FSE: Klimapartnerskabets rapport promoverer elkongernes drøm

DEBAT: Dansk Energi var i sekretariatet for klimapartnerskabets rapport, som for nylig udkom. Rapporten er et udtryk for lobbyisme af de velfinansierede særinteresser, skriver FSE's sekrektær.

Af Anders Plejdrup Houmøller
Sekretær, Foreningen for Slutbrugere af Energi (FSE)

Rapporten for klimapartnerskabet for energi- og forsyningssektoren, der udkom 16. marts, blev publiceret af Dansk Energi, der var sekretariat for klimapartnerskabet.

Knap var rapporten publiceret, før kritikken haglede ned – blandt andet fra deltagere i klimapartnerskabet. Kritikken går både på rapportens anbefalinger og tilblivelsesproces.

OK's direktør, Jørgen Wisborg, afviste således at underskrive rapporten og udtalte i Energiwatch, at rapporten "indeholder mange konkrete delmål for alting, og det, mener jeg, er uklogt".

Dansk Fjernvarmes direktør, Kim Mortensen, og Dansk Affaldsforenings direktør, Mikkel Brandrup, lagde luft til rapporten i Altinget og karakteriserede tilblivelsen af rapporten som "en lukket proces, hvor en smal kreds har tegnet de store linjer uden tilstrækkelig involvering af de berørte parter".

Energiwatch rapporterede 17. marts, at "en lang række af de organisationer og selskaber, der var udpeget som bidragsydere, følte, at der, allerede lang tid før coronaens indtog, i realiteten var indført afstandskrav. At det ikke var et klimapartnerskab for energi- og forsyningssektoren så meget som et partnerskab isoleret set for elsektoren. Allerede fra begyndelsen stod det for mange af de involverede klart, at der var tale om en stram, topstyret proces. Formanden var ikke til sinds at mødes med organisationerne, der internt blot afholdt tre møder under forløbet. Og var det småt med informationsniveauet ovenfra i den første tid, så blev der lukket nærmest helt ned, efter at et udkast til anbefalingerne i februar blev lækket til Berlingske."

Desværre må rapporten netop ses som velfinansierede særinteressers lobbyisme. Rapporten anviser ikke en farbar vej til, hvordan Danmark kan opfylde miljømålene.

Promoverer elkongernes drøm
Rapporten har for eksempel et forslag om en politisk aftale om årlige udbud af havvind frem mod 2030 på mindst 12 til 13 gigawatt. Desuden foreslår rapporten en massiv, statsdirigeret satsning på Power-to-X teknologier.

Ørsted har som bekendt store, kommercielle interesser i netop havvindmøller og Power-to-X teknologier. Desuden bliver en gammel traver, der er stærkt promoveret af Ørsted, trukket af stalden endnu engang: Idéen om etablering af Nordsø energi-øer til havvind.

Kapløbet mellem de grønne teknologier er imidlertid i fuld gang. Det er for eksempel ikke afgjort, om solceller eller vindmøller bliver fremtidens vindende, grønne teknologi.

Blandt andet derfor virker det ikke hensigtsmæssigt at gribe til politisk detailstyring. Til sammenligning anvender de tidligere sovjetstater i dag hverken femårs eller tiårs planer.

Rapporten promoverer også elkongernes drøm om at oppuste netselskabernes balance: Af rapportens figur 22 fremgår det, at der foreslås, der frem til 2030 bruges mellem 83 og 104 milliarder kroner på el-distributionsnettet (det vil sige lavspændingsnettet).

Det svarer til otte til ti milliarder kroner om året. Til sammenligning bruger de danske regioner ifølge Berlingske årligt knap ni milliarder kroner til kræftbehandling.

Det hører med til historien, at elkongerne har haft travlt med at trække penge ud af eldistributionsnettet: Landets fem største elnetvirksomheder har ifølge Energiwatch i en periode over ti år frem til 2018 trukket 16 milliarder kroner ud af elnettet, som påvist i en analyse udgivet af Forsyningstilsynet.

Forsyningstilsynets analyse melder desværre ikke noget om, hvor store beløb der er trukket ud de foregående år, eller hvor store beløb de øvrige selskaber har trukket ud af deres elnet.

Brug milliarderne bedre steder
Alene i 2030 er prisen er prisen for en grøn omstilling, der blandt andet følger rapportens råd, 15 milliarder kroner ifølge rapporten.

Det er 5.000 kroner om året per husholdning. Med en omkostningseffektiv grøn omstilling kan vi sikkert bruge pengene bedre andre steder.

FSE er Foreningen af Slutbrugere af Energi. FSE repræsenterer de store og mellemstore forbrugere af strøm og naturgas.

FSE går ind for en omkostningseffektiv grøn omstilling. Det betyder en omstilling, hvor vi i stedet for planøkonomi anvender markedsmæssige mekanismer for at nå de grønne mål.

Lyt ikke til særinteressernes sirenesang
Der skal være fri konkurrence – både mellem teknologier og mellem kommercielle virksomheder. FSE ønsker ikke, at særinteresser skal skaffe sig milliardsubsidier fra skatteyderne og energiforbrugerne i ly af befolkningens velbegrundede bekymring for miljøet.

Vi skal ikke lytte til særinteressernes sirenesang. I stedet for den detailstyrede kommandoøkonomi må vi for eksempel have teknologineutrale udbud, når vi har brug for mere elproduktionskapacitet – eller skal have fossilbaseret kapacitet erstattet af VE. 

Det er markedsøkonomi, der har skabt vores velfærd og velstand. Nu skal markedsøkonomien hjælpe os med den grønne omstilling.

Politikerne skal skabe rammerne – markedet finder vejen. Også kun på den måde kan vi satse på teknologier, der har eksportpotentiale. Den planøkonomiske vej vil lede os ind i Concordelignende blindgyder.

Med en omkostningseffektiv, markedsmæssig tilgang til den grønne omstilling kan vi få råd til at tage vare på både miljøet og befolkningens helbred. Den grønne omstilling må ikke blive elkongernes tag-selv-bord. 

Forrige artikel Dansk Energi til FSE: Nej, der er ikke tale om en snæver lobbyistrapport Dansk Energi til FSE: Nej, der er ikke tale om en snæver lobbyistrapport Næste artikel Debat: Alle sektorer kan blive grønne af elektrificering Debat: Alle sektorer kan blive grønne af elektrificering
Regeringen vil fritage foreninger for gebyrer på affald

Regeringen vil fritage foreninger for gebyrer på affald

AFFALD: De velgørende foreningers genbrugsbutikker slipper fremover for at betale afgift, når de afleverer affald på genbrugspladserne. Det er regeringen blevet enig med et flertal i Folketinget om – men EU-regler kan forhindre afgiftsfritagelsen.