Region Midtjylland og Region Hovedstaden: Der er brug for en national strategi for den cirkulære omstilling

Vi risikerer lige nu at misse oplagte cirkulære muligheder i forhold til effektivisering, besparelser og de forretningspotentialer, den cirkulære omstilling indeholder, skriver Bent Graversen, Sofie de Bretteville Olsen og Rolf Johnsen.

Nylige resultater fra Circularity Gap-rapporten afslører, at Danmark kun er fire procent cirkulære i en verden, der i gennemsnit ligger på 7,2 procent, skriver Bent Graversen, Sofie de Bretteville Olsen og Rolf Johnsen.<br> — Nylige resultater fra Circularity Gap-rapporten afslører, at Danmark kun er fire procent cirkulære i en verden, der i gennemsnit ligger på 7,2 procent, skriver Bent Graversen, Sofie de Bretteville Olsen og Rolf Johnsen.
Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danmark er langt fra det grønne foregangsland, vi ofte selv har udråbt os til.

Nylige resultater fra Circularity Gap-rapporten afslører, at Danmark kun er fire procent cirkulære i en verden, der i gennemsnit ligger på 7,2 procent. Og hver dansker forbruger mere end tre gange, hvad der anslås at være bæredygtigt brug af klodens materialer.

Hvis Danmark vil i den bæredygtige og cirkulære førertrøje, kræver det store ændringer i hele værdikæden: Fra myndigheder til borgere til virksomheder.

Det er vi i fuld gang med på tværs af landet – både inden for eksempelvis sundhedsområdet, hvor regionerne har ansvaret, men også i partnerskaber som rækker ud over.

Et regionalt eksempel er sundhedsområdet. Sundhedsvæsenet står for omkring seks procent af Danmarks samlede CO2-aftryk.

Langt størstedelen – cirka 80 procent - kommer fra alle de ting, der bruges på landets hospitaler, når patienter behandles. For når det er brugt, bliver meget af det til affald, der sendes til forbrænding.

Alene hovedstadens hospitaler og institutioner sender op imod to tons affald til forbrænding hver time.

Er det ikke fint nok, hvis bare ressourcerne i affaldet bliver genanvendt? Ikke helt. For selvom noget affald kan genindvindes til nye materialer, indgår der et stort forbrug af vand, energi og kemikalier i processen, og materialer kan ikke genanvendes evigt. Deres værdi forringes for hvert "loop".

Læs også

Tekniq og Energiforum Danmark: Giv solceller på bygningstage den opmærksomhed, de fortjener

Debat

Affald koster penge

Det store forbrug i den offentlige sektor afføder som bekendt enorme mængder affald og udgifter til håndtering af det.

Circular Gap-rapporten anbefaler regeringen at udarbejde en national strategi for cirkulær økonomi. Den opfordring stemmer vi i!
Bent Graversen, Sofie de Bretteville Olsen og Rolf Johnsen

Den offentlige sektors udgifter til affaldshåndtering er steget fra 4,7 milliarder kroner i 1995 til 15,3 milliarder kroner i 2020.

Det giver endnu en grund til at lægge fokus på de øverste trin i affaldshierarkiet. Vi skal se på, hvor vi via klogere forbrug og indkøb kan mindske, at produkterne overhovedet bliver til affald.

Vi kan ikke blot sætte turbo på affaldssortering og genanvendelse og tro, at problemet er løst, når roden til problemet er overforbrug og uhensigtsmæssig produktion.

Fokus har i Danmark alt for længe været på håndtering af affald. Circular Gap-rapporten anbefaler regeringen at udarbejde en national strategi for cirkulær økonomi. Den opfordring stemmer vi i!

Cirkulær økonomi sker ikke med et fingerknips

Cirkulær økonomi kræver et tæt samarbejde på tværs af sektorer: Fra det offentlige til det private og fra produktion til forbrug.

Vi skal udvikle et samfund, hvor vores ting holder længere og bliver lettere at reparere og genanvende.
Bent Graversen, Sofie de Bretteville Olsen og Rolf Johnsen

Derfor har vi med Europa-Kommissionen i ryggen etableret det landsdækkende partnerskab CircularEconomy Beyond Waste mellem regioner, kommuner, styrelser, videninstitutioner og virksomheder.

I samspil med omverdenen har vi faciliteret og søsat en masse cirkulære initiativer, der skal finde de nye løsninger og rykke os.

Cirkulær økonomi flytter fokus fra en "brug-og-smid-væk"-tilgang til en mere bæredygtig måde at producere, forbruge og genbruge varer og materialer.

Det handler rigtig meget om planlægning i hele produktionskæden. Vi skal udvikle et samfund, hvor vores ting holder længere og bliver lettere at reparere og genanvende.

Det vil ikke blot være godt for vores klima, men også for vores virksomheder – offentlige såvel som private - hvor vi lige nu risikerer at misse oplagte cirkulære muligheder. Både i forhold til effektivisering og besparelser og i forhold til de forretningspotentialer, den cirkulære omstilling indeholder.

En fremtid uden affald

Tænk på mulighederne i en verden, hvor affald ikke eksisterer, men hvor alt har værdi!

Et simpelt eksempel fra vores projekt er haveaffald, der ikke nødvendigvis skal på genbrugspladsen, men kan få nyt liv som kvashegn til glæde for biodiversiteten. Sådan et projekt samarbejder RenoSyd med kommunerne i Odder og Skanderborg om lige nu. Og ideen spreder sig hurtigt til andre kommuner.

Tænk på mulighederne i en verden, hvor affald ikke eksisterer, men hvor alt har værdi!
Bent Graversen, Sofie de Bretteville Olsen og Rolf Johnsen

Et andet eksempel er hårde hvidevarer, hvor levetiden er nedadgående. Her samarbejder Favrskov Affald, Aalborg Kommune og Region Midtjylland om en skalerbar model for at livstidsforlænge, reparere og genbruge hårde hvidevarer.

På virksomhedsområdet arbejder flere kommuner i Region Hovedstaden og Region Midtjylland på at udvikle cirkulære forretningsmodeller – blandet andet står Frederiksberg Kommune i spidsen for at udvikle retningslinjer og kommunikationsværktøjer til bedre formidling, forståelse og implementering af cirkulære løsninger.

Og så er der for eksempel hospitalstekstiler, der i dag er engangs, men som i fremtiden er lavet af vaskbare, genanvendte materialer. Her arbejdes der både i Region Midtjylland og Region Hovedstaden også med forebyggelse gennem levetidsforlængelse af hospitalernes flergangstekstiler.

Læs også

Kan von der Leyen fortsat stå i spidsen for den grønneste EU-Kommission i historien?

Kommentar

Brug for en handleplan

Eksemplerne viser, at potentialet er kæmpestort - men virkeligheden er også, at cirkulær omstilling ikke er en let proces.

Det er et "vildt problem". Og det kræver grundighed og tid at innovere de rigtige cirkulære løsninger.

Vi skal turde forsøge os frem, bevæge os væk fra skrivebordene og lære af hinanden.
Bent Graversen, Sofie de Bretteville Olsen og Rolf Johnsen

Paradoksalt nok har vi også travlt – så vi skal turde forsøge os frem, bevæge os væk fra skrivebordene og lære af hinanden.

Derfor er der en styrke i Circular Economy Beyond Waste-projektet, hvor det er lykkedes at samle partnere om et 8-årigt projekt, der indeholder både politiske, borgernære og erhvervsmæssige initiativer med perspektiv for skalering og implementering – både i Danmark og resten af EU og verden.

Regionerne og kommunerne arbejder sammen og hver for sig for at nærme sig målet om en fremtid uden affald.

Men der er også brug for et fremtidssikret, politisk fokus og opbakning – meget gerne i form af en reel handleplan for cirkulær økonomi og bindende mål for reduktion af affald.

Læs også