DTU-professor: Vi ved alt for lidt om, hvordan vi klimasikrer Danmark

Klimaforandringerne medfører i Danmark kæmpe omkostninger ved stormfloder, og på europæisk plan ligger vi helt i top over skader gennem de sidste ti år. Den udvikling vil forstærkes, efterhånden som havstanden stiger, og stormfloder bliver hyppigere som følge af klimaforandringer.

Så er vi vel godt forberedte og har foretaget grundige videnskabelige analyser af risikoområder og modforanstaltninger i form af klimatilpasning, ikke?

Svaret er desværre nej. Vores beslutningsgrundlag på kystsikringsområdet er tyndt. Ikke et eneste studie har opgjort de samlede omkostninger ved oversvømmelser ved stormflod i Danmark baseret på detaljerede lokale data, og når det gælder klimatilpasning, står det endnu dårligere til.

Skorter på beregninger

Manglen på solid viden på området kan få store negative konsekvenser.

Vi risikerer store, overraskende og omkostningsfyldte oversvømmelser, og vi risikerer at foretage fejlagtige investeringer i klimatilpasning, som ikke rammer plet i forhold til sikringsniveau og lokalisering.

Også vores boligejere, virksomheder og den finansielle sektor kan komme i knibe. Som det er påvist i Nationalbankens nylige undersøgelse af klimarisici på boligmarkedet, har boligpriserne endnu ikke indrettet sig efter de reelle økonomiske risici i oversvømmelsestruede områder.

Det betyder, at boliger og sommerhuse sælges alt for dyrt i klimaudsatte kystområder, og at der i mange havneområder investeres i nybyggerier i forventning om høje ejendomspriser, uden at der foreligger grundige beregninger over fremtidige stormfloder.

Der er ganske rigtigt arbejdet med beregninger over oversvømmelser i kystområderne gennem en række år af kommuner og rådgivere, og der eksisterer også en række forskningsbaserede delanalyser. Ligeledes har Kystdirektoratet udviklet et datasystem, som viser sårbare kystområder.

Heldigvis er kommunerne også godt i gang med at udarbejde nye og mere detaljerede beregninger som baggrund for planer om investering i klimatilpasning.

Fælles for alle disse aktiviteter er dog, at der er brug for et helt andet, fælles, fagligt højt gearingsniveau end det nuværende som basis for en samfundsøkonomisk effektiv indsats på området.

Bliver dyrt, hvis ikke vi kortlægger risici

Indenfor det videnskabelige områder er der utilstrækkelig dansk viden om, hvor store stormfloder vi kan forvente i form af vandstandsniveauer, og hvor hyppigt de kan forekomme.

Der er for eksempel usikkerhed om, hvor høje vandstandsniveauer som Kalveboderne ved København og Hvidovre skal sikres til, samtidig med at der ligger forslag på bordet om klimatilpasningsprojekter på over fem milliarder kroner.

Med sådan en investering burde der nok være råd til at sætte en bred kreds af eksperter sammen og vurdere det videnskabelige grundlag for indsatsen.

Der er også usikkerhed omkring økonomi og kystsikring. Hvilke værdier er på spil ved vores kyster omfattende både bygninger, erhverv, infrastruktur, trafik, helbred, kultur, turisme og natur?

Den gode nyhed er, at der faktisk er et godt fagligt grundlag for, at vi hurtigt kan etablere et bedre beslutningsgrundlag for klimatilpasning af kysterne i Danmark

Kirsten Halsnæs
Professor i klima og økonomi ved DTU

Disse værdier er ikke kortlagt endnu på dansk niveau undtagen i en række pionerkommuner, som er i gang med grundige analyser med deres egen skadesøkonomimodel.

Lad os komme i gang

Samtidig overvejes etableringen af en statslig fond til understøttelse af investeringer i klimatilpasning i kystområderne, uden at risici og omkostninger egentlig er kortlagt.

Det kan blive en kostelig mangel på beslutningsgrundlag, da udgifterne til klimatilpasning ved kysterne i Danmark formentlig kan løbe op i et trecifret milliardbeløb som modsvar på stormfloder i de næste 100 år.

Den gode nyhed er, at der faktisk er et godt, fagligt grundlag for, at vi hurtigt kan etablere et bedre beslutningsgrundlag for klimatilpasning af kysterne i Danmark.

Vidensinstitutioner står parat, kommunerne er selv i gang med at foretage økonomiske beregninger, realkreditinstitutionerne og Nationalbanken undersøger klimarisici, og vi har erfarne rådgivere indenfor området.

Vi mangler faktisk bare, at der skabes fælles faglige og økonomiske rammer for hurtigt at gennemføre solide analyser af, hvordan kystområderne kan gøres klimasikre.