Lars Aagaard: Den grønne omstilling er et vildt problem, der kræver innovation af det politiske system

I Nekst har vi indtil videre nedsat tre arbejdsgrupper, der har zoomet ind på konkrete udfordringer inden for et område i den grønne omstilling. Ni mennesker, ni måneder og stor frihed til selv at sætte retningen. For nyligt inviterede vi indenfor i Nekst-værkstedet og gav en forsmag på anbefalingerne fra de to første arbejdsgrupper, der afrapporterer endeligt inden længe.

Jeg har fundet meget inspiration i Sigge Winther Nielsens billede af demokratiet som et hus fra bogen ”Entreprenørstaten”. I nogle faser af politik skal der være fokus på fordøren, hvor meningerne brydes, men lige nu er vi en fase i klimapolitikken, hvor vi skal øge fokus på bagdøren.

Nekst udvikler netop løsninger, der leverer ved demokratiets bagdør. Det er med andre ord politik, som bliver formuleret med fokus på, hvordan visionerne bliver omsat til virkelighed, så det fungerer for dem, der står og skal tage imod. Det er grøn handling, der virker, fordi implementeringen er tænkt ind fra starten.

I Nekst mødes embedsværket med dem, der mærker konsekvenserne af lovgivningen, og det, er jeg overbevist om, fører til bedre løsninger

Lars Aagaard (M)
Klima-, energi- og forsyningsminister

Praktikere ind på Slotsholmen

I alle arbejdsgrupperne har vi gjort en stor indsats for at få et bredt udsnit af mennesker repræsenteret. Specialister fra miljøorganisationer, erhvervsledere, forbrugerrepræsentanter, kommuner, interesseorganisationer og ledere fra de myndigheder, der skal administrere reglerne.

Kort sagt: Vi har set på den samlede værdikæde og sørget for at få belyst problemerne fra alle vinker.

Min erfaring fra Nekst-arbejdet er, at hvis man inviterer mennesker med dyb viden indenfor og beder dem om at bidrage til at løse fællesskabets vilde problemer, så siger langt de fleste ”ja” uden at tøve.

Selvom arbejdet har været afgrænset i tid, har jeg også gjort det meget klart over for grupperne, at jeg ville tage telefonen, hvis de faldt over regler, vi kunne fjerne eller ændre med det samme. Og den har heldigvis allerede ringet.

Nekst-arbejdsgruppen ”Mere sol og vind på land” har eksempelvis afleveret en anbefaling, der har ført til et lovforslag fra erhvervsministeren og mig, som skal smidiggøre klageprocessen i forbindelse med opsætning af vedvarende energi på land.

Samtidig har vi brugt konkrete anbefalinger fra arbejdsgruppen i den aftale om energiparker, som vi indgik i december. Det er den form for hastighed fra idé til implementering, vi skal have meget mere af.

I Nekst mødes embedsværket med dem, der mærker konsekvenserne af lovgivningen, og det, er jeg overbevist om, fører til bedre løsninger.

I arbejdsgruppen ”Farvel til gas i danske hjem” har vi for eksempel set, at praktikerne pegede lygten hen på de mildest talt forskelligartede praksisser for gravetilladelser i danske kommuner, der besværliggør udrulningen af fjernvarme. Den slags viden var næppe dukket op af sig selv på skrivebordene på Slotsholmen. Men i samspillet mellem praktikerne, embedsværket og, nå ja, politikerne, får vi sat fokus på de rigtige problemer.

I samspillet mellem praktikerne, embedsværket og, nå ja, politikerne, får vi sat fokus på de rigtige problemer

Lars Aagaard (M)
Klima-, energi- og forsyningsminister

Ikke kun Klimaministeriet

Der er selvsagt ikke én arbejdsform, der løser vores klimaudfordringer. Dertil er udfordringen for kompleks. Men Nekst er et levende eksempel på, at nye arbejdsformer kan hjælpe os på nogle af de politikområder, hvor vilde problemer udfordrer den gængse tankegang i centraladministrationen.

Der er fortsat mange snubletråde i den grønne omstilling, og det er netop summen af dem, der er afgørende.

Jeg er reformist i hjertet, og jeg tror på at fjerne en forhindring ad gangen, samtidig med at vi bevarer retningen mod de store mål. 70 procent CO2e-reduktion i 2030 og energiuafhængighed fra Putin og andre despoter.

Nekst har allerede fjernet en række snubletråde, og jeg ser frem til at modtage deres endelige anbefalinger. Samtidig ved jeg også, at jeg ikke er den eneste, der holder øje. Flere af mine ministerkolleger har udtrykt interesse i at få nye metoder til at løse komplekse udfordringer, og erfaringerne fra Nekst er i hvert fald lovende.