Ministeren skal sikre, at kort og terræn følger hinanden, når det kommer til klimaregnskabet

Da Lars Løkke Rasmussen overtog posten som udenrigsminister, fik han kort og kompas af sin forgænger. Jeg vil opfordre ham til at lade sin klimaminister, Lars Aagaard, teste udstyret, for når det gælder markedet for grøn strøm, stemmer kort og terræn ikke længere.

Det er tid til rentegning af kortet.

Rundt om i landet forbereder virksomhederne sig på at rapportere på de nye skrappe klimakrav - afledt af det såkaldte CSR-direktiv fra EU.

På energiområdet er der desværre en risiko for, at kravene bliver til større gavn for revisionshusene end klimaet, medmindre klimaministeren snart får ryddet op i systemet for oprindelsesgarantierne fra grøn strøm.

EU har fået Danmark til at droppe oprindelsesgarantier fra skatteborgerfinansierede parker og reservere dem til 100 procent privatfinansierede parker. Det valgte Danmark dog at overhøre

Anna Riis Hedegaard
Direktør og grundlægger, The 0-Mission

Oprindelsesgarantierne er et vigtigt virkemiddel i klimaregnskaberne. Energinet, der administrerer systemet, sikrer, at der udstedes én oprindelsesgaranti, hver gang der produceres én MWh grøn strøm. Virksomheder, der køber garantierne, kan dertil hævde, at de forbruger CO2-neutral strøm og anvende garantierne som dokumentation i deres rapportering.

Garantierne giver omvendt en ekstra indtægtskilde til ejeren af anlægget og kan i princippet bidrage til, at det bliver attraktivt at opføre mere vedvarende energi - hurtigere.

Både NGO'ere, elselskaber og forskere stiller imidlertid spørgsmålstegn om garantierne rent faktisk medvirker til, at der opstilles mere grøn energi. Og så længe vi ikke kan være sikre på det, ja så er der risiko for at de nye klimaregnskaber ender som ren fluebenscompliance.

De tre udfordringer med systemet har heldigvis det tilfælles, at de kan løses, hvis viljen er til det.

Det første problem er, at markedet oversvømmes af oprindelsesgarantier fra norske vandkraftværker og bedagede vindmølleparker, der for længst er betalt af skatteborgerne.

Overudbuddet har i nogen perioder presset priserne så langt ned, at flere producenter end ikke afsatte dem. Derfor bidrager systemet ikke til, at nye parker bliver opført, og det er årsagen til, at EU har fået Danmark til at droppe oprindelsesgarantier fra skatteborgerfinansierede parker og reservere dem til 100 procent privatfinansierede parker.

Det valgte Danmark dog at overhøre.

Den anden udfordring er, at markedet forstyrres af oprindelsesgarantier fra biomassefyrede kraftværker. Det er ret oplagt, at det ikke er CO2-neutralt at futte en lettisk skov af i Amagerværkets ovn, uanset hvor certificeret den skov så har været. Og det er ikke en praksis, klimaet kan holde til, at vi understøtter yderligere via oprindelsesgarantier og rapporteringskrav.