Svensk energiforsker: Er det ved at være på tide, at Danmark får atomkraft?

Begge disse systemer manglede ved Fukushima og Tjernobyl, som var en helt anden type anlæg. Nye reaktorer er også ofte designet med Core Catchers og har en struktur, der er designet til at modstå et styrt med passagerfly. Selv uden disse mere moderne sikkerhedssystemer er atomkraft en af de sikreste typer magt.

Med hensyn til nukleart affald har Finland og Sverige udviklet teknologier til slutdeponering i 100.000 år. Man skal dog huske på, at affaldet kun er akut farligt at håndtere i 300 år. De 100.000 år handler om, at strålingen fra affaldet slides ned på samme niveau som naturlig uranmalm. Hvis indeslutningen skulle lække, så radioaktive stoffer spredes til grundvandet, ville det tage hundredtusinder af år for vandet at bevæge sig op til jordoverfladen fra en dybde på 500 meter.

Atomkraft tager lang tid at bygge. Men sådan er det med mange kraftværk. I Sverige tager vindkraft cirka ti år fra planlægningens start til idriftsættelsen. Danmark er sandsynligvis hurtigere.

Flere af de reaktorer, der blev bygget i Sverige i 1980'erne, gik hurtigere end det. Den egentlige konstruktionsfase af de sydkoreanske Kepco-reaktorer tager i gennemsnit fem år. Mange taler om, at Nordens elproduktion skal fordobles inden 2050. Der er 27 år til, og dermed er der masser af tid til både at planlægge og bygge atomkraft. 

Atomkraft er dårligt for miljøet og sundheden. Alle energiformer har negative virkninger på miljø og sundhed. Men faktum er, at atomkraft  er en af de energityper, der har langt den mindste økologiske påvirkning, toksicitet, påvirkning på menneskers sundhed og klimaemissioner. Da en reaktor producerer så meget strøm, er forbruget af byggematerialer som beton og stål i mange år væsentligt mindre per kWh end for eksempel vindkraft. Det omfatter uranudvinding og håndtering af nukleart affald.

Fra forsigtigt skeptisk til stærkt positiv 

Atomkraft har også en række tekniske fordele såsom forsyningssikkerhed, evnen til at regulere reaktiv effekt og svingningsmasse, der stabiliserer frekvensen. Derfor er jeg selv gået fra at være forsigtigt skeptisk over for atomkraft til at være stærkt positiv.

Vi har derfor gode muligheder for at lære de erfaringer og teknikker, der er nødvendige for at producere billige og sikre reaktorer.

Samuel Estenlund
Ph.d.-studerende, Lunds Universitet

I Sverige er det værd at investere i et nyt atomkraftprogram, da vi har så stort et elforbrug. Det er fire gange så stort som det danske, og det kan potentielt fordobles i løbet af de næste 25 år.

I løbet af denne periode vil mange af vores nuværende reaktorer også skulle nedlægges på grund af deres fulde levetid, hvilket yderligere øger behovet for nybygget elproduktion.

Vi har derfor gode muligheder for at lære de erfaringer og teknikker, der er nødvendige for at producere billige og sikre reaktorer. Det nøjagtige antal reaktorer i Sveriges nye atomkraftprogram er ikke fastlagt, men der tales blandt andet om alt mellem fire og ti reaktorer.

Beslutningen ligger i jeres hænder

Hvis Danmark skulle bygge to moderne reaktorer, hvilket eksempelvis kunne være af den slags, som Kepco bygger, så ville de være nok til mere end halvdelen af Danmarks årlige elforbrug.

Hvis Danmark skulle bygge to moderne reaktorer, så ville de være nok til mere end halvdelen af Danmarks årlige elforbrug.

Samuel Estenlund
Ph.d.-studerende, Lunds Universitet

To reaktorer giver ikke mulighed for en betydelig indlæringskurve. Er det den rette vej for Danmark at bygge en eller to reaktorer, som risikerer forsinkelser og højere omkostninger end planlagt, uden mulighed for at drage fordel af erfaringerne, når reaktor tre og fire i rækken skal bygges? Jeg ved ikke selv, hvad jeg mener, og det er ikke min beslutning at træffe, men jeres.

Der er dog andre reaktortyper end nutidens generation tre på kortet. Der tales blandt andet meget om små modulære reaktorer (SMR) som kan bygges på fabrikker i stedet for på stedet, og i større antal, så produktionsomkostningerne kan blive lavere.

Disse mindre reaktorer ville ikke have brug for så store tilpasninger i elnettet som en reaktor i fuld størrelse, men kunne placeres på Danmarks gamle fossile kraftværker.

Flere kommuner i Skåne i Sverige har udtrykt interesse for fremtidige SMR-reaktorer, og hvis man også bygger SMR'er på den danske side af sundet, er der mindre risiko for, at vi igen bliver nødt til at lukke skånske reaktorer før tid på grund af den danske mening. SMR-teknologien er under udvikling og er måske kun få år fra at blive bestilt som færdigt produkt.

Vi behøver ikke vælge den samme løsning

Generation fire-reaktorer kan også nævnes. Dette er en samlet betegnelse for en række teknologier, der drives ved højere temperaturer for at opnå højere effektivitet, og som i nogle tilfælde også kan anvendes på beriget nukleart affald fra gamle reaktorer, så affaldet kan tages i brug i stedet for at blive lagt i endelig opbevaring.

De fleste af disse reaktortyper har imidlertid langt fra vist sig at fungere teknisk og endnu mindre økonomisk levedygtige.

Jeg følger udviklingen i Danmark med stor interesse. I er et pragmatisk folk, der finder en fornuftig balance, og jeg tror, at I også vil gøre det inden for energipolitikken.

Sverige og Danmark har helt forskellige vilkår på energiområdet og behøver ikke at vælge de samme løsninger. Det vigtigste er, at vores systemer spiller sammen, og at vi kan skabe et stabilt, miljøvenligt og billigt nordisk elmarked.