vejrafhængige elproduktion. Med den kommende og omfattende elektrificering af samfundet, så øges både elforbruget og kravene til elforsyningssikkerhed markant. Bidrag med fleksibilitet til elnettet bliver derfor i stigende grad væsentligt i fremtiden.

Der er gode rammer for at fastsætte hensigtsmæssige tariffer

Det er Energinet og elnetvirksomhederne, der ejer og vedligeholder elnettet. Energinet har ansvaret for transmissionsnettet og for, at der hele tiden er balance mellem elproduktion og elforbrug. De lokale elnetvirksomheder har ansvaret for at distribuere elektricitet fra transmissionsnettet og helt ud til slutkunderne. Langt de fleste – både virksomheder og husholdninger – er tilsluttet distributionsnettet.

Lovgivningen gør det muligt for Energinet at tilpasse tarifferne tidsligt og geografisk.

Michael Schrøder
Økonomisk konsulent, Dansk Fjernvarme

Da Energinet og netvirksomhederne er monopoler, så er de underlagt en statslig regulering, som sætter rammer for både den samlede indtjening og for tarifstrukturen. Rammerne for den samlede indtjening skal sikre, at kunderne ikke betaler for meget for elnettet, og tarifstrukturen sætter rammerne for, at den samlede indtjening hos netejerne bliver fordelt rimeligt mellem kunderne.

Det er bestemt i lovgivningen, at denne fordeling blandt andet skal være gennemsigtig, rimelig og omkostningsægte. Det vil sige, at det man betaler for elnettet skal tage udgangspunkt i de omkostninger, som man giver anledning til.

Lovgivningen gør det desuden muligt for Energinet og netvirksomhederne at tilpasse tarifferne i forhold til tid og geografi for at kunne give kunderne incitament til at flytte deres elforbrug. Det er en konsekvens af den øgende elektrificering og hensynet til at få en bedre udnyttelse af elnettet. Det er kun netvirksomhederne, der har introduceret de tidsdifferentierede tariffer.

Udmøntningen af tarifferne rammer skævt

Netvirksomhedernes nye tariffer er blevet designet efter, hvad tid vi er på døgnet og opdelt i lavlast og højlast. Forhåbningen er, at det flytter elforbrug for bedre udnyttelse af elnettet og dermed reducerer behovet for netforstærkninger.

I praksis er der dog nogle store problemer ved de nye tariffer. For det første, så er det ofte ikke muligt at undgå de dyreste timer mellem klokken 6 og 21, som dækker en stor del af døgnet, og som netvirksomhederne kalder spidslast. Det lange tidsinterval er desuden ens på tværs af landet og afspejler ikke belastningen lokalt i elnettet.

Det er derfor ikke sikkert, at en forbruger, der reagerer på prissignalet og flytter sit elforbrug, vil hjælpe med at mindske belastningen i den konkrete tilslutning.

De nye tariffer risikerer at modarbejde hensigten om et fleksibelt og gennemsigtigt elsystem.

Michael Schrøder
Økonomisk konsulent, Dansk Fjernvarme

For det andet, kan de nye tariffer være ude af takt med de prissignaler, der kommer fra at købe og producere elektricitet på elmarkedet. På den måde risikerer de nye tariffer at modarbejde hensigten om et fleksibelt og gennemsigtigt elsystem.

Her ved årsskiftet har vi rundet 1.000 MW elkedler i fjernvarmesektoren. Det er ressourcer, som der er investeret i, og som er klar til at hjælpe med at balancere vindkraften. Kedlerne er intelligent energi, da de kun tænder, når elprisen er lav.

Elkedlerne bidrager til balance i elmarkedet, og de hjælper til med fysisk balancering af elnettet. Men de nye tariffer gør, at de måske ikke tændes – og hvis de gør, så bliver deres bidrag til at balancere elnettet dyrere. Elkedlerne vil med lavere tariffer give elselskaberne bedre indtjening, fordi der bliver flere driftstimer. Nu tændes kedlerne ikke og den højere elnettarif giver lavere indtjening.

Ændrede tariffer kan hjælpe elsystemet

De nye tariffer sender nogle prissignaler, som er vanskelige at reagere på i praksis. Udmøntningen af den tidsdifferentierede eltarif er derfor en barriere for fleksibilitet og fungerer ikke som en aflastning og hjælp for elsystemet.

Myndighederne har godkendt, at den nye tarifmodel kan bruges i 5 år, men der er ikke noget der forhindrer netvirksomhederne i at revurdere de tidsdifferentierede tariffer hurtigere, så de er bedre afstemt med elsystemet og den virkelige verden.

Det er komplekst at udarbejde tarifmodeller, der kan leve op til de mange hensyn, der er i lovgivningen og i den grønne omstilling. Derfor stiller fjernvarmebranchen sig også til rådighed, hvis elnetselskaberne vil revurdere tarifferne, så vi i fællesskab kan indfri vores mål – gerne hurtigst muligt.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Michael Søgaard Schrøder

Chefkonsulent, Dansk Fjernvarme
Cand.polit. (Københavns Uni. 2007)

0:000:00