Rasmus Nielsen: Man kan ikke genskabe Børsens ånd ved at kopiere det tabte

Sekretariatschef i Danske Beredskaber, Bjarne Nigaard, opfordrer i artiklen til, at politikerne skrider ind, "inden mere næsten uerstattelig kulturarv igen forsvinder for øjnene af os". Konkret anbefaler brandeksperten, at myndighederne begynder at stille brandsikkerhedskrav til ejerne af de historiske bygninger, når de skal gennemgå større renoveringer. 

"Jeg synes, at sporene efterhånden skræmmer for meget. Der er for mange gentagne tilfælde, hvor renovering, historisk bygning og brand bliver nævnt i sammenhæng," siger sekretariatschefen.

Hvor mange nye tårer skal ikke fældes, hvis Rundetårn brænder? Frederiksborg Slot igen? Eller Den Røde Bygning? Eller Kronborg, Rosenborg, Amalienborg – for slet ikke at tale om det uerstattelige ridebaneanlæg på Christiansborg.

Ejeren af Børsen, Dansk Erhverv, har i den forhenværende, konservative erhvervs- og kulturminister Brian Mikkelsen en direktør, der altid løber efter resultater.

Da den færøske billedhugger Hans Pauli Olsen for fem år siden skulle afsløre sit Chr. IV-monument med blandt andet dragespiret spejlende i vandet foran netop Børsbygningen, havde klædet, der dækkede statuen, inden Dronningen skulle afsløre den, sat sig fast. Hvem løb ind på Børsen efter en stige? Brian Mikkelsen.

Enig – risikoen for at træde forkert er langt større ved at tænke nyt end ved at kopiere/genopføre. 

Rasmus Nielsen
Udgiver, Altinget

Hvem ledte i tirsdags slaget med at udpege og udtage de væsentlige værdigenstande? Brian Mikkelsen. Krøyer som Kluge. En leder, der går foran. I fredstid som i brandtid.

Dansk Erhvervs direktør forklarede, at "vi har været ekstremt overforsigtige" i forbindelse med renoveringen, som er foregået i "ekstremt tæt samarbejde" med myndighederne.

Vi lever i et land, hvor staten betaler for livvagter til politikere og endog forhenværende folkevalgte for at beskytte dem mod islamister. Men var der to patruljerende brandvagter døgnet rundt på Børsen, mens der blev renoveret? Det er i vor tid, på vores generations vagt, at tragedien indtraf.

At Dansk Erhverv mener at have været 'ekstremt overforsigtige', fritager ikke organisationen fra at blive tæt inddraget i politiets efterforskning af, hvad der skete, og hvem der bærer ansvaret.

Brancheorganisationen har ifølge Børsen, altså dagbladet, forsikret sit hovedsæde mod brand i If Forsikring, ligesom indboet er forsikret i blandt andet Protector Forsikring. Man har i alt forsikret sit hovedsæde tre steder.

Derfor skal vi alle, især politikere og fonde, være meget påpasselige i de kommende uger med at love penge til en mulig genskabelse af Børsbygningen. Først må der drives så stor en forsikringssum som muligt ud af det skete.

Der kan sikkert være et loft over, hvor meget der dækkes. Først på toppen af dette loft må samfundsaktørerne så diskutere, hvad der eventuelt derudover skal bevilges.

Bedst om midlerne tilvejebringes gennem private midler, herunder fondsmidler. Igen – Børsen er et borgerligt hus. Ikke en statsbygning. Så hold skatteyderne uden for. Vi skal ikke holde for, hver gang der sker en fadæse. Men enhver privat donation skal påskønnes.

Knapt halvdelen af Børsbygningen står trods alt endnu, og der lader til at være overvældende opbakning til at genopføre den tabte halvdel, inklusive dragespiret, som i forholdet én til én, så vidt det nu lader sig gøre.

Spiret blev tilfældigvis grundigt målt op for bare 14 dage siden, og det skønnes 'kun' at tage fem-seks mand i to år at genskabe det. Forfærdeligt at den nyere, men både imponerende og imposante børssal med bibliotek er tilintetgjort.

Det forstås, at selv en dreven interessevaretager som Brian Mikkelsen græd for øjnene af beredskabet, da han så det. Kan og skal dette hedengangne, særlige rum i Kongeriget genskabes?

Kunne jeg dog foreslå, at man genopførte Børsbygningen til og med 'midtskibs' med Dragespiret.

I et vægtigt debatindlæg til Altinget skriver konservativ rådmand på Frederiksberg, den historie-kyndige Nikolaj Bøgh, at "vi er i dag de danskere, vi var i går, men vores fællesskab har fået et sår. Et brandsår.

Lad os sammen gøre, hvad vi kan for at læge det, så godt det nu lader sig gøre. (...) Dansk Erhvervs fine historiske bevidsthed vil formentlig udgøre et solidt bolværk imod alt for tidstypiske modearkitekter, der vil elske at omforme Børsens indre til et monument over dem selv. Det må ikke ske."

Som en mindretalsudtalelse kunne jeg dog godt foreslå, at man genopførte Børsbygningen til og med 'midtskibs' med Dragespiret, og så udnyttede den enestående byggetomt mod Christiansborg Slotsplads og Holmens Kirke til at skabe en moderne forlængelse af den lange, slanke bygningskrop, Børsen har udgjort.

For man kan jo ikke genskabe stedets ånd ved at kopiere det tabte.

