Geotermisk varme træder vande

GEOTERMI: Varme fra jordens indre har potentiale til at blive et nyt grønt eventyr. Varmeselskaberne er positive, viser rundspørge, men bremseklodsen hedder forsikringsordning. Martin Lidegaard afviser hjælp til mislykkede projekter.
Foto: colourbox

Vi er nogle tøsedrenge. Vi vil ikke investere 50 millioner i prøveboringer, der ikke er sikkerhed for.

Carsten Lunde
Driftschef, Slagelse Forsyning

Varme fra den danske undergrund kan potentielt opvarme 250.000 hustande året rundt – det er vedvarende, det er grønt, og metoden er tilmed billig i drift.

”Vi ser meget gerne geotermi udbredt. Det giver rigtig god mening at undersøge og udnytte potentialet,” lyder vurderingen fra chefkonsulent i Dansk Energi, Jesper Koch.

På tærsklen til et boom?
En rundspørge til varmeselskaberne viser stor villighed til at anvende de grønne muligheder dybt under jorden. Fjernvarmebranchen er ikke bleg for at betegne situationen som ”på tærsklen til et egentligt boom”. Kloden skriger på klimavenlige løsninger, så hvad venter vi egentlig på?

Dokumentation
Geotermisk energi er en vedvarende energiform, hvor man henter varmt vand fra underjordiske sandstenslag, der befinder sig i op til 3000 meters dybde.
 
Vandet, der pumpes op, er typisk mellem 30 og 90 grader.
 
Der bores mindst et sæt af to huller (et til at hente vand op og et til at 
sende det ned igen). Et anlæg kan få vand fra flere boringer.
 
Der findes i dag to funktionsdygtige geotermiske anlæg i Danmark (Thisted og Amager). Et anlæg i Sønderborg står snart klar, og Energistyrelsen har i 2011 og 2012 udstedt foreløbig 5 nye tilladelser til efterforskning af geotermisk energi.
 
Der findes over 100 geotermiske anlæg i Europa. 


Altinget logoEnergi og Forsyning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget energi og forsyning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00