Debat

Venstres klimaordfører: Vi bør åbne op for atomkraft i Danmark

Vi er nødt til at ryste fortidens dogmer af os og se mere åbent og neutralt på energiteknologier og innovationen af dem. Det gælder også atomkraft, skriver Linea Søgaard-Lidell.

Vi skal sikre, at vi ikke kun i Danmark, men også i EU, får leveret de kæmpe mængder grøn strøm, der er brug for. Her tror jeg ikke, vi kommer uden om atomkraft, skriver Linea Søgaard-Lidell.
Vi skal sikre, at vi ikke kun i Danmark, men også i EU, får leveret de kæmpe mængder grøn strøm, der er brug for. Her tror jeg ikke, vi kommer uden om atomkraft, skriver Linea Søgaard-Lidell.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Linea Søgaard-Lidell
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi har brug for enorme mængder af grøn strøm. Selvom vi igangsætter Danmarkshistoriens største udbud af havvind, og mere kommer til, er det ikke en risiko, at vi kommer til at producere for meget.

Risikoen er derimod, at vi ikke kommer til at have nok grøn strøm. I Danmark, EU og i resten af verden. 

Temadebat:

Skal Danmark følge Sverige trop på atomkraften?

Den svenske regering har meldt ud, at de med et nyt lovforslag vil øge antallet af atomkraftværker i landet. Målet er at imødekomme landets stigende behov for strømdækning. 

Men hvad har det at betydning for os i Danmark, at svenskerne planlægger at opruste på atomkraftværker og energien derfra?

Det spørger Altinget Energi og Forsyning om i ny temadebat.

Læs mere om debatten og se panelet af aktører her.

Om temadebatter:

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ønsker man at deltage i debatten, kan der skrives til debatredaktør Jeppe Højberg Sørensen.

Efterspørgslen på grøn strøm kommer ikke kun fra alt det, vi sætter direkte i stikkontakten. Elbiler, varmepumper, industrielle processer.

Den kommer også fra produktionen af de brændstoffer – og andre produkter – som skal erstatte de fossile. Med power-to-x skal vi bruge grøn strøm til at producere grøn brint, metanol, ammoniak og bæredygtigt flybrændstof. 

Lige nu sker der heldigvis store skridt i den grønne omstilling. For få uger siden kunne Mærsk for eksempel indvie sit og verdens første tankskib, som sejler på e-methanol i stedet for fossile brændstoffer. Og flere er på vej. Det er stort, og det er en fantastisk udvikling, som helst skulle tage fart. 

Alle grønne energikilder skal i spil

Vi risikerer dog at bremse udviklingen, hvis der ikke er nok strøm tilgængelig til at producere de grønne brændstoffer, der bliver brug for.

Hvis halvdelen af Mærsks grønne methanol skal produceres fra solceller og vindmøller, svarer det til, at Mærsk får brug for strøm fra fire gange så mange havvindmøller, som der i dag findes i hele Danmark.

Altså er risikoen for, vi ikke kommer til at producere nok grøn strøm til at møde den globale efterspørgsel en meget seriøs risiko.

Hvis produktionen af grønne brændstoffer ikke kan følge med udviklingen, sker udviklingen ikke. Så bliver verden hængende på den fossile energi. Det må ikke ske.

Det er en fejl at holde fast i, at vi død og pine ikke må tænke atomkraft ind.

Linea Søgaard-Lidell
Klima- og energiordfører (V)

Derfor er vi også nødt til at ryste fortidens dogmer af os og se mere åbent og neutralt på energiteknologier og innovationen af dem. Det gælder også atomkraft.   

Vi har ikke tid til at lade være. 

Atomkraft kan levere CO2-neutral strøm – og meget af den. Og atomkraft er stabil og er ikke en mere miljøskadelig strømproduktion end de vedvarende energikilder. Det har Kommissionens forskere slået fast.

Verden har brug for alle grønne energikilder, hvis vi skal bremse den globale opvarmning og tæmme klimaforandringerne, så det er en fejl at holde fast i, at vi død og pine ikke må tænke atomkraft ind. 

Vi kommer ikke uden om atomkraft

Derfor var det også en molbohistorie af dimensioner, da Tyskland lukkede sin atomkraft for i stedet at gå tilbage til kul og naturgas. Man gjorde det midt i en klimakrise, og man gjorde det midt i en energikrise. 

Jeg mener også, vi bør åbne op for atomkraft i Danmark. Det er en integreret del af det europæiske energisystem, så vi skal også bidrage til den fremtidige udvikling. For vi har også danske virksomheder, som arbejder på en nye generation af atomkraft med små kraftværker, som kan ændre det billede, vi ser i dag.

Det var en molbohistorie af dimensioner, da Tyskland lukkede sin atomkraft for i stedet at gå tilbage til kul og naturgas.

Linea Søgaard-Lidell
Klima- og energiordfører (V)

Hvis grønne teknologier kan konkurrere, så har jeg svært ved at se, hvorfor vi skulle udelukke dem. Det vigtigste for mig er, at vi får masser af grøn strøm, og at den er så billig og tilgængelig som muligt. 

Hvis vi ser isoleret på Danmark og vores klimaaftryk, så er det ikke energisektoren, som er den store udfordring. Det er landbrug og transport.

I Danmark har vi allerede anvist vejen mod en grøn energisektor med vind og sol, og i 2030 vil vores energisektor stå for under én procent af den danske CO2-udledning.

Men vi skal forholde os åbent til udviklingen. Og vi skal sikre, at vi ikke kun i Danmark, men også i EU, får leveret de kæmpe mængder grøn strøm, der er brug for.

Her tror jeg ikke, vi kommer udenom atomkraft.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Linea Søgaard-Lidell

MF (V)
cand.public. (Aarhus Uni.)

0:000:00