Grundfos og professor: Vi har allerede løsningerne på klimakrisen

Vi står med en verden i udvikling, der skriger på energi.

Frem mod 2050 bliver vi op mod ti milliarder mennesker på jorden. Og befolkningerne i verdens fremadstormende nationer efterspørger moderne teknologi og komfort, der kræver energi. Elektrificeringen af transport, industri og varme kræver også store mængder grøn strøm.

Lige nu går det således alt, alt for langsomt med at sænke CO2-udledningerne. Selvom det globalt går rigtigt stærkt med opstilling af vedvarende energi, skal der fokus på at få udbygningen endnu mere op i fart.

Derfor er det paradoksalt, at vi ikke også for længst har sat hastigheden op for energieffektiviseringer, som kan levere store CO2-reduktioner her og nu.

Hverken på globalt plan eller i Danmark er vi i nærheden af at have implementeret de energieffektive løsninger, der skal til

Brian Vad Mathiesen og Peter Trillingsgaard
Ingeniør og professor på Aalborg Universitet og koncernkommunikationsdirektør i Grundfos

Vi er langt fra vores mål om energieffektivisering

Det Internationale Energiagentur (IEA) har dokumenteret, at hele 40 procent af løsningerne for at nå Parisaftalens mål i 2050 skal komme fra energieffektivisering, men hverken på globalt plan eller i Danmark er vi i nærheden af at have implementeret de energieffektive løsninger, der skal til.

Og det er, på trods af at vi faktisk har gode løsninger på hånden allerede i dag. Løsninger, der kan sikre, at vi ikke bare skal vente på, at ny teknologi ser dagens lys og modnes på markedet. Fokus skal blot være lige så stort på energieffektivisering som på udbygningen af vedvarende energi.

På den måde opstår en synergi, hvor ny vedvarende energi kan gå til det nye forbrug, og hvor vi udnytter ressourcerne fra vedvarende energi bedre og mere effektivt, i takt med at de fossile brændsler skubbes ud.

Aalborg Universitet har understreget i Varmeplan Danmark 2021, at løsningerne ligger lige for. Men det kræver mere ambitiøse nationale og lokale politikker, der kan sætte skub i energibesparelser, mere grøn fjernvarme og lavere temperaturer i nettet samt øget udnyttelse af geotermi og overskudsvarme.

Vi har brug for, at sektorerne hænger sammen

Der er således brug for handling. Ikke mindst fordi vi skal bruge elektricitet til enormt mange ting i fremtiden – industri, transport, opvarmning og så videre.

Danmarks elektricitetsforbrug forventes således at blive fordoblet fra cirka 35 terawatttimer i 2019 til 71 terawatttimer i 2030, hvis vi skal nå Danmarks 70 procent klimamålsætning.

I et sammenhængende energisystem med vedvarende energi har vi behov for at sektorerne spiller sammen. Med fjernvarmen som medspiller til elektrificeringen kan energisystemet modtage de store mængder el, som naturen bringer – nogle dage i store mængder og andre dage i mindre.

Det er paradoksalt, at ressourcespild fylder meget i danskernes bevidsthed, når det gælder madspild, vandspild eller genbrug af tøj, mens hverken politikere eller borgere virker optaget af det kæmpemæssige usynlige spild, som hver dag finder sted

Brian Vad Mathiesen og Peter Trillingsgaard
Ingeniør og professor på Aalborg Universitet og koncernkommunikationsdirektør i Grundfos

Det giver fleksibilitet, fordi vindenergien på en blæserig dag kan lagres som varme i vand og sten, der efterfølgende kan bruges i fjernvarmen på vindstille dage.

Vi har behov for lokal handling, så vi ikke fyrer for regnormene

I takt med at naturgas og oliefyr udfases, bør fjernvarmen udbygges, hvor det giver mening. Det er den mest energieffektive løsning til opvarmning i tætbebyggede områder.

Her kan det enorme potentiale af overskudsvarme fra industri, datacentre og Power-to-X-anlæg udnyttes, samtidig med at vind- og solenergi kan drive store varmepumper, som leverer grøn fjernvarme, når elektriciteten er billigst.

Vi bør samtidig sænke temperaturerne i nettet for, at vi kan bruge de vedvarende varmekilder mest optimalt. Det er afgørende for, at fremtidens fjernvarme er så energieffektiv som mulig.

Faktisk er der også god økonomi i lavere temperaturer. I dag går en del af varmen nemlig tabt i rørene – og dette tab kan reduceres markant ved sætte temperaturen ned. Ved for eksempel at sænke temperaturen med ti grader i gennemsnit kan vi spare op mod én milliard kroner årligt.

Det er paradoksalt, at ressourcespild fylder meget i danskernes bevidsthed, når det gælder madspild, vandspild eller genbrug af tøj, mens hverken politikere eller borgere virker optaget af det kæmpemæssige usynlige spild, som hver dag finder sted.

Det er derfor oplagt, at de nye byråd arbejder for nye strategiske energiplaner for at få alle lokale muligheder i spil. Hellere i dag end i morgen.