Ørsted: Der er gyldne muligheder i en fælles skandinavisk energifremtid

Vi har mange ting til fælles i Skandinavien. Med lidt god vilje har vi et fælles sprog, vores samfund har udviklet sig i samme tempo og retning, og vi deler en fælles historie.

Inden for energiområdet er billedet lidt mere broget: Sverige og Norge har vandkraft, det har Danmark ikke. Danmark og Norge har olie og gas i undergrunden, det har Sverige ikke. Sverige har atomkraft, det har Danmark og Norge ikke.

Men når vi i Ørsted ser på de skandinaviske energisystemer de næste årtier, er det tydeligt, at Danmark, Norge og Sverige har en fælles mulighed for at producere store mængder pålidelig og konkurrencedygtig grøn strøm. Den mulighed er havvind.

Mange gevinster af hente

Den europæiske brancheorganisation Wind Europe har i en rapport vurderet, hvor det økonomisk set giver mest mening at opføre 450 gigawatt (GW) havvind i EU og Storbritannien inden 2050. Danmark, Norge og Sverige vurderes tilsammen at skulle rumme 85 gigawatt havvind – eller nok til at forsyne over 120 millioner europæiske hjem med grøn strøm, og potentialet er formentlig langt større.

Det er en gylden mulighed, som ikke blot vil hjælpe klimaet og sikre europæisk energiuafhængighed, men også skabe massevis af arbejdspladser, eksport og økonomisk vækst.

Det giver rigtig god mening, at de tre lande trækker på hinandens erfaringer inden for grønne energiteknologier, så gode løsninger i videst muligt omfang kan genbruges

Sebastian Hald Buhl og Søren Scherfig
Hhv. landechef for Norge og Sverige, Ørsted og landechef for havvind i Danmark, Ørsted

Danmark er, med sine to planlagte energiøer, allerede begyndt at tilbyde sine store havarealer til at dække energibehovet i nabolande. Dette er noget, som Sverige og Norge også kan begynde med, da potentialet for havvind er langt større end hvad Norge og Sverige kan bruge selv.

Som verdens førende udvikler af havvind, og som et af de få selskaber, der både er til stede i Danmark, Norge og Sverige, kan vi i Ørsted bevidne, at potentialet for havvind på tværs af de skandinaviske lande er stort, og at leverandørkæden er meget stærk.

Dertil kommer, at de tre skandinaviske lande alle har et stort potentiale inden for produktionen af brint og andre bæredygtige brændstoffer. Det er blandt andet illustreret ved, at vi i Ørsted i slutningen af 2022 tog endelig investeringsbeslutning på Europas største e-methanolanlæg, FlagshipONE i Örnsköldsvik.

De skandinaviske lande har gennem deres store vedvarende energiressourcer og bæredygtige CO2-kilder de perfekte forudsætninger for at skabe et væksteventyr inden for Power-to-X (PtX) også. Det er et eventyr, der for eksempel kan gøre Sverige til nettoeksportør af brændstoffer, ligesom Danmark og Norge længe har været.

Samarbejde frem for kapløb

Men, hvis Danmark, Norge og Sverige for alvor skal høste frugter af det europæiske PtX- og havvindeventyr, er det vigtigt, at vi arbejder sammen og lærer af hinanden. Det er desværre en sandhed i Norden såvel som i Europa, at det er alt for besværligt at bygge grøn energi.

Danmark, Norge og Sverige står med mange af de samme problemstillinger, hvad angår sameksistens med forsvar og fiskeri, og hvad angår miljøvurderinger. Det giver rigtig god mening, at de tre lande trækker på hinandens erfaringer inden for grønne energiteknologier, så gode løsninger i videst muligt omfang kan genbruges.

Det smukke er, at Danmark, Norge og Sverige har hver sine erfaring at trække på. Danmark er af de tre lande længst fremme på havvind, og vi tror, at mange af de danske erfaringer i forhold til sameksistens med andre brugere af havet kan overføres til Sverige og Norge.

Hvis vi på tværs af Norge, Danmark og Sverige formår at dele erfaringer og bruge best practices som en løftestang, så hjælper det til at åbne døren for store investeringer i regionen

Sebastian Hald Buhl og Søren Scherfig
Hhv. landechef for Norge og Sverige, Ørsted og landechef for havvind i Danmark, Ørsted

Sverige er gennem FlagshipONE-projektet længst fremme, når det drejer sig om miljøgodkendelser af CCU og PtX-projekter, hvilket Danmark og Norge bør trække på, når de skal opbygge deres PtX-industrier. Og i Norge er man i en god position til at blive førende på flydende havvind, der sagtens kan finde anvendelse i både Sverige og Danmark: Også her giver det mening, at landene trækker på Norges erfaringer.

Akut handling kræves

Danmark, Norge og Sverige har meget at vinde på at lære af hinanden i udbygningen af grøn energi. De tre lande har alle veletablerede virksomheder, der allerede i dag leverer produkter til havvindindustrien.

I Danmark er over 30.000 mennesker beskæftiget i vindmølleindustrien, i Sverige har Ørsted alene købt ydelser og varer for mere end 14 milliarder svenske kroner til havvindmølleprojekter, og i Norge er man godt i gang med at udvikle leverandørkæderne inden for olie og gas til også at omfatte havvindindustrien – og Ørsted har indgået de første store kontrakter med norske leverandører, der er født ud af olie og gas-sektoren.

Desuden har Norge potentiale til at blive et af de førende lande inden for flydende havvind, som der vil være en betydelig efterspørgsel efter i fremtiden.

Der er med andre ord et betydeligt momentum allerede for havvind i Skandinavien, men det kræver handling nu, hvis vi skal realisere det enorme potentiale og nå vores klimamålsætninger i både 2030 og 2050. Hvis vi på tværs af Norge, Danmark og Sverige formår at dele erfaringer og bruge best practices som en løftestang, så hjælper det til at åbne døren for store investeringer i regionen, der vil skabe både arbejdspladser og udvikle leverandørkæden.