Debat

Klimarådet: Offentligheden skal inddrages mere i etablering af energiøerne

Det er vigtigt, at den kommende proces omkring energiøerne bliver præget af endnu mere gennemsigtighed. Også så det offentligt kan diskuteres, om energiøerne samfundsmæssigt er det bedste valg, skriver Poul Erik Morthorst. 

Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er vigtigt, at Danmark får udbygget tilstrækkeligt med vedvarende energi frem mod klimamålet i 2030 og målet om klimaneutralitet senest i 2050. Energiøerne kan være et centralt element i de bestræbelser – særligt i forhold til målet om klimaneutralitet.

Temadebat: Energiøer

Etableringen af energiøerne forventes færdiggjort i eller efter 2030, og det rejser flere spørgsmål: 

Kan og bør etableringen ske hurtigere? Hvis energiøerne først er færdige efter 2030, hvornår kan den grønne energi fra øerne så tælles med i CO2-regnskabet?  
Dertil kommer spørgsmålet om energiøernes økonomi og involveringen af private aktører. 
 
Energistyrelsen har inviteret til offentlig høring om de økonomiske aspekter for energiøerne. På Altinget benytter vi den anledning til ligeledes at invitere en bred skare af aktører til at give deres bud på de ovennævnte spørgsmål og store dilemmaer, som energiøerne afstedkommer. 

Panelet er:

  • Kraka Advisory
  • Axcelfuture
  • Rambøll
  • Klimarådet
  • DI Energi
  • DTU Energy

Send dit bidrag til qvistgaard@altinget.dk.

Da der er tale om store beslutninger, der både koster mange penge og vil have stor betydning for de næste mange års energi- og klimapolitik, er det helt centralt, at offentligheden har kendskab til og mulighed for at debattere de forudsætninger, som indgår i beslutningsgrundlaget for vurderingen af energiøerne.

Analyser kan danne grobund for demokratisk debat

I Klimarådet var vi derfor også meget tilfredse med, at vi for nylig fik mulighed for at afgive høringssvar til en række kommende analyser, som Energistyrelsen planlægger at udarbejde. Analyser, som skal være med til at kaste mere lys over, hvad vi kan forvente os af energiøerne i fremtiden. Analyserne kan også danne grobund for en sund, demokratisk debat om, hvordan vi får mest muligt ud af de to kæmpeprojekter, og også en bredere debat om hvordan vi bedst indretter fremtidens energisystem.

Det er helt afgørende, at offentligheden løbende får kendskab til resultaterne af de forskellige analyser, så de kan diskuteres, og vi kan finde frem til de bedste løsninger.

Poul Erik Morthorst, medlem, Klimarådet og professor, DTU Wind Energy

Det er eksempelvis rigtig positivt, at Energistyrelsen lægger op til at udvide deres tidligere cost-benefit-analyser til også at inkludere en række forhold, som kan være svære at gøre op i kroner og ører, men som ikke desto mindre kan være vældig vigtige. Det kunne for eksempel dreje sig om øernes betydning for miljø- og naturspørgsmål, men også ønsker om grøn erhvervsudvikling og beskæftigelse.

Energistyrelsen vil også tænde for det lange lys og se på øernes betydning efter 2040. Både på behovet for havvind på den lange bane og hvad vi kan forvente os af den langsigtede elpris. Det må siges at være helt centrale spørgsmål for eksempelvis rentabiliteten, der fortsat er en betingelse for projektet.

Afgørende med offentligt kendskab til resultaterne

Energiøerne og deres forskellige komponenter vil blive verdens første projekter af sin slags, og øerne har samtidig en meget lang levetid. Derfor er der en naturlig høj usikkerhed både omkring den projekt- og den samfundsøkonomiske rentabilitet af projektet.

I dette lys påskønner Klimarådet, at Energistyrelsen har planlagt en grundigere analyse af energiøernes rentabilitet i forskellige scenarier for energisystemets udvikling.

Det er også vigtigt at prioritere en grundig analyse af tekniske alternativer, så det offentligt kan diskuteres, om energiøerne samfundsmæssigt er det bedste valg. Hvilket Energistyrelsen, som jeg forstår det, også har planer om at analysere.

Det er helt afgørende, at offentligheden løbende får kendskab til resultaterne af de forskellige analyser, så de kan diskuteres, og vi kan finde frem til de bedste løsninger. Klimarådet gør i den forbindelse opmærksom på, at de oprindelige cost-benefit-analyser ikke er offentliggjort, og den praksis bør ændres fremover.

Der er tale om etablering af to meget store projekter, som vil have betydning i mange år frem. Offentligheden skal selvfølgelig være med til at afgøre, hvordan vi bedst sikrer den energi, der kræves for at gennemføre den grønne omstilling.

Læs også


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion