Polens ambassadør i Danmark: Baltic Pipe gør Europa grønnere

REPLIK: Gas via den nye baltiske gasledning kan give en stabil energiforsyning til en overkommelig pris. Baltic Pipe-projektet fremmer udviklingen af et indre marked for energi i Europa og bidrager positivt til den grønne omstilling, skriver Henryka Mościcka-Dendys.

Af Henryka Mościcka-Dendys
Polens ambassadør i Danmark

Jeg har med lige dele forbløffelse og bekymring for omgangen med fakta læst debatindlægget "Klimabevægelsen om Baltic Pipe: Er vi ved at gentage fadæsen med Amager Bakke?".

Jeg vil gerne starte med at få nogle fakta på plads: Polen er det sjettestørste energimarked i Europa. Med 38 millioner indbyggere og en vækstrate på mere end 5 procent har vi brug for energi. Polens energiforbrug voksede med mere end 5 procent fra 2016 til 2017. Alene i første kvartal af 2018 voksede den polske efterspørgsel efter naturgas med 4 procent sammenlignet med samme periode i 2017, hvilket står i skarp kontrast til hr. Meinert Larsens påstande.

Ifølge fremskrivningerne vil vores behov for gas stige fra 17 milliarder kubikmeter i dag til mere end 20 milliarder kubikmeter i 2030. Samtidig har Polen – sammenlignet med de øvrige EU-lande – et meget lavt gasforbrug per indbygger (kun seks procent af elektriciteten kommer fra gas).

Det betyder, at naturgasmarkedet i Polen har et stort vækstpotentiale. Naturgas giver en lav CO2-udledning, og samtidig egner det sig godt som stabiliserende faktor for vedvarende energi – når der ikke er tilstrækkeligt med sol og vind, kan man nemt anvende gas som backup.

Det fører frem til en konklusion, der ved første øjekast kan virke paradoksal: En større andel af gas i Polens energimiks giver også en større mulig forøgelse af vedvarende energi i energimikset.

Polen har i øjeblikket mere landbaseret vindkraft end Danmark (omkring 6000 MW), og vi er også et af de få lande i Europa, der lever op til sine mål for CO2-udledning som defineret i Kyoto-protokollen, samtidig med at vi har haft en jævn økonomisk vækst i de seneste 30 år.

Stabil energiforsyning
Gas kan give en stabil energiforsyning til en overkommelig pris. I øjeblikket kommer 70 procent af vores forbrug fra eksterne kilder, først og fremmest Rusland. LNG-terminalen i Swinoujscie har en kapacitet på fem milliarder kubikmeter per år, det vil sige mindre end en tredjedel af vores nuværende behov.

Den nye rute fra Norge til Polen ved navn Baltic Pipe vil kunne levere ti milliarder kubikmeter gas om året (to tredjedele af vores nuværende behov), og den vil være billigere end ruten gennem Tyskland. Fra Polens perspektiv skaber de nuværende gasforbindelser med det tyske marked ikke nogen reel diversificering af forsyningskilderne, eftersom den største leverandør af gas til det tyske net er Gazprom.

Langt størstedelen af gassen importeres via gasledningen Nord Stream 1 (i fremtiden formodentlig suppleret med Nord Stream 2). Derfor må man anfægte debattørens påstand om, at anlæggelsen af Baltic Pipe "vil medføre, at Tysklands gasforsyningssikkerhed reduceres med ti milliarder kubikmeter gas/år". Tværtimod vil Baltic Pipe i betragtelig grad øge energisikkerheden og diversificeringen af gaskilder i hele regionen.

Derudover bygger hans argument på den noget tvivlsomme præmis, at Tyskland skal have lov til at importere større mængder gas (for at understøtte sin Energiewende), men at det samme ikke gælder for Polen.

Indre marked for energi
Det er også væsentligt at påpege at Baltic Pipe – i sammenligning med den planlagte Nord Stream 2 fra Rusland til Tyskland – er et ret beskedent projekt, og i modsætning til Nord Stream 2 er det også fuldstændig foreneligt med EU's tredje energipakke og målsætningerne for energiunionen.

Det er vigtigt at forstå, at Baltic Pipe-projektet fremmer udviklingen af et indre marked for energi i Europa og forbedrer energisikkerheden i særligt Central- og Østeuropa. Det giver desuden mulighed for at integrere vedvarende energikilder såsom biogas i gastransmissionssystemet, hvis der er efterspørgsel efter det.

Baltic Pipe gør Europa grønnere
I disse år foretager Danmark store investeringer i gasinfrastrukturen i forbindelse med Baltic Pipe-projektet, og de vil også i større omfang blive brugt til at transportere biogas – faktisk forventes biogas til næste år at dække ti procent af det samlede gasforbrug i Danmark. Når gasrørene også bruges af Baltic Pipe-projektet, vil transmissionsomkostningerne per kubikmeter falde, og dette fald vil komme hele biogasmarkedet og forbrugerne til gode.

Som Energinets administrerende direktør, Thomas Egebo, udtrykte det på en konference i København i september: "Vi kan hjælpe med at opbygge en infrastruktur, der bidrager til at reducere CO2-udledningen. Baltic Pipe vil sikre en større anvendelse af gastransmissionssystemet og bidrage til en bredere fordeling af omkostningerne. På længere sigt vil det muliggøre et øget forbrug af biogas og dermed være næste skridt mod en energiomstilling."

Om ikke så længe har Danmark syv biogasanlæg, som alle sammen er forbundet med transmissionsnettet. Når brugen af gasnettet øges takket være Baltic Pipe, vil handel med biogas også blive mere rentabel, for jo flere gasforbindelser der er på markedet, desto bedre er forretningsbetingelserne for biogas. Dermed vil Baltic Pipe bidrage positivt til den grønne omstilling, ikke kun i Polen, men også i Danmark.

Desuden vil denne gasledning sikre et betydeligt fald i den europæiske CO2-udledning. Det er ikke uden grund, at den støttes af Europa-Kommissionen. Takket være Baltic Pipe bliver vi alle sammen grønnere.

Forrige artikel Læsø: Rigid lovgivning gør det svært at løse forsyningsopgaver Læsø: Rigid lovgivning gør det svært at løse forsyningsopgaver Næste artikel Peter Rahbæk Juel: Farvel til kulkraft i Odense sparer mere CO2 end regeringens elbiludspil Peter Rahbæk Juel: Farvel til kulkraft i Odense sparer mere CO2 end regeringens elbiludspil
Radikale bringer geotermi ind i finanslovsforhandlingerne

Radikale bringer geotermi ind i finanslovsforhandlingerne

FINANSLOV: Prisen på geotermi er faldet så meget, at Folketinget nu skal sørge for, at et nyt energieventyr kan lette, mener Radikale. Partiet går derfor til finanslovsforhandlingerne med ønske om at få en politisk markering og en pulje til geotermi.