Netværk vil skabe kommerciel energirenovering

ENERGIEFFEKTIVISERING: Dansk Energi har startet nyt netværk, der skal øge samarbejdet mellem energiselskaber og udførende aktører. Kommercielle aktiviteter er nødvendige, mener chefkonsulenten bag.

Siden slutningen af maj 2012 er 30 medlemmer tikket ind på kontoen hos Dansk EnergiEffektiviseringsNetværk. Netværket vil samle alle aktører på energieffektiviseringsmarkedet til vidensdeling, men i høj grad også kommercielle aktiviteter:

”Der er meget at lære af hinanden, men hvis der ikke kommer nogen kommercielle resultater ud af det, så overlever netværket ikke,” siger chefkonsulent ved Dansk Energi, Richard Schalburg.

Energispareforpligtigelse og EU skaber behov
Netværket bliver delvist etableret som led i, at energiselskabernes energispareforpligtigelse fra 2013 øges med 75 procent og 100 procent i 2015, og at et øget samarbejde derfor kan være nødvendigt.

Men også fordi EU's kommende energieffektiviseringsdirektiv ventes at åbne op til det europæiske marked, og her vil netværket gerne være klar med godt 100 medlemmer:

”Vi mangler blandt andet nogle finansieringsinstitutter, entreprenører, pensionskasser og arkitekter for at dække alle aktører,” siger Richard Schalburg.

Det koster 15.000 årligt at være medlem af netværket.

Altinget logoEnergi og Forsyning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget energi og forsyning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00