Historisk aftale vil gøre den danske stat til medejer af kæmpe vindmølleparker på havet, men rejser ny tvivl om bornholmsk energiø

En aftale om rammerne for det største udbud af havvind i danmarkshistorien er faldet på plads tirsdag aften.

Foruden regeringens tre partier er syv andre partier fra begge sider af Folketinget med i aftalen.

Når møllerne snurrer, kan vi dække alt vores elforbrug med grøn strøm – endda i et sådant omfang, at vi også kan bidrage til Europas grønne omstilling og forsyningssikkerhed.

Lars Aagaard (M)
Klimaminister

I dag er der opstillet 2,3 gigawatt havvind i de danske farvande, men med den nye aftale er Danmark på vej mod ni gigawatt i 2030, som ifølge regeringen kan blive til 14 gigawatt et par år senere, hvis de mange nye kæmpemøller i havet bare bygges lidt tættere på hinanden end normalt.

Hver gigawatt havvind kan i hele trækskolængder sikre grøn strøm til en million danske eller europæiske husstande.

”Når møllerne snurrer, kan vi dække alt vores elforbrug med grøn strøm – endda i et sådant omfang, at vi også kan bidrage til Europas grønne omstilling og forsyningssikkerhed,” siger klimaminister Lars Aagaard (M) i en pressemeddelelse.

Staten skal være medejer

Ud af aftalens ni gigawatt er seks klassiske havvindmølleparker – tre i Nordsøen ud for Ringkøbing, en ved Hesselø nord for Sjælland, en ved Kriegers Flak i Østersøen og en i Kattegat – der som noget helt nyt skal have staten som medejer.

Det skal give staten indtægter til velfærd og potentielt statsstøtte til energiø Bornholm, der skal sikre de sidste tre af de ni gigawatt strømproduktion.

Regeringen ønskede i forhandlingerne, at staten skulle eje 25 procent af de enkelte havvindmølleparker, men efter pres fra erhvervsliv og Liberal Alliance og Konservative blev det sænket til 20 procent.

Det er man glad for hos vindmøllebranchens talerør Green Power Denmark, der mener noget af ”ukrudtet” i regeringens udspil er blevet luget væk.

”Statens ejerandel er sat ned i forhold til regeringens udspil, og der kommer en tydelig armslængde mellem den statslige virksomhed og det politiske niveau. Man vil også gøre en indsats for at undgå, at det kommer til at forsinke byggeriet. Men det bliver spændende at se, hvordan investorer og udviklere reagerer på, at staten skal med som aktør,” siger Kristian Jensen, der er administrerende direktør i Green Power Denmark, i en kommentar.

Staten bliver medejer i havvindmølleprojekterne via et nyoprettet statsligt selskab, som indskyder egenkapital, der sikrer staten en ejerandel på 20 procent i de enkelte projektselskaber. Da det samlet anslås, at der skal bygges havvindmølleparker for over 100 milliarder kroner, er det ikke småpenge staten skal til at investere i havvind.

Politikerne fraviger endegyldigt forudsætningen om, at Energiø Bornholm skal være rentabel ved at tillade op til 17,6 milliarder kroner i støtte over en 20-årig periode. Det er selvfølgelig alt andet end hensigtsmæssigt.

Peter Mogensen
Direktør, Kraka Advisory

Krav til ny natur i havet

De seks GW klassiske havvindmølleparker udbydes helt uden statsstøtte – i stedet skal tilbudsgivere deltage i udbuddene ved at tilbyde en fast årlig koncessionsbetaling til staten over 30 år for retten til at benytte havarealet. Den som byder højest vinder.

Regeringens embedsmænd har tidligere vurderet, at det kunne give staten indtægter på cirka 13 milliarder kroner over havvindmølleparkernes levetid på 30 år.

Som noget nyt er det også en del af adgangskravet for at deltage i udbuddet, at der leves op til en række natur- og miljøkrav. For eksempel skal koncessionshaveren systematisk overvåge natur- og miljøeffekter af egen havvindmøllepark, samt anvende genanvendelige vinger på vindmøllerne.