Debat

Fjernvarmeselskab: Hvis Nekst skal løse forsyningssikkerhedens gordiske knude, kræver det et opgør med fortiden

Hvis Nekst får repræsentanter fra den nye generation af energibranchen i deres arbejdsgruppe, kan de indbringe kendskab til de nyeste danske teknologier og fremme forsyningsikkerheden, skriver Lars van Hauen.  

Opgøret med fortiden – med plejer-mentaliteten – er altafgørende for at Danmark styrke vores økonomi og positionere os som et grønt foregangsland, skriver Lars van Hauen.  
Opgøret med fortiden – med plejer-mentaliteten – er altafgørende for at Danmark styrke vores økonomi og positionere os som et grønt foregangsland, skriver Lars van Hauen.  Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Lars van Hauen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Regeringen har besluttet at etablere en national energikrisestab (Nekst), som med inddragelse af relevante samfundsaktører skal skabe nye rammer for at løse udfordringer og udglatte de knaster, der kan stå i vejen for den grønne omstilling.

Fokus er i første omgang på vedvarende energi på land samt at få skabt grøn varme. Ja, i den rækkefølge – for mængden af ren strøm, vi producerer, dikterer, hvor hurtigt vi kan gå over til grøn varme, og på hvilke præmisser inden for grøn energi vi kan nå CO2-neutralitet i 2050.

Manglen på strøm og den utilstrækkelige distribution til elbiler, fabrikker og store som små varmepumper er den største del af den gordiske knude, som Nekst skal løse. Det skævvrider prisen for forbrugerne – og spænder ben for en omstilling af Danmarks energiproduktion til en produktion, der ikke belaster vores CO2-udledninger unødigt.

Hvad skaber prisen på varme i dag?

Varmepumper i husstande og fjernvarmeværker kan modsat traditionelle kraftvarmeværker kun bruge strøm, og ikke skabe den. Når Danmark, for at sænke vores CO2, udfaser energiproduktion fra unødvendig afbrænding, mister vi derfor en understøttelse af det danske strømsystem.

Fjernvarmeaktørerne har overladt det til den enkelte forbruger at finde en varmeløsning, hvilket skaber udfordringer for effektiviseringen af energiforbruget.

Lars van Hauen
Administrerende direktør, Forsyning Danmark

Varmepumper forbruger så meget strøm, at det skaber kø i ledningerne og giver udfald på ledningsnettet.

Vind og sol producerer ikke strøm hele tiden, og vi mangler lagring i vores forsyningskæder.

Det gør alt sammen, at elprisen og tarif bliver ustabil og skubber priser på strøm og varme i vejret for alle husejere uanset valg af varmkilde.

Når konklusion på ’Aftalen om fremskyndet planlægning for udfasning af gas til opvarmning og klar besked til borgerne’ er, at mange områder ikke skal forvente fjernvarme i den nære fremtid – hvis overhovedet – skaber det en endnu større Gordisk knude:

De nuværende, store fjernvarmeaktører har med udmeldingen overladt det til den enkelte at finde en løsning for sig selv. Og den lette løsning er enten at bibeholde gas eller installere en varmepumpe.

Det skaber udfordringer for effektiviseringen af energiforbruget ved blandt andet at vurdere, hvilke energikilder vi bruger til hvilke formål, som er af enorm betydning for, at Danmark når sine energimålsætninger.

Læs også

Hvordan kan Nekst sikre, at forsyningssikkerheden kan understøtte energimålene?

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) har ret, når han med Nekst kobler varme- og elsektoren sammen. Forståelsen af netop den sektorkobling er helt central, hvis vi skal kunne følge Ariadnes garnnøgle ud af labyrinten og løse den Gordiske knude, som Danmarks forsyningssikkerhed er set i et bæredygtigt, klima- og miljømæssigt perspektiv.

For under begrebet forsyningssikkerhed ligger der overvejelser omkring politisk ustabilitet, etiske overvejelser i forhold til konsekvenser, klimahensyn, miljøhensyn og også økonomiske hensyn; har man ikke hovedet med sig, kan vejen ud af labyrinten blive unødvendig dyr. Alligevel behøver elektrificeringen af varmesektoren ikke være så bekostelig som nu.

Vi har brug for løsninger, der skaber bredest mulig energiproduktion året rundt, og sikrer, at enkelte borgere eller selskaber ikke gør det urimeligt fordyrende for de mange.

Lars van Hauen
Administrerende direktør, Forsyning Danmark

Vi har brug for løsninger, der skaber bredest mulig energiproduktion året rundt, og sikrer, at enkelte borgere eller selskaber ikke gør det urimeligt fordyrende for de mange.

Det handler om elproduktion, men også om lagring. Det handler om ren varmeproduktion, der også kan understøtte elmarkedet i spidsbelastningsperioder.

Det handler om løsninger, som Danmark kan eksportere og bruge til at styrke vores økonomi og positionere os som et grønt foregangsland.

Her bliver opgøret med fortiden – med plejer-mentaliteten – altafgørende. For Danmark har ingeniørvirksomheder, der har udviklet de løsninger, der skal til.

Og der er nye aktører på markedet for både el- og varmeproduktion, der kan levere de løsninger, Danmark skal bruge – hvis man ellers skaber rammerne, der gør det muligt, at deres løsninger inkorporeres i Danmarks forsyningskæde.

En sektorkobling mellem varme- og elmarkedet kombineret med innovative muligheder inden for både lagring og varmeproduktion gør det muligt at lagre ren strøm fra vind og sol og understøtte elmarkedet ved behov.

Nye aktører på fjernvarmemarkedet bruger nye lagringsteknologier i sektorkoblingen og kan dermed balancere elmarkedet, hvilket kan betyde både lavere fjernvarme- og elpriser til danskerne.

Det skaber en mulighed for at udrulle fjernvarme også til de små og ofte negligerede samfund – i samarbejde med eksisterende varmeproducerende forsyninger.

Læs også

Hvis Nekst får repræsentanter fra den nye generation af energibranchen som samfundsaktører i deres arbejdsgruppe, kan de indbringe kendskab til de nyeste danske teknologier.

Med det kan Nekst skabe de rammer, der skal til for, at Danmark løser sin Gordiske knude og finder vejen ud af labyrinten, og når sine energimål. Og så bliver håbet indfriet.

Hvad kan gøres på kort sigt?

Metoden, vi bruger til at fremskrive elpriserne, tager for øjeblikket kun udgangspunkt i brugen af varmepumper og tager ikke højde for sol og vind og de nye lagringsteknologier. Det skaber en skævvreden forventning til prisdannelsen, som påtvinges som grundlag for beslutning om, hvorvidt det kan betale sig at udrulle fjernvarme.

Ændres præmisserne for fremskrivning medfører det, at det kan betale sig at udrulle fjernvarme til flere områder i Danmark, fordi driftsomkostningerne bliver lavere.

Og af alle tilgange til grøn omstilling af vores forsyningssikkerhed så er en sektorkobling og fjernvarme den bedste effektive styring af Danmarks energiforbrug, hvis komponenterne i fjernvarmeaktørernes forsyningskæde vel og mærke sammensættes rigtigt.

Hastighed er og bliver den væsentlige faktor for den grønne omstilling.

Lars van Hauen
Administrerende direktør, Forsyning Danmark

Derfor kunne det være relevant at genbesøge metoderne til at fremskrive elpriserne, som modelleres ud fra tanken om et hybridmarked formet af mange forskellige komponenter såsom varme og lager med elkedler, lager, drift og varmepumper.

For det andet bør der sikres tilstrækkelige midler i fjernvarmepuljerne til konverteringsprojekter, så projekter ikke går i stå på grund af manglende finansiering. Det er fordyrende og trækker Danmarks forsyningssikkerhed og omstillingen til en CO2-neutral energisektor i langdrag. Hastighed er og bliver den væsentlige faktor for den grønne omstilling.

Alt i alt er der mange brikker i puslespillet om Danmarks forsyningssikkerhed som skal lægges rigtigt i forhold til hinanden – og i den rigtige rækkefølge. Tidsfaktoren spiller også ind. Trækkes der i en forkert tråd i den Gordiske knude, bliver rullen endnu mere sammenfiltret.

Men trækkes der i den rigtige tråd på det rigtige tidspunkt, kan hele den Gordiske knude gå op og skabe en vej ud af labyrinten til en mere grøn og ren fremtid.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Aagaard Møller

Klima-, energi- og forsyningsminister (M)
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1994)

0:000:00