Mytedræber: Vi kan alligevel ikke grave guld på lossepladserne

CIRKULÆR ØKONOMI: Ny rapport fra Miljøstyrelsen er dårligt nyt for drømmen om, at vi en skønne dag kan lave minedrift på de danske lossepladser. Men der kan være andre årsager til, at vi graver i fortidens skrald.

Foto: Bjarne Lüthcke/Scanpix
Klaus Ulrik Mortensen

Tanken var på mange måder så besnærende, at det næsten ikke var til at bære, hvis den ikke kunne realiseres.

Hvorfor investere store summer i traditionel minedrift, hvis de sjældne metaller i stedet kunne fiskes op af lossepladserne?

Ambitionen fik også et navn – urban mining. Og anført af rødsjælede politikere med tidligere miljøminister Ida Auken (R) i spidsen, voksede bevægelsen i slutningen af nullerne sig kun større.

Guld, sølv og neodyn
Guld, sølv og kobber – men også ukendte metaller som neodyn og dysprosium – skulle fremover udvindes fra lossepladserne og de evigt voksende bunker af elektronikaffald.

Fakta
Projektet med landfill mining i Skårup ved Skanderborg er gennemført i perioden 1/12 2015 til 31/12 2016 og er udført af:
  • Kingo Karlsen A/S
  • Renosyd I/S
  • DGE Miljø- og Ingeniørfirma A/S
  • Biorem ApS
  • Dansk Affaldsforening repræsenteret af Danish Waste Solutions ApS
Repræsentanter fra de deltagende virksomheder har udgjort projektets styregruppe. Projektet er gennemført med støtte fra det Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP).

Der har været tilknyttet en følgegruppe bestående af:
  • Thilde Fruergaard Astrup, Miljøstyrelsen (formand)
  • Jørgen Mølgaard Christensen, Biorem ApS (projektleder)
  • Jette Bjerre Hansen, Dakofa
  • Bjørn Malmgren-Hansen, Teknologisk Institut
  • Mette Godiksen, Dansk Affaldsforening
  • Sune Dowler Nygaard, Renosyd I/S (fra 16. november 2016 Teknologisk Institut)
  • Morten Bondgaard, Region Midtjylland
  • Hans Brok-Brandi, Skanderborg Kommune, Natur & Miljø
  • René Møller Rosendal, Danish Waste Solutions ApS
  • Lars Baltzer Overgaard, DGE Miljø- og Ingeniørfirma A/S
  • Henrik Felding, Kingo Karlsen A/S
  • Søren Nielsen, Renosyd I/S
  • Per S. Sundberg, Renosyd I/S
  • Heine Vind, Kingo Karlsen A/S (indtil 31. april 2016)
  • Gert Amdi Kjeldsen, Kingo Karlsen A/S (per 1. maj 2016)

Kilde: Miljøstyrelsen

Målet er trefoldigt:

  • At skåne jordens knappe ressourcer
  • At reducere miljøbelastningen ved minedrift
  • At gøre Europa mindre afhængig af Kina og Rusland, som sidder på en stor del af metallerne.

Men i 2016 viste en stor analyse, at halvdelen af det danske elektronikaffald går tabt.

Alt i alt viser resultaterne fra de projekter, der indtil nu er gennemført, at der ikke er tilstrækkelige værdier på deponierne til, at det kan opveje de omkostningerne, der er forbundet med opgravningen, sorteringen, og genvindingen af ressourcerne.

Jette Bjerre Hansen
Seniorkonsulent, Dakofa

Hvor blev det gode affald af?
Og nu afslører en ny rapport fra samme sted, at bestræbelserne på at grave guld ud af affaldsbjergene er slået fejl.

Helt konkret drejer det sig om evalueringen af et MUDP-projekt i Skårup ved Skanderborg.

Her har man de seneste år gravet godt 2.000 ton blandet affald op fra lossepladsen. Og på baggrund af de opgravede materialer har man forsøgt at lave en fornuftig forretningsmodel for teknologien, som kaldes landfill mining.

Man havde forventet at skulle grave i affald stammende fra storskrald, industriaffald, byggeaffald og dagrenovation deponeret mellem 1979 og 1981. Men virkeligheden viste, at affaldet primært bestod af dagrenovation og kun en mindre mængde storskrald.

Det betød, at næsten 90 procent af de deponerede materialer havde jordlignende karakter eller var sten og brokker, mod forventet 60 procent. Der blev fundet 1,5 procent metal – her lød forventningen på 1-2 procent – og knap 10 procent brændbare materialer, mod forventet 25-30 procent.

   Samlet fordeling
Affaldskomponent   I alt ton Procent
Jord  1.578  75,7
Sten og brokker 266 12,8
Plastfolie 72 3,5
Træ 53 2,5
Tekstil, tæpper, tæpperester 44 2,1
Jern 32 1,5
Hård plast 23 1,1
Glas 8 0,4
Gummi (dæk og småt gummi) 8 0,4
  2.084 100,0

“Alt i alt viser resultaterne fra de projekter, der indtil nu er gennemført, at der ikke er tilstrækkelige værdier på deponierne til, at det kan opveje de omkostningerne, der er forbundet med opgravningen, sorteringen, og genvindingen af ressourcerne. Det omfatter også håndtering af en restfraktion til gendeponering,” forklarer seniorkonsulent hos Dakofa Jette Bjerre Hansen.