Ny arkitektur sammen med gammelt kan være vidunderligt. Se bare til Louisiana i Humlebæk eller Louvre i Paris. Eller måske allermest oplagt, vellykket og skønt: Koldinghus fra 1200-tallet, hvor arkitektparret Inger og Johannes Exner i 1970'erne og 80'erne byggede videre på kongeslotsruinen fra 1808 og skabte et mesterværk på tværs af tidsperioder. Hvert minut tilbragt der er et lykkeligt minut, hvor middelalder møder lys, nordisk nutid.

Ny arkitektur sammen med gammelt kan være vidunderligt. Se bare til Louisiana i Humlebæk eller Louvre i Paris. 

Rasmus Nielsen
Udgiver, Altinget

Stedet omkring Slotsholmen rummer nye værker som Arne Jacobsens forenklede, designforbillede Nationalbanken og ældre værker som Holmens Kirke, Ridebaneanlægget og Den Røde Bygning. Tilførsel af et nyt bygningsværk ville passe godt ind i helheden hér. Vil give balance mellem nyt og gammelt med en todelt Børsbygning som omdrejningspunktet.

Enig – risikoen for at træde forkert er langt større ved at tænke nyt end ved at kopiere/genopføre. Man kan jo ikke bestille et kunstværk a la Utzons opera. Men vi har i disse år i dansk arkitektur og kunst gennemprøvede superkræfter som eksempelvis arkitekt Dorte Mandrup og billedkunstner Olafur Eliasson. Tænk hvad de to sammen kunne skabe for eftertiden ved at få lov at videreføre en moderne, slank glaskonstruktion af nordisk tilsnit i forlængelse af den oprindelige, halve del af Børsbygningen.

Meget bedre end at få en halv original og halv kopi i forlængelse af hinanden. Hvem sagde simili?

Det er nu engang sådan, at Børsbygningen var en lang, smal bygning, hvor den ene halvdel er brændt ned til grunden, mens den anden står. Det virker derfor oplagt at arbejde i to halvdele sammenknyttet af et genskabt dragespir med en ny, moderne sal neden under. Måske en lille amfiscene med referencer til græsk parlamentarisme? Havde Finn Juhl levet, var det noget for ham, som han skabte en sal fra alle os danske til FN i New York.

Jeg ved ikke lige fra hoften, hvordan de to kunstnere har det med hinanden. Men Dorte Mandrup har senest skabt universelt blivende værker som Vadehavscentret på Vestkysten og ikke mindst Isfjordscenteret ved den grønlandske by lulissat. Hende som bygningsarkitekt med opgaven at nyfortolke Børsbygningens tematikker og Olafur Eliasson som lyskunstneren, der kan sætte nordlys-farver og andre former for gennemlyst glas-trylleri til det meget synlige hjørne af Slotsholmen.

Indvendigt var den gamle børsbygning jo generelt ikke noget at råbe hurra for. Ikke underligt at Dansk Erhverv i flere år forsøgte at afhænde den upraktiske kontorbygning med de mørke celler uden udsyn.

Rasmus Nielsen
Udgiver, Altinget

Måske tænke dragetemaet videre i både linjer, farver og lys? I respekt for historien om branden hin sorgfulde morgen 16. april 2024.

Indvendigt var den gamle børsbygning jo generelt ikke noget at råbe hurra for. Ikke underligt at Dansk Erhverv i flere år forsøgte at afhænde den upraktiske kontorbygning med de mørke celler uden udsyn.

Nu skal organisationen i fem-ti år finde sig et andet hjemsted – mon man nogensinde vender tilbage? Hvis ikke kunne Børsbygningen fremtidige anvendelse allerede nu flyttes fra kapitalens borgerlighed til folket med mere udadvendte aktiviteter som ungdomscenter, højskole, demokratiforum, mediecenter for politiske journalister – hvad har vi.

Ved at tænke nyt kan vi bevare historien om sorgen og branden for eftertiden, fremfor at forsøge at dække over, hvad der skete.

Men tør vi tænke nyt i vores egen tid? Givet vis nej. Og så går livet ellers videre, trods tabet af erhvervslivets mekka. Vi må arbejde os ud af sorgen over den tabte bygnings- og kulturarv. Vi må håbe på, at der igen i dansk politik kommer lige så meget blåt ind, som der i disse år er rødt.

Vælgerne bliver mere og mere venstreorienterede i deres holdninger, forklarer valgforskerne. De bogaktuelle, borgerlige ikoner Anders Krab-Johansen og Martin Ågerup efterlyser, at den gammelkendte, ordentlige og næstekærlige borgerlighed igen finder almindelig indpas i den danske befolkning. Hvor vi tager afsæt i individet og familien – og så breder os ud som i en spiral som de forenede, skandinaviske dragehaler mod et samfund, hvor individet holder øje med de andre.

Altingets logo er lige dele rødt og blåt. Åh, gid det logo bevares i bare 100 år fra nu. Vi er og skal altid være neutrale, men vi kan jo ikke undvære kappestriden mellem klar rød ideologi og klar blå. Sådan skal demokratiet udfolde sig. Men det blå mangler i det samlede billede. Endnu mere efter Børsens brand.

I denne uge er vi alle borgerlige. Kapitalismens højborg gennem århundrede er brændt. Borgerligheden har det på alle måder svært i denne tid. Vil den genopstå? I dragespir som i politisk tilstedeværelse? Sæt kryds ved dualismen mellem rødt og blåt. Det pendul må aldrig brænde.