KTC: Grøn omstilling forudsætter et integreret energisystem

DEBAT: Hvorfor er Danmark foran mange andre lande i den grønne omstilling af energisystemet? Kunne forklaringen være vores kollektive og lokalt forankrede varmesystem? Dette spørgsmål må være helt centralt at få besvaret inden en eventuel beslutning om afskaffelsen af tilslutnings- og forblivelsespligten bliver truffet, skriver Michael Damm.

Af Michael Damm
Formand for KTC-faggruppen - Klima, Energi og Ressourcer (KER)

I vores tidligere indlæg om muligheden for at give borgerne frit valg i forhold til varmeforsyningen inden for de kollektive varmeforsyningsområder, har vi anbefalet, at tilslutnings- og forblivelsespligten alene er et værktøj, som kommuner må anvende, når det sker for at fremme en grøn omstilling af energisystemet samt anbefalet, at kommunerne gives mulighed for at stille krav om, at den fra borgeren ansøgte varmeforsyning er mere klimavenlig end den eksisterende varmeforsyning som forudsætning for en ophævelse af tilslutningspligten.

Det er dog fra flere sider blevet fremført, at der er behov for en nærmere analyse af konsekvenserne ved at afskaffe kommunernes mulighed for at pålægge tillslutnings- og forblivelsespligt, inden en eventuel politisk beslutning omkring betingelserne for fjernelse af tilslutningspligten gennemføres. En anbefaling som KTC understøtter.

Baggrunden for at støtte op om denne anbefaling kan bedst illustreres ved at kigge nærmere på nedenstående udviklingsscenarier, såfremt kommunernes mulighed for at pålægge tilslutnings- og forblivelsespligten ophæves.

Udviklingen i nye områder
Udbygningen i de nye områder foregår over mange år, og det vil derfor være meget risikabelt for fjernvarmeselskaberne at udlægge forsyning i disse områder, hvis sikkerheden for kunder er væk, idet dette kan betyde, at varmetætheden bliver for lav til, at det er økonomisk rentabelt for fjernvarmeværkerne at udlægge kollektiv forsyning.

For rigtig mange mindre varmeværker må det således forventes, at udbygningen af fjernvarmenettet stopper. I flere tilfælde kan det ikke udelukkes, at det resulterer i en afvikling (helt eller delvist). 

Dertil kommer, at udarbejdelse af projektforslag jævnfør varmeforsyningsloven, der kan godkendes af varmemyndigheden, bliver sværere, når der bliver meget stor usikkerhed omkring, hvor stor tilslutning der bliver i de nye områder. Både de brugerøkonomiske og de samfundsøkonomiske beregninger, som indgår i godkendelsesprocessen, bliver udfordret her. 

Det er vores forventning i KTC, at i mange nye boligområder vil en stor del faktisk ønske at vælge fjernvarmen, den kollektive løsning, men uden tilslutningspligten får de bare ikke muligheden, fordi varmeforsyningsselskaberne ikke kan eller vil etablere den kollektive forsyning uden den økonomiske sikkerhed, som tilvejebringes gennem tilslutningspligten.

Tilslutningspligten er således i mange tilfælde en betydelig sikkerhed for den velfærd, komfort og sikkerhed for, at ”tingene virker”, som den kollektive fjernvarme leverer. Dette er en betydelig bosætningsparameter.

Argumenterne om, at den enkelte skal have frihed til at vælge, og derfor skal tilslutningspligten afskaffes, tilgodeser ikke det forhold, at afskaffes pligten, så afskaffes i realiteten også muligheden for at kunne tilvælge fjernvarme.

Det er derfor vores konklusion, at i de nye områder er det et meget sandsynligt udviklingsscenarie:

  1. At for velkonsoliderede fjernvarmeselskaber med en konkurrencedygtig varmepris er det af begrænset betydning, om der er tilslutning- eller forblivelsespligt. Varmeprisen alene vil være driveren for at motivere kunderne til at være tilsluttet ledningsnettet.
  2. At for nye boligområder, som normalt skulle forsynes af fjernvarmeselskaber med en anstrengt økonomi – og dermed relativ høj varmepris (mindre samfund) - vil det frie valg til at vælge fjernvarme ikke længere være en mulighed, hvis tilslutnings- eller forblivelsespligten generelt ophæves. Det vil i bekræftende fald betyde, at kunder med den bedste privatøkonomi vil skifte til anden opvarmningsform med den konsekvens, at varmeprisen stiger for de tilbageværende kunder. Det vil blandt andet betyde faldende boligpriser med deraf følgende yderligere økonomisk byrde for kunderne.