Når affald bliver til affald igen
Hun har som del af styregruppen fulgt projektet på tæt hold. Og har samtidig fulgt tidligere danske og udenlandske forsøg på at tjene penge på landfill mining.

Gevinsten ved at grave affald op fra lossepladsen blev i projektet opgjort til knap 1.000 kroner per ton opgravet affald.

“Den mængde jern og metal, vi finder, er langt fra nok til at dække omkostningerne,” siger Jette Bjerre Hansen og fortsætter:

“En af de betydelige faktorer i regnskabet er afgifterne. Når vi graver affald op, kan det i nogle tilfælde lade sig gøre at få tilbageført deponeringsafgiften. Til gengæld skal der betales afgift ved udnyttelse af energiressourcen, og når restfraktionen fra opgravning og sortering skal gendeponeres, er der risiko for, at der skal betales afgifter en gang til. De danske projekter har vist, at det er en vigtig økonomisk forudsætning af få afklaret med Skat, inden arbejdet går i gang."

Hvad teknologien angår, blev sorteringsanlægget udfordret af tunge emner og plastfolie. Og konklusionen blev derfor, at der er behov for videreudvikling af sorteringsteknologien, hvis landfill mining skal give økonomisk mening i Danmark.

At bo på en losseplads
Hjemlige erfaringer med landfill mining er i øvrigt yderst sparsomme. Før projektet ved Skanderborg, er der kun gennemført to pilotprojekter, som begge blev stoppet efter kort tid grundet udfordringer med sorteringsgrad og økonomi.

Men de negative resultater betyder ikke, at teknologien nu skal smides på lossepladsen, forklarer Jette Bjerre Hansen.

Der kan nemlig være andre årsager til, at det kan betale sig at rode i fortidens skrald. En af de bedste grunde er, at mange lossepladser er placeret på arealer, som er attraktive i forhold til byudvikling.

“Det ser vi eksempelvis i Vejle. Her har deponiet en geografisk placering, som gør det interessant at inddrage i takt med, at byen udvikler sig. Og så kan teknologier til opgravning af deponier pludselig blive attraktive, selvom gevinsterne fra materialerne ikke dækker udgifterne i sig selv,” siger hun.

Andre – og i investorøjemed mere kedelige – forklaringer kunne være, at deponierne nogle steder, som på Avedøre Holme, er ved at være fyldt op. Og at der derfor er brug for at tynde ud i skraldemængderne.

Og her har den teknologiske udvikling betydet, at affaldstyper, som tidligere ikke kunne genbruges eller afbrændes, i dag kan finde andre anvendelsesformer.

EU-direktiver stiller krav til mining
Og så knytter seniorkonsulenten forhåbninger til, at EU-Kommissionens nye affaldsdirektiver stiller krav til arbejdet med landfill mining.

I Kommissionens oprindelige udspil fra 2015 lagde deponeringsdirektivet op til at indføre en række konkrete bestemmelser, herunder:

  • At fremme landfill mining ved at betragte deponeringsanlæg som materialebanker
  • At kortlægge deponeringsanlæg med henblik på at vurdere indholdet af materialer og deres potentielle anvendelse.

Men i de reviderede aftaletekster, som netop er blevet offentliggjort, lader det ifølge Jette Bjerre Hansen til, at ambitionsniveauet er skruet ned.

“Vi har først lige fået den endelige tekst, så vi er ikke færdige med at kigge den igennem. Men ved første øjekast ser bestemmelserne ud til at være røget ud igen – eller i al fald skruet ned,” siger hun.

Belgien er langt fremme
Hvad betyder det for det fremadrettede arbejde i Danmark og Europa?

“Det er ikke sikkert, at det får så stor betydning. Den største udfordring lige nu er at få forretningsmodellen til at hænge sammen. Og det mangler vi endnu at se løst.”

“Belgien er et af de lande, som er længst fremme med arbejdet. Men her er en væsentlig del af forklaringen nok også, at man er i alvorligt bekneb med plads, og derfor er det arealpriserne, der er styrende for udviklingen. Jeg er ikke bekendt med projekter, som kan få økonomien i landfill mining til at løbe rundt alene baseret på råstofpriserne,” siger hun.

Fagnetværket Dakofa skriver på sin hjemmeside, at affaldsdirektiverne fra EU-Kommissionen nu skal vedtages af miljøkomitéen og herefter på Europa-Parlamentets plenarmøde 16. april. Efterfølgende forventes teksterne at blive vedtaget som et A-punkt på næste rådsmøde 25. juni, hvilket betyder, at de forventes vedtaget uden debat.

Efter dette rådsmøde vil teksterne blive offentliggjort i EU-Tidende, hvorefter medlemsstaterne har to år til at implementere dem.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00