Specialist: Smart cities – branding eller business?

DEBAT: Vi bør se kritisk på smart city-teknologi generelt. Det er især aktuelt, fordi visse lande har øget deres cyberkrigsførsel ved blandt andet at infiltrere kritiske infrastrukturer i andre lande, skriver Lasse Steenbock Vestergaard.

Af Lasse Steenbock Vestergaard
Specialist, Smart Urban Designer på Alexandra Instituttet 

Smart city-begrebet er efterhånden blevet et udvandet begreb. Det indeholder nu alt fra politiske og sociale aspekter til størrelser som digitale infrastrukturer og Internet of Things (IoT). Det er måske derfor relevant at spørge, om det kan blive for meget smart city?

Hvis man kigger på udviklingen i Danmark, så har store dele af smart city-området tidligere været præget af mange visioner, der er blevet præsenteret på Powerpoints, og for lidt handling.

Ser vi på, hvilke initiativer der er sat i søen, så er der mange, der ”har solgt skindet, før bjørnen var skudt”. Det har ikke altid været gennemskueligt, hvad formålet har været, og hvilken innovation der rent faktisk har været bedrevet, samt hvor stor samfundsmæssig relevans resultaterne egentlig har haft.

Det har været svært at gennemskue, om smart city-agendaen mest af alt er en brandingplatform for kommuner og virksomheder. Eller om der er oprigtig substans bag de fremførte visioner.

Potentialerne er reelle
I forhold til brandingaspektet kan det diskuteres, om det kan blive for meget smart city. Det gør