Opråb fra ni forsyningsaktører: Kast den politiske redningskrans, før vores vandsektor drukner
Der er behov for konkret politisk handling nu, hvis vandsektoren skal opfylde befolkningens ønsker. Manglende lovgivning medfører urent drikkevand, at spildevand ikke renses, og at udviklingen mod en klimaneutral vandsektor bremses, skriver ni danske forsyningsaktører.
Se afsendere i boksen
Vandsektoren betyder meget for vores velbefindende og sundhed. Befolkningens ønske om rent vand i hanerne uden rester af pesticider og industrigifte bliver stadig mere aktuelt.
Det stiller store krav til vores vandselskaber og de private virksomheder, som leverer løsninger til dem.
- Jonas F. Villadsen, chef for Public Affairs i Europa, Grundfos
- Gregers Geilager, Senior Director, Danfoss
- Mads Sckerl, Seniro Vice President, Kamstrup
- Michael Ramlau, Global Brand Manager, AVK
- Ole Munk Nielsen, divisionsdirektør, Envidan
- Leif Bentsen, adm. direktør, Krüger
- Mikkel H. Andersen, Chief Technology Officer, Unisense
- Kristian Møller, salgsdirektør, Adept Water
- Jens Brandt Bering, direktør, Niras
Klimatilpasning er en særlig stor udfordring for vandsektoren. Dels skal stigende regnmængder og oversvømmelser håndteres, dels skal vandet som ressource sikres og den nødvendige kapacitet i systemerne udbygges, så forsyningssikkerheden forsat er i top – også i tørkeperioder.
Også på disse områder kan vandselskaber og teknologivirksomheder imødese store udfordringer i de kommende år.
Vores vandmiljø og biodiversitet er langt fra i tilstrækkelig god tilstand. Der er brug for bedre spildevandsrensning, hvor der effektivt renses for de mange miljøfarlige kemiske stoffer, som i dag i stort omfang blot udledes fra rensningsanlæg til den omgivende natur og vandmiljø. Igen massive udfordringer både teknologisk og investeringsmæssigt for vandsektoren.
Den grønne omstilling er et nyt rammevilkår, som påvirker vandsektoren. Genvinding af ressourcer fra spildevand – herunder udnyttelse af næringsstoffer og biomasse til produktioner af biogas, samt produktion af ultrarent vand til PtX-anlæg er blot to eksempler, som udgør nye og vigtige udfordringer for vandsektoren.
Rene intentioner
De danske spildevandsrensningsanlæg har traditionelt renset for næringsstoffer som kvælstof og fosfor, og det har de gjort godt og effektivt, men med et relativt stort energiforbrug og dermed en negativ klimapåvirkning.
Her er de danske vandselskaber nu helt i front med at udvikle mere energi- og klimaeffektive rensemetoder, som kan få stor international betydning.
Fremgang er ikke kun gjort med flotte mål – de skal også understøttes med kontant handling og hårdt arbejde. Og her kniber det desværre til tider
Se afsendere i boksen
Grundfos, Danfoss, Kamstrup, AVK, Envidan, Krüger, Unisense, Adept Water, Niras.
Perspektivet er, at Danmark kan udvikle en klimaneutral vandsektor, som måske ligefrem producerer mere energi, end den bruger. Da verden står over for en massiv oprustning på spildevandsrensning til gavn for vandmiljøet jævnfør FN’s verdensmål, vil det have stor betydning, om det sker på traditionel vis eller ”på dansk”, hvor klimaet tilgodeses samtidigt med vandmiljøet.
Også her en vigtig udviklingsopgave for vandselskaber og teknologivirksomheder.
De store udfordringer og ambitioner er da også blevet adresseret af vandbranchen og af politikerne. Helt tilbage i 2015 blev vandsektorens parter enige om en Vandvision, der har som sit erklærede mål, at ”Danmark skal være verdens førende i at levere intelligente, bæredygtige og effektive vandløsninger”. Intet mindre.
Den daværende regering var også en del af Vandvisionen, og siden har skiftende miljø- og forsyningsministre bakket op om visionen.
Visionen satte kontante mål for eksporten af vandteknologi, som man ønsker at fordoble fra 20 til 40 milliarder kroner årligt, og for beskæftigelsen inden for branchen, som skal øges med 4.000 nye arbejdspladser.
Vandvisionen slog også fast, at Danmark skal øge innovationen og udbygge sin position som vækstcenter for smarte vandløsninger og dermed være med til at realisere FN’s verdensmål.
Senest er Vandvisionen fulgt op af en ambitiøs Eksportstrategi for vand (2021) udarbejdet af både Miljø-, Erhvervs- og Udenrigsministeriet, etablering af et Erhvervsfyrtårn på vandteknologi (2022) og aktuelt arbejdes der på en National vækstplan for vandområdet.
Så ambitionerne er på plads. Men det er som bekendt ikke gjort med at sætte flotte mål – de skal også understøttes med kontant handling og hårdt arbejde. Og her kniber det desværre til tider. Hvis målene i vandvisionen skal nås, skal tempoet sættes op og rammerne forbedres.
Ny Vandsektorlov savnes på femte år
Rammerne for vandsektorens indsats fastlægges i den såkaldte Vandsektorlov, som regulerer sektorens økonomiske forhold.
Da vandselskaberne er naturlige monopoler, er der brug for offentlig regulering, som sikrer effektiv drift, og at selskaberne ikke bruger penge på aktiviteter, som ikke er omfattet af deres i loven definerede formål.
Vandsektorloven har vist sig at have nogle uhensigtsmæssigheder. Derfor har der været politisk enighed om, at den skulle revideres.
Helt tilbage i 2018 blev der indgået en bred politisk aftale, som udstikker rammerne for en ”justeret økonomisk regulering af vandsektoren”. Det er en yderst fornuftig aftale, der rummer alle de vigtige hensyn, som en ny regulering skal sikre.
Der lægges vægt på stabil levering og høj kvalitet og på at videreudvikle vandsektoren, så den bliver førende på teknologiudvikling.
Det understreges, at der skal være ambitiøse målsætninger for miljø og klima, som gavner forbrugerne og dansk eksport af vandteknologier. Samtidigt siger aftalen, at der er betydelige effektiviseringspotentialer i sektoren, som skal realiseres.
Aftalepartierne ønsker at justere reguleringen, så den styrker incitamenterne til at investere hensigtsmæssigt, og at vandselskaberne i højere grad bør lånefinansiere deres investeringer.
Fem år uden fremskridt
Aftalen er imidlertid endnu ikke her i 2023 blevet omsat til lovgivning. Den sene implementering skyldes selvfølgelig, at reguleringen er kompleks, og at der er mange hensyn at tage.
Penge til investeringer, lave priser af hensyn til forbrugerne, innovativ efterspørgsel af hensyn til teknologiudvikling og eksport, og så selvfølgelig regler som kan efterleves og kontrolleres.
Den manglende aftale betyder, at borgerne ikke får leveret det rene drikkevand, som de efterspørger, at oversvømmelser og kloakudløb ikke minimeres...
Se afsendere i boksen
Grundfos, Danfoss, Kamstrup, AVK, Envidan, Krüger, Unisense, Adept Water, Niras.
Hertil kommer, at det rent teknisk ikke er så simpelt at beskrive, hvordan den økonomiske regulering skal fastlægge fleksible og hensigtsmæssige indtægtsrammer, som vandselskaberne skal holde sig inden for, og som tager hensyn til selskabernes faktiske omkostninger.
Reglerne skal også beskrive, hvordan man fastlægger en ramme, så vandselskaberne har mulighed for at opkræve deres finansieringsomkostninger. Og måske allervigtigst: Hvordan udmønter man effektiviseringskravene, så de ikke hindrer investeringer i nye aktiviteter som eksempelvis skybrudssikring og bedre rensning for miljøfremmede stoffer?
Myndighederne har i forbindelse med forberedelsen af det lovforslag, som implementerer den politiske aftale, i høj grad inddraget branchens parter, og det er positivt, men på et tidspunkt skal der også politisk skæres igennem.
Lovforslaget kunne ikke gennemføres i foråret 2023, og dermed er den økonomiske regulering af vandsektoren endnu ikke på plads her fem år efter, at aftalen blev indgået.
Er det perfekte ved at blive det godes værste fjende? Måske inspiration kunne hentes i el-sektoren, hvor tilsvarende lovgivning har fungeret i årevis, ikke perfekt, men rimeligt.
Bremser udvikling og eksport
Den manglende revision af lovgivningen er meget uheldig, fordi den betyder, at vandselskaberne er nødt til at udsætte eller helt aflyse nye investeringer, når man ikke kender rammerne for sine fremtidige indtægter og muligheden for at finansiere dem.
Det kan betyde, at borgerne ikke får leveret det rene drikkevand, som de efterspørger, at oversvømmelser og kloakudløb ikke minimeres, at spildevandet ikke bliver renset for miljøfremmede, farlige stoffer, og at udviklingen frem mod en klimaneutral vandsektor bremses.
Og det kan betyde, at de vandteknologiske virksomheder, som årligt eksporterer for omkring 20 milliarder kroner, og som man fra politisk side ønsker skal øge eksporten og beskæftigelsen yderligere, bliver bremset i sine udviklingsmuligheder på grund af et trægt hjemmemarked.
Tre forslag, til en velbalanceret aftale
Det er vores vurdering, at det lovforslag, som Forsyningsministeriet fremsatte i foråret, med ganske få – men væsentlige – justeringer bør kunne vedtages og bringes til at fungere fornuftigt i forhold til ønskerne og ambitionerne i den politiske aftale.
Men det kræver, at forsyningsminister Lars Aagaard og forsyningsordførerne fra aftalepartierne skærer igennem og hugger de gordiske knuder over, som den langvarige debat i branchen har bundet – og det skal ske nu.
Aftalen skal på plads dette efterår, så vandselskaber kan investere, forbrugerne få opfyldt deres berettigede forventninger, og teknologiproducenter få afsat og demonstreret deres løsninger
Se afsendere i boksen
Grundfos, Danfoss, Kamstrup, AVK, Envidan, Krüger, Unisense, Adept Water, Niras.
Det må i et revideret lovforslag sikres, at effektiviseringskrav på nye typer af aktiver, hvor der ikke findes en bestand af effektivisérbare aktiver, behandles særskilt, så selskaberne ikke belastes i deres drift af nye aktiver.
Desuden må det sikres, at der sker en fornuftig inflationskorrektion ved den såkaldte kalibrering af de fleksible indtægtsrammer.
Og endelig er det vigtigt, at der sker en nettoopgørelse af såvel indtægter som udgifter ved udnyttelse af ressourcer i spildevandet, så der er incitamenter til udnyttelse af eksempelvis energi i spildevandet.
Det er vores vurdering, at hvis regeringen og aftaleparterne imødekommer disse tre forslag og sætter et realistisk loft på de generelle effektiviseringskrav, så bør der kunne landes en velfungerende aftale, som kan skabe den nødvendige omkostningsdækning og dermed opbakning hele vejen rundt.
Det vil skabe ro til at drifte og udvikle sektoren og ro til at starte en ny dialog om, hvordan en fremtidig regulering kan understøtte borgernes og vandmiljøets behov endnu bedre.
Loven om den reviderede vandsektorlov faldt som nævnt på gulvet i foråret, men nu må vi appellere til, at det ikke sker igen.
Aftalen skal på plads dette efterår, så vandselskaber kan investere, forbrugerne få opfyldt deres berettigede forventninger, og teknologiproducenter få afsat og demonstreret deres løsninger og nye teknologier til gavn for beskæftigelse og eksport.