L 153 (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)(Vedtaget)

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om Forsyningstilsynet. (Nye rammer for kommunal behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse, indsamling af erhvervsaffald, genbrug på genbrugspladser og skærpet økonomisk tilsyn).

Lovforslagets overordnede formål er at skabe en stærk genanvendelsessektor i Danmark.

Med forslaget skal kommunerne senest den 1. juli 2023 udbyde behandlingen og sorteringen af genanvendeligt husholdningsaffald. For at understøtte lige konkurrencevilkår skal eksisterende kommunale anlæg selskabsgøres og kan i en overgangsperiode på fem år frem til den 1. juli 2027 byde på behandlingen og sorteringen af genanvendeligt husholdningsaffald.

Virksomheder får desuden frit valg til at vælge en kommunal eller privat indsamler til det forbrændingsegnede affald, så virksomhederne kan samle både genanvendeligt og forbrændingsegnet affald hos én indsamler. Endvidere skal kommunale anlæg, der er godkendt til at behandle genanvendeligt erhvervsaffald, ophøre med dette den 1. januar 2027.

Forsyningstilsynet gives hjemmel til at igangsætte tilsyn i affaldssektoren.

Lovforslaget udmønter dele af "Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi" (Klimaplanen). Aftalen blev indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet den 20. juni 2020.

Loven træder i kraft den 1. juli 2022.

Lovforslag som fremsat

Lovforslag som vedtaget

Høringssvar


---
Denne artikel er lavet automatisk baseret på dokumenter fra Folketinget. Altinget tager forbehold for eventuelle fejl i teksten.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Dan Jørgensen

Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2004)

0:000:00