Udviklingen i eksisterende områder
Ved en fjernelse af tilslutning- eller forblivelsespligt for eksisterende områder kan det ligeledes have meget store konsekvenser.

Når der ikke længere er forblivelsespligt, må det forventes, at en del af de ressourcestærke vil vælge andre varmeløsninger end fjernvarme. Dette vil være mest udtalt i de byer, hvor fjernvarme er dyrest. Konsekvensen her kan blive, at fjernvarmeværket går ned, fordi kundegrundlaget bliver for lavt. Der vil derfor være en risiko for, at det vil være de ressourcesvage, der står tilbage med den regning, der skal betales for nedlæggelse af et varmeværk.

Det er specielt de små varmeværker, der vil mærke konsekvenserne af en fjernelse af tilslutningspligten, da det her vil have en stor procentmæssig konsekvens, selv hvis et mindre antal kunder vælger andre løsninger. De faste udgifter ændres ikke, der vil bare være færre til at betale dem.

For kommunerne kan det have nogle økonomiske konsekvenser, hvis der er givet kommunegarantier. Disse kan blive udløst ved nedlæggelse af fjernvarmeværker.

KTC er opmærksom på, at der er flere eksempler på decentrale kraftvarmeværker, der har produceret en varme, der var alt for dyr. Det er derfor forståeligt, at der er fokus på at varmeværkerne skal være effektive.

Problemerne med de meget dyre fjernvarmepriser visse steder skyldes forskellige forhold, men er dog primært relaterede til driften af værkerne, som ikke vil blive løst ved at fjerne tilslutnings- og forblivelsespligten, idet øget konkurrence ikke bliver resultatet af en sådan fjernelse. I stedet vil resultatet kunne blive ”ingen konkurrence”.

Indførelsen af en tydelig pligt for kommunerne til at stille krav til varmeværkerne om, at de skal udarbejde udviklingsplaner for økonomisk rentable grønne omstillinger af varmeværket dér, hvor varmepriserne overstiger et nationalt gennemsnit, forventes derimod at kunne føre til mere ensartede priser, idet kommunale erfaringer understøtter dette.

Grøn omstilling og det integrerede energisystem
Den grønne omstilling af energisystemet forudsætter, jævnfør eksempelvis klimakommissionen, en succesfuld etablering af et integreret energisystem baseret på integration af el-systemet, e-mobilitet, energiforbrug og varmeproduktion. Den grønne omstilling forudsætter altså, at vi har et integreret system.

Det er KTC's vurdering, baseret på de seneste 30 års udvikling, at den grønne omstilling og omstillingen til et samlet integreret energisystem baseret på vedvarende energi, forudsætter politisk ledelse og de fornødne redskaber hertil. Etableringen af det integrerede energisystem forudsætter muligheden for langsigtede beslutninger, mulighed for lang tilbagebetalingstid, mulighed for stordrift fordele i kollektive systemer og, måske allervigtigst, mulighed for at kunne sikre troværdighed omkring udviklingen af energisystemet, såfremt pensionskasser og andre skal kunne understøtte den grønne omstilling.

Det vil for eksempel have langt større effekt for den grønne omstilling, at den danske fjernvarmeforsyningssektor anvender deres store energisystemer til at integrere store varmepumper, end hvis energiforsyningen er opbygget af utallige mange små varmepumper. Ligeledes er det nemmere og billigere at opsamle overskudsel fra vindmøllerne i få og større varmelagre i store kollektive systemer, der kan absorbere udsvingene i den grønne vindmøllestrøm, end at skulle fordele denne overskudsel ud til individuelle VE-løsninger, hvis overhovedet muligt.

Forrige artikel Holte Fjernvarme om cybersikkerhed: Risiko og indsats skal stå mål med hinanden Holte Fjernvarme om cybersikkerhed: Risiko og indsats skal stå mål med hinanden Næste artikel Vognmænd til Københavns politikere: Udsæt hjemtagning af affaldsindsamling Vognmænd til Københavns politikere: Udsæt hjemtagning af affaldsindsamling
Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge

Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge

DET SKER: Finanslov og Brexit er ikke til at komme udenom i en uge, som også byder på super-samråd om stop for nordsøolie, Dansk Fjernvarmes landsmøde, nyt lovforslag fra miljøministeren og konference om klimaneutral mejerisektor.