Kommentar af 
Morten Helveg Petersen

Europæisk energieffektivisering er Putins store mareridt 

Energieffektivisering er nørdet, usexet og svært at fotografere. Men det er og bliver en sikkerhedspolitisk hovednøgle, som det er på høje tid, Europas politikere tager i brug, hvis vi skal gøre os fri af de russiske brændsler, skriver Morten Helveg Petersen.

På trods af en tiltrængt hastigere europæisk udbygning med sol og vind er der nul chance for, at vedvarende energi kommer til at vippe Europas afhængighed af fossil energi-import af pinden de næste mange år, skriver Morten Helveg Petersen.
På trods af en tiltrængt hastigere europæisk udbygning med sol og vind er der nul chance for, at vedvarende energi kommer til at vippe Europas afhængighed af fossil energi-import af pinden de næste mange år, skriver Morten Helveg Petersen.Foto: Radikale Venstre, Europa-Parlamentet
Morten Helveg Petersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

For nylig bragte et af verdens førende geopolitiske tidsskrifter, Foreign Affairs, en længere energipolitisk analyse under overskriften ”Energiusikkerhedens tidsalder”.

Energisikkerhed er ikke et forhistorisk fænomen, lød analysen, som desuden konkluderede, at energipolitik er blevet sikkerhedspolitik fra øverste hylde, den nye verdensorden - og helt afgørende for de vestlige demokratiers fremtid.

Vi skal derfor fjerne handelsbarrierer og understøtte markedet for vedvarende energi og samtidig designe energisystemerne, så vi kan beskytte dem mod angreb, fysiske såvel som digitale.

Helt enig. Det er kloge og rigtige ord.

Men det er svært at forstå, hvordan to af verdens førende geopolitiske forskere sammen kan sætte 30.000 tegn om fremtidens nødvendige energipolitik uden at nævne energieffektivisering med ét ord.

Siden efteråret har EU-landene i fællesskab sparet i omegnen af 20 procent af vores gasforbrug sammenlignet med året før. Det er en imponerende bedrift, og det er afgørende, at vi fortsætter bestræbelserne på at spare på energien

Morten Helveg Petersen
Medlem af Europa-Parlamentet, Radikale Venstre

Det er et udtryk for, at energieffektivisering stadig ikke blinker højt nok på den politiske radar, på trods af at energieffektivisering er et utrolig stærkt sikkerhedspolitisk kort.

For det første har vi jo et underskud i energiforsyningen, som energibesparelser effektivt kan afhjælpe. For det andet modvirker energieffektivisering belastningen på el-nettet, som fremover skal transportere meget større mængder strøm.

For det tredje kan energieffektivisering realiseres meget hurtigere, end vi kan bygge nye vind- og solparker.

Siden efteråret har EU-landene i fællesskab sparet i omegnen af 20 procent af vores gasforbrug sammenlignet med året før. Det er en imponerende bedrift, og det er afgørende, at vi fortsætter bestræbelserne på at spare på energien, for det er, hvad det kræver, at komme ud af den gasafhængighed vi har opbygget til Putin gennem årtier.

De barske realiteter er, at EU stadig er dybt afhængig af gas og mere end 10 procent af gassen importeres fra Rusland. Men den energisikkerhed, vi trods alt formår at opretholde i Europa i øjeblikket, er i overhængende fare for før eller siden at skvatte sammen som et korthus på grund af ydre omstændigheder, vi ikke kan kontrollere.

En kold vinter, et lavt output fra vedvarende energikilder -  eller endnu en autoritær leverandør som forvandler energieksport til våben.

Med andre ord er der al mulig grund til fortsat at reducere efterspørgslen på energi i Europa.

Under energikrisen har europæiske lande brugt svimlende 5.000 milliarder kroner på at afbøde de negative konsekvenser af energikrisen. Størsteparten af pengene er brugt på kontante tilskud til borgernes energiregninger, hvilket er et nobelt formål med en kulsort slagside, nemlig det forhold at kontante tilskud til energiregningerne direkte medvirker til at opretholde en høj efterspørgsel på energi.

Læs også

Det kan energieffektivisering bidrage hurtigt og effektivt til at lave om på, men det oplagte værktøj prioriteres ikke i EU’s medlemslande, og det er en sikkerhedspolitisk fadæse.

Heller ikke i Danmark har vi en national strategi for energieffektivisering med klare krav og målsætninger, som kan drive udfasningen af fossile brændsler hurtigere fremad, og i øvrigt understøtte de stærke industrikompetencer Danmark har på området.

Det kan ikke udelukkes at energiafgifter, altså penge direkte i statskasserne rundtomkring i EU's medlemslande, er en medvirkende årsag til, at energieffektivisering stadig hænger i bremsen som politisk værktøj.

Men fagligt set kan implementeringen af energieffektivitet ikke diskuteres: Vi opnår hverken grøn omstilling eller europæisk energisikkerhed, med mindre vi prioriterer energieffektivisering.

Vores energi-import trækker blodspor til krigen i Ukraine, mens de kolde tal skriger på den politiske prioritering af energieffektivisering i EU, som kan forvandle Putins energivåben til en sløv kniv og give diktatoren søvnløse nætter

Morten Helveg Petersen
Medlem af Europa-Parlamentet, Radikale Venstre

Ifølge Det Internationale Energiagentur skal omtrent en tredjedel af vejen til global klimaneutralitet dækkes ved at spare på energien på den ene eller anden måde.

I EU bliver energieffektivisering adresseret i to nye direktiver. Det drejer sig om energieffektiviseringsdirektivet, som forpligter medlemslandene til at spare 11,7 procent af det samlede energiforbrug i 2030 sammenlignet med 2020.

Det andet direktiv, bygningsdirektivet, har jeg selv haft fornøjelsen af at forhandle med udgangspunkt i, at vores bygninger står bag godt og vel en tredjedel af EU's samlede energiforbrug.

3 ud af 4 bygninger i EU er ikke energieffektive, hvilket i praksis betyder, at energien til opvarmning eller nedkøling forsvinder op i den blå luft. Derfor er energirenovering af Europas bygningsmasse en central del af bygningsdirektivet, som dog vil møde modstand, når forhandlingerne med medlemslandene går i gang.

Beregninger fra Rockwool viser imidlertid, at energirenoveringen af EU's bygninger, som Europa-Parlamentet har forhandlet sig frem til, kan spare 47 milliarder kubikmeter gas per år, hvilket svarer til 30 procent af Europas gasimport fra Rusland - før krigen.

47 milliarder kubik meter gas er en besparelse, som næsten egenhændigt kan gøre os uafhængig af russiske naturgasleverancer, men den kedelige sandhed er, at EU ifølge den europæiske tænketank Bruegel i 2022 sendte 140 milliarder euro til krigsforbryderen i Kreml som betaling for fossil russisk energi.

Vores energi-import trækker blodspor til krigen i Ukraine, mens de kolde tal skriger på den politiske prioritering af energieffektivisering i EU, som kan forvandle Putins energivåben til en sløv kniv og give diktatoren søvnløse nætter.

På trods af en tiltrængt hastigere europæisk udbygning med sol og vind er der nul chance for, at vedvarende energi kommer til at vippe Europas afhængighed af fossil energi-import af pinden de næste mange år.

Jeg medgiver gerne, at energieffektivisering er nørdet, usexet og svært at fotografere, men det er og bliver en sikkerhedspolitisk hovednøgle, og det er på høje tid til at Europas politikere tager den i brug.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Helveg Petersen

MEP (R)
cand.polit. (Københavns Uni. 1992)

Vladimir Putin

Præsident, Rusland
jurist (Sankt Petersborgs Statsuniversitet)

0:000:00