Forslagene til reformering af EU's elmarked er omfattende, men ikke så radikale som forventet

Under krisen gjorde elmarkederne, hvad de skulle: De viste os gennem høje priser, at energien var knap. Men det funderede ikke udelukkende godt. Markederne bidrog til en skæv fordeling af omkostningerne og fordele relateret til de højere priser. Nogle virksomheder oplevede eksorbitante profitter (tit refereret til som ’windfall profits’), og andre havde brug for hjælpende indgreb fra regeringen for at overleve.

Vi oplevede produktionsstop og sammenbrud af forsyningskæder, hvilket førte til, at nogle produkter ikke var tilgængelige eller kun tilgængelige med meget lange ventetider. Effekterne kunne mærkes i hele økonomien.

Vi har erfaret på egen krop, hvad det betyder, at elsektoren er ’komplementær’ til resten af økonomien, altså at den fungerer som inputfaktor til en masse værdiskabelse, som de ovennævnte konsekvenser med al tydelighed viser. Vi har nu en bredere forståelse af hvorfor, hvor og hvordan elmarkedet kan og skal suppleres med regulatoriske instrumenter.

Forslaget om at ændre reglerne for design af elmarkedet er den mest omfattende energimarksreform, vi længe har set

Lena Kitzing
Lektor og sektionsleder, DTU

Med sidste års bølge af høje energipriser og politiske hasteindgreb overstået er tiden inde til at skifte fokus fra krisestyring til en mere strukturel gennemgang af elmarkedsdesign.

Det er blevet klart, at det fremtidige elmarked skal have bedre sikring mod ustabile energipriser, bedre forbrugerbeskyttelse, bedre adgang for forbrugere til billige, vedvarende energikilder og mere langsigtet stabilitet for at øge investeringssikkerheden i energi-infrastruktur i tider, hvor vi må fordoble eller endda tredoble investeringerne i vedvarende energi og elnettet.

Reformen må ske med det formål at gøre vores energiforsyning mere robust og markederne ’fit-for-purpose’ til en fremtid, hvor vedvarende energi er den største energikilde på hele kontinentet.

Det er således klart, at der skal handles. Men tag ikke fejl: Det meste af den handling vil foregå i Bruxelles, ikke i København. Det europæiske elsystem er stærkt forbundet på tværs af kontinentet, og vi har et fælles elmarked.

Europa-Kommissionens forslag til en reform af EU's elmarkedsregler er en systematisk reaktion på prissvingninger siden 2021 og bygger på de midlertidige tiltag, der er blevet vedtaget i 2022 for at dæmpe de høje priser og imødekomme problemerne med forsyningssikkerhed.

14. marts offentliggjorde Europa-Kommissionen et forslag til en reform af EU's elmarked. Forslaget består af to dele: For det første at ændre reglerne for design af elmarkedet (COM(2023) 148). For det andet at ændre forordningen om integritet og gennemsigtighed på engrosmarkedet for energi REMIT (COM(2023) 147) .

Forslaget om at ændre reglerne for design af elmarkedet er den mest omfattende energimarksreform, vi længe har set. Den vil ændre en række EU-reguleringer, inklusive el-direktivet (EU 2019/944), vedvarende energi-direktivet (EU 2018/2001), el-forordningen (EU 2019/943), og ACER-forordningen (EU 2019/942).

Er forslaget så radikalt, som eksperterne havde forventet efter udmeldingerne fra Europa-kommissionens formand Ursula von der Leyen i september sidste år? Nej. Mange af de mest radikale forslag, der cirkulerede efter energikrisen toppede i sidste sommer, kom ikke med i forslaget.

Denne tidslinje er enormt ambitiøs og uden fortilfælde for så stor en energireform, som typisk tager et par år at komme igennem EU-processen

Lena Kitzing
Lektor og sektionsleder, DTU

Forslaget indeholder eksempelvis ikke en afskaffelse af marginalpris-princippet (hvilket betyder at alle får samme pris for samme produkt), det forlanger ikke tiltag imod ’windfall profits’ som standard del at markedsdesignet, og det pålægger ikke generelt alle markedsaktører at indgå i langsigtede kontrakter. Med andre ord indeholder forslaget ingen tiltag, som ville ryste ved roden af EU’s elmarked.

I stedet fokuserer forslaget på tiltag til at beskytte forbrugerne mod ustabile energipriser, at forbedre stabiliteten og forudsigeligheden af energiomkostningerne og derved bidrage til EU-økonomiens konkurrenceevne samt at øge investeringerne i vedvarende energi.

Forslaget sigter mod at optimere funktionen af kortsigtede såvel som langsigtede markeder. Der foreslås for eksempel at reducere minimumsbudstørrelsen på de kortsigtede markeder for at forbedre likviditeten og øge udbudsvolumen i intraday og day-ahead markeder.

Handelsfrister skal kunne flyttes tættere på realtid. Likviditeten på terminsmarkederne skal forbedres, eksempelvis gennem flere handelspuljer og standardiserede kontrakter. Adgang til mere stabile, langsigtede priser skal forbedres, både gennem kontrakter mellem vedvarende energiproducenter og forbrugere i form af Power Purchase Agreements (PPA'er), såvel som gennem udformning af statslig støtte i form af Contracts-for-Difference (CfD'er).

Derudover sigter Europa-Kommissionens forslag mod at fremme fossil-fri fleksibilitet på elmarkedet ved at give mulighed for mere omfattende kapacitetsmekanismer og nye støtteordninger for innovationer på forbrugersiden, blandt andet ved at fleksibilisere efterspørgslen (’demand-side-response’) og energi-lagring.

Som tidligere beskrevet i Altinget lægger forslaget op til, at alle støttesystemer til vedvarende energi i fremtiden skal bruge Contracts-for-Difference (CfD'er).

I CfD'er får producenten en minimumspris garanteret af staten, mens der også defineres en maksimumpris, hvor indtægter der ligger over denne pris bliver 'krævet tilbage', det vil sige skal betales til staten. Disse indtægter skal derefter uddeles til alle elforbrugere og dermed blive til en slags forsikring mod høje priser.

Det nuværende forslag overlader stor frihed til medlemsstaterne vedrørende implementeringsdetaljer

Lena Kitzing
Lektor og sektionsleder, DTU

CfD'er og PPA'er kan give stabile priser til forbrugerne og stabile indtægter til producenter af vedvarende energi (og dermed nedsætte den finansielle risiko og reducere kapitalomkostningerne). Vi har længe brugt CfD'er i Danmark, hvilket har bidraget til en stabil og billig udbygning af for eksempel havvindenergi. Men vi har i øjeblikket ikke et system på plads til direkte at overføre indtægterne fra CfD-kontrakter til alle forbrugere.

Forslaget fra Europa-Kommissionen vil i løbet af de næste måneder blive diskuteret og måske ændret af Europa-Parlamentet og Ministerrådet, indtil der er opnået enighed mellem de tre institutioner.

Og ændringer er stadig sandsynlige – ikke alle medlemsstater er lige glade for det nuværende forslag: Grækenland, Spanien og Frankrig har længe argumenteret for mere radikale ændringer. Østrig har allerede meddelt, at de vil opfordre til konkrete forbedringer, der sikrer at alle forbrugere nyder godt af billige, vedvarende energikilder.

Europa-Kommissionen har gjort det klart, at de ønsker reformen gennemført inden næste vinter, i god tid før det næste parlamentsvalg i maj 2024. Denne tidslinje er enormt ambitiøs og uden fortilfælde for så stor en energireform, som typisk tager et par år at komme igennem EU-processen.

Selvom det nuværende svenske EU-formandskab har meldt sig klar til udfordringen, vil det være Spanien, der tager over fra 1. juli, hvilket potentielt kan påvirke magtforholdet mellem de respektive forhandlingspositioner. Og vi skal ikke glemme, at efter at EU-reformerne er på plads, skal de fleste elementer implementeres i national lovgivning.

Det nuværende forslag overlader stor frihed til medlemsstaterne vedrørende implementeringsdetaljer. Denne frihed vil sandsynligvis ikke blive mindre i de kommende forhandlinger. Det betyder, at vi ser frem til flere års livlige diskussioner om reformen af det europæiske elmarkedet og dens praktiske implementering herhjemme.