Rådet for Grøn Omstilling til Dansk Energi: CO2-afgift på biomasse er nødvendig

Det er nødvendigt at sætte en pris på CO2-udledninger fra afbrænding af træ. Biomasse er ikke et godt alternativ til fossile brændsler, skriver Katrine Busk og Annika Lund Gade.

Placeholder image
Certificeringer er ikke en garanti for bæredygtig biomasse, skriver Katrine Busk og Annika Lund Gade.
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Dansk Energis branchechef for vedvarende energi, Kristine Grunnet, skrev i et debatindlæg i Altinget 3. november, at Concito og De Radikale rammer forkert, når de vil pålægge biomasse en CO2-afgift, fordi bæredygtig biomasse ifølge Dansk Energi er nødvendigt for at levere en stabil el- og varmeforsyning.

Rådet for Grøn Omstilling bakker Concito og De Radikale op med hensyn til en afgift på biomasse. Brugen af biomasse er nemlig ikke så fantastisk et alternativ til fossile brændsler, som Kristine Grunnet skriver.

Kristine Grunnet skriver, at det primært er resttræ og biprodukter fra tømmerproduktion, der anvendes i danske varmeværker, og at det er fornuftigt at bruge resttræ som brændsel, for ellers ville det bare rådne op i skovene.

Ingen certificeringsordning kan sikre et bæredygtigt forbrug af træbiomasse

Katrine Busk og Annika Lund Gade, praktikant og landbrug- og energirådgiver i Rådet for Grøn Omstilling

Men det er ikke rigtigt, at resttræ kun kan bruges til brændsel. I en rapport fra 2020 af EU's fælles forskningscenter, JRC, fremgår det, at meget af det resttræ, der ender i for eksempel træpiller, kunne have gjort stor gavn i skovene. Det leverer nemlig næring til jorden og er habitat for mange dyre- og plantearter.

Energibranchens definition på resttræ er dermed defineret ud fra et markedsperspektiv som træ, der ikke kan sælges til andre formål, men forholder sig ikke til den store værdi, det har for biodiversiteten. Og fra et klimaperspektiv vil afbrænding af træbiomasse, resttræ eller ej, altid føre til en umiddelbar udledning af CO2 i atmosfæren. Hvis det derimod blev efterladt i skovene, ville CO2'en frigives over tid.

Certificering er ikke lig med bæredygtighed
Kristine Grunnet skriver, at alt biomasse, der er anvendt i energisektoren, er bæredygtigt.

Ifølge de nye danske lovkrav til biomasse fra skov, der trådte i kraft 30. juni 2021, betyder biomasse fra skov, biomasse, der er certificeret med en godkendt ordning fra enten FSC, PEFC eller SBP. Desværre er certificeringer ikke en garanti for, at brugen af biomasse er bæredygtig.

Den træbiomasse, der fortsat anvendes til energi frem mod en udfasning, skal være restprodukter

Katrine Busk og Annika Lund Gade, praktikant og landbrug- og energirådgiver i Rådet for Grøn Omstilling

Hvis man kigger på et land som Estland, der eksporterer hovedparten af deres træpiller til Danmark, lagrer Estlands skove i øjeblikket mere CO2, end landet udleder.

Men det ændrer sig fra 2031, hvor landet vurderes til at blive nettoudleder af kulstof. Det skyldes blandt andet, at man høster skovene intensivt.

Efterfølgende plantes nye træer, men det tager årtier, før den nyplantede skov optager samme mængder CO2, som den skov, der blev fældet.

Man kan dog uden problemer købe SBP-certificerede træpiller fra Estland, fordi SBP vurderer, at Estland på den lange bane, altså efter 2040, vil begynde at lagre kulstof igen, når træerne har vokset sig store. Men vi står midt i en klimakrise og skal reducere vores udledninger hurtigst muligt. 

Ifølge SBP garanterer de legal og bæredygtig træbiomasse, men Estland fik i juni en stævning fra EU-Kommissionen. Det er sket på baggrund af en ændring i estisk lovgivning, der fører til øget hugst i Natura 2000-områder, som er fredede skovarealer med høj bevaringsværdi. Dette er et eksempel på, at certificering ikke er ensbetydende med bæredygtighed.

Begræns både import og forbrug
Importen af træbiomasse kan begrænses ved at udfase brugen af træbiomasse i energisektoren hurtigst muligt.

I en overgangsperiode kan man bruge dansk resttræ til de eksisterende biomasseanlæg. Men på sigt skal vi bruge mere resttræ til byggematerialer, hvor det vil fungere som kulstoflager.

Ingen certificeringsordning kan sikre et bæredygtigt forbrug af træbiomasse. Certificeringer er et redskab til at fremme en bæredygtig tømmerproduktion.

Men ordningerne forholder sig hverken til det samlede, globale forbrug eller klimaeffekterne ved at afbrænde træbiomasse. Det er kun lovgivning, der kan begrænse den globale efterspørgsel efter biomasse til energiformål.

Rådet for Grøn Omstilling mener derfor, at en CO2-afgift på biomasse er nødvendigt. Det er det mest effektive middel til at begrænse forbruget af træbiomasse og gøre op med den konkurrenceforvridende afgiftsfritagelse, der hidtil har givet afbrænding af træbiomasse en uhensigtsmæssig fordel i konkurrencen med reelle vedvarende varmeteknologier, som varmepumper og varmelagre.

Den træbiomasse, der fortsat anvendes til energi frem mod en udfasning, skal være restprodukter, der ud over lav kommerciel værdi ikke har stor værdi for biodiversiteten eller som kulstoflager i skovene.

Omtalte personer

Annika Lund Gade

Rådgiver og projektmedarbejder, Rådet for Grøn Omstilling
Master, environmental engineering technology, DTU

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser