Debat

Forskere og ingeniør: Vi bør forske i atomkraft, uanset om vi vil anvende den eller ej

Vi bør starte en fordomsfri samtale om atomkraft, forsyningssikkerhed og om det ansvar for elforsyningen, som vi i Danmark måske ikke tager i forhold til vores nabolande, skriver tre forskere og en civilingeniør.

Denne nye virkelighed gør atomkraft mere attraktiv end måske nogensinde før. Atomkraft er til rådighed efter behov, den er CO2-fri, og den leverer allerede halvdelen af EU’s grønne elektricitet, skriver tre forskere og en civilingeniør.
Denne nye virkelighed gør atomkraft mere attraktiv end måske nogensinde før. Atomkraft er til rådighed efter behov, den er CO2-fri, og den leverer allerede halvdelen af EU’s grønne elektricitet, skriver tre forskere og en civilingeniør.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

For blot få år siden var den danske energidebat overvejende af teknokratisk natur.  Den omfattende omlægning af energisektoren var en politisk formalitet, samtalen drejede sig om de tekniske udfordringer.

Strategien var låst fast: Den grønne omstilling skulle baseres på en kraftig udbygning af vindkraft, biomasse og solkraft. Man vidste, hvad slutmålet var, og derfor var ingen plan for ambitiøs.

Temadebat:

Skal Danmark følge Sverige trop på atomkraften?

Den svenske regering har meldt ud, at de med et nyt lovforslag vil øge antallet af atomkraftværker i landet. Målet er at imødekomme landets stigende behov for strømdækning. 

Men hvad har det at betydning for os i Danmark, at svenskerne planlægger at opruste på atomkraftværker og energien derfra?

Det spørger Altinget Energi og Forsyning om i ny temadebat.

Læs mere om debatten og se panelet af aktører her.

Om temadebatter:

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ønsker man at deltage i debatten, kan der skrives til debatredaktør Jeppe Højberg Sørensen.

Politikerne overbød derfor hinandens ambitioner, og kort inden energikrisen gik det mest ambitiøse forslag ud på at installere 300 GW vindkraft i Nordsøen inden 2050, altså 50 gange mere end vi hidtil har installeret i Danmark.

I dag har forudsætningerne ændret sig, da energikrisen har ført til en erkendelse af energiforsyningens næsten altoverskyggende vigtighed.

Energi brugt som politisk våben i forbindelse med en angrebskrig, truet forsyningssikkerhed og stærkt varierende strømpriser har afsløret en sårbarhed, som hidtil har været undervurderet.

En tiltagende skepsis omkring bæredygtigheden af omfattende brug af biomasse manifesterer sig på EU-niveau. Vindkraftsektoren har sin egen økonomiske krise, og energiøerne er sat på pause på ubestemt tid.   

Tilbage i kridthuset

Denne nye virkelighed gør atomkraft mere attraktiv end måske nogensinde før. Atomkraft er til rådighed efter behov, den er CO2-fri, og den leverer allerede halvdelen af EU’s grønne elektricitet.

På Europæisk plan er atomkraften derfor tilbage i kridthuset. Belgien forlænger sine kernekraftværkers levetid, mens Holland, England, Frankrig og Polen vil bygge nye værker.

Selv i Sverige er der sket et markant skifte. Siden 2021 har der været store forskelle i elprisen i de fire svenske elpriszoner, hvilket har udløst en heftig debat; specielt Sydsverige har været utilfreds med, at ”svenske husholdninger skal betale tyske elpriser”.

I Sverige har man, i modsætning til Danmark, en stærk bevidsthed om, at landet bør kunne være selvforsynende med el under internationale kriser.

Rasmus Toft-Petersen, Paul-Frederik Bach, Hans Otto Uldall Fynbo og Bent Lauritzen

Prisforskellene er en konsekvens af, at atomkraft i Sydsverige er blevet erstattet med vindkraft i Nordsverige. Derfor er belastningen øget voldsomt på et transmissionsnet, der tidligere var fint afstemt til overføring af vandkraft fra nord til syd.

I Sverige har man dog, i modsætning til Danmark, en stærk bevidsthed om, at landet bør kunne være selvforsynende med el under internationale kriser.

Derfor fremskriver den svenske systemoperatør, Svenska Kraftnät (SK) årligt det forventede behov for elimport. For et par år siden forventede SK en rolig udvikling af importbehovet, men nu forventes en kraftig stigning, hvert år. Der bliver mere konkurrence om import af strøm.

Det svenske regeringsgrundlag fra oktober 2022, Tidö-aftalen, udpeger derfor genopretningen af elforsyningssikkerheden som Sveriges vigtigste samfundsproblem, og nye initiativer skal blandt andet fremme udbygning af ny atomkraft.

Læs også

Problemer med forsyningssikkerhed

Det kan være gode nyheder for Danmark, der også i stigende grad forlader sig på udlandet, når elbehovet skal dækkes i de vind- og solfattige timer.

Danske Energinets konklusion ligner svenske SK’s: Vi har ”en stigende risiko for, at der ikke er nok effekt til at dække elforbruget”, og at der er ”stor usikkerhed omkring udviklingen i regulerbar kapacitet i både Danmark og specielt Danmarks nabolande”. 

Da både udfordringer og løsninger længe har været velkendte, må løsningerne enten være for udfordrende eller for dyre, da de stort set er forblevet uimplementerede.

Rasmus Toft-Petersen, Paul-Frederik Bach, Hans Otto Uldall Fynbo og Bent Lauritzen

Problemerne anerkendes af Klimarådet, som skriver at: ”Hvis der ikke handles politisk, kan der opstå store og langvarige strømafbrydelser i Danmark”.

Alligevel vakler Klimarådet ikke i forhold til den fastlåste præmis: “Udbygningen med sol- og vindenergi bør ikke bremses af bekymringer for elforsyningssikkerheden, men udfordringer bør håndteres rettidigt.”

Klimarådet præsenterer løsningsforslag til udfordringerne, men disse løsninger er efterhånden gamle travere: Flere gasturbiner, lagring af el og fleksibelt elforbrug.

Da både udfordringer og løsninger længe har været velkendte, må løsningerne enten være for udfordrende eller for dyre, da de stort set er forblevet uimplementerede i stor skala.

Det kræver ikke detaljerede rapporter at nå til den konklusion, at hvis både Danmark og vore nabolande installerer meget sol- og vindkraft, mens vi lukker ned for vores regulérbare kraftværker, så får vi et forsyningssikkerhedsproblem.

Fordomsfri samtale om atomkraft

Vi kan ikke alle forlade os på at naboerne garanterer forsyningssikkerheden. Derfor er det på tide at prioritere løsningen af disse voksende problemer, og hvis ikke de gængse løsningsforslag rækker, bør man genoverveje udgangspunktet.

Vi mener, at man bør frisætte præmissen for Danmarks energipolitik, og starte en fordomsfri samtale om forsyningssikkerhed, miljøspørgsmål, omkostninger og om det ansvar for elforsyningen, som vi måske ikke tager i forhold til vores nabolande.

Vi mener, at man bør frisætte præmissen for Danmarks energipolitik, og starte en fordomsfri samtale om forsyningssikkerhed.

Rasmus Toft-Petersen, Paul-Frederik Bach, Hans Otto Uldall Fynbo og Bent Lauritzen

En samtale hvor vi også anerkender, at atomkraft kan være en del af en grøn omstilling, og at den vedvarende energi måske er i en langvarig krise.

Det indebærer ikke, at vi udelukker vind og sol; det vil være lige så fordomsfuldt og ukonstruktivt som at udelukke atomkraft. Men vi bør undersøge, hvad atomkraft kan bidrage med, ligesom de fleste af vores nabolande gør det.

Små modulære reaktorer bliver snart en realitet og vil passe fint ind i en decentral elforsyning og kunne dække varmebehov for industri og boliger. Prisen på små modulære rektorer er stadig ukendt, men forventningen er, at prisen kommer ned i takt med, at de første enheder bygges.

Fremfor alt bør vi forske i atomkraft og atomkraftteknologi, uanset om vi vil anvende den eller ej i Danmark. Det er en klimateknologi, der ganske enkelt er for potent til, at vi kan ignorere den. Vi bør alle bidrage til at bringe teknologien i spil.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00