Opråb fra ni forsyningsaktører: Kast den politiske redningskrans, før vores vandsektor drukner 

Helt tilbage i 2018 blev der indgået en bred politisk aftale, som udstikker rammerne for en ”justeret økonomisk regulering af vandsektoren”. Det er en yderst fornuftig aftale, der rummer alle de vigtige hensyn, som en ny regulering skal sikre.

Der lægges vægt på stabil levering og høj kvalitet og på at videreudvikle vandsektoren, så den bliver førende på teknologiudvikling.

Det understreges, at der skal være ambitiøse målsætninger for miljø og klima, som gavner forbrugerne og dansk eksport af vandteknologier. Samtidigt siger aftalen, at der er betydelige effektiviseringspotentialer i sektoren, som skal realiseres.

Aftalepartierne ønsker at justere reguleringen, så den styrker incitamenterne til at investere hensigtsmæssigt, og at vandselskaberne i højere grad bør lånefinansiere deres investeringer.  

Fem år uden fremskridt

Aftalen er imidlertid endnu ikke her i 2023 blevet omsat til lovgivning. Den sene implementering skyldes selvfølgelig, at reguleringen er kompleks, og at der er mange hensyn at tage.

Penge til investeringer, lave priser af hensyn til forbrugerne, innovativ efterspørgsel af hensyn til teknologiudvikling og eksport, og så selvfølgelig regler som kan efterleves og kontrolleres.

Den manglende aftale betyder, at borgerne ikke får leveret det rene drikkevand, som de efterspørger, at oversvømmelser og kloakudløb ikke minimeres...

Se afsendere i boksen
Grundfos, Danfoss, Kamstrup, AVK, Envidan, Krüger, Unisense, Adept Water, Niras.

Hertil kommer, at det rent teknisk ikke er så simpelt at beskrive, hvordan den økonomiske regulering skal fastlægge fleksible og hensigtsmæssige indtægtsrammer, som vandselskaberne skal holde sig inden for, og som tager hensyn til selskabernes faktiske omkostninger.

Reglerne skal også beskrive, hvordan man fastlægger en ramme, så vandselskaberne har mulighed for at opkræve deres finansieringsomkostninger. Og måske allervigtigst: Hvordan udmønter man effektiviseringskravene, så de ikke hindrer investeringer i nye aktiviteter som eksempelvis skybrudssikring og bedre rensning for miljøfremmede stoffer?

Myndighederne har i forbindelse med forberedelsen af det lovforslag, som implementerer den politiske aftale, i høj grad inddraget branchens parter, og det er positivt, men på et tidspunkt skal der også politisk skæres igennem.

Lovforslaget kunne ikke gennemføres i foråret 2023, og dermed er den økonomiske regulering af vandsektoren endnu ikke på plads her fem år efter, at aftalen blev indgået.

Er det perfekte ved at blive det godes værste fjende? Måske inspiration kunne hentes i el-sektoren, hvor tilsvarende lovgivning har fungeret i årevis, ikke perfekt, men rimeligt.

Bremser udvikling og eksport

Den manglende revision af lovgivningen er meget uheldig, fordi den betyder, at vandselskaberne er nødt til at udsætte eller helt aflyse nye investeringer, når man ikke kender rammerne for sine fremtidige indtægter og muligheden for at finansiere dem.

Det kan betyde, at borgerne ikke får leveret det rene drikkevand, som de efterspørger, at oversvømmelser og kloakudløb ikke minimeres, at spildevandet ikke bliver renset for miljøfremmede, farlige stoffer, og at udviklingen frem mod en klimaneutral vandsektor bremses.

Og det kan betyde, at de vandteknologiske virksomheder, som årligt eksporterer for omkring 20 milliarder kroner, og som man fra politisk side ønsker skal øge eksporten og beskæftigelsen yderligere, bliver bremset i sine udviklingsmuligheder på grund af et trægt hjemmemarked.

Tre forslag, til en velbalanceret aftale

Det er vores vurdering, at det lovforslag, som Forsyningsministeriet fremsatte i foråret, med ganske få – men væsentlige – justeringer bør kunne vedtages og bringes til at fungere fornuftigt i forhold til ønskerne og ambitionerne i den politiske aftale.

Men det kræver, at forsyningsminister Lars Aagaard og forsyningsordførerne fra aftalepartierne skærer igennem og hugger de gordiske knuder over, som den langvarige debat i branchen har bundet – og det skal ske nu.

Aftalen skal på plads dette efterår, så vandselskaber kan investere, forbrugerne få opfyldt deres berettigede forventninger, og teknologiproducenter få afsat og demonstreret deres løsninger 

Se afsendere i boksen
Grundfos, Danfoss, Kamstrup, AVK, Envidan, Krüger, Unisense, Adept Water, Niras.

Det må i et revideret lovforslag sikres, at effektiviseringskrav på nye typer af aktiver, hvor der ikke findes en bestand af effektivisérbare aktiver, behandles særskilt, så selskaberne ikke belastes i deres drift af nye aktiver.

Desuden må det sikres, at der sker en fornuftig inflationskorrektion ved den såkaldte kalibrering af de fleksible indtægtsrammer.

Og endelig er det vigtigt, at der sker en nettoopgørelse af såvel indtægter som udgifter ved udnyttelse af ressourcer i spildevandet, så der er incitamenter til udnyttelse af eksempelvis energi i spildevandet.

Det er vores vurdering, at hvis regeringen og aftaleparterne imødekommer disse tre forslag og sætter et realistisk loft på de generelle effektiviseringskrav, så bør der kunne landes en velfungerende aftale, som kan skabe den nødvendige omkostningsdækning og dermed opbakning hele vejen rundt.

Det vil skabe ro til at drifte og udvikle sektoren og ro til at starte en ny dialog om, hvordan en fremtidig regulering kan understøtte borgernes og vandmiljøets behov endnu bedre.

Loven om den reviderede vandsektorlov faldt som nævnt på gulvet i foråret, men nu må vi appellere til, at det ikke sker igen.

Aftalen skal på plads dette efterår, så vandselskaber kan investere, forbrugerne få opfyldt deres berettigede forventninger, og teknologiproducenter få afsat og demonstreret deres løsninger og nye teknologier til gavn for beskæftigelse og eksport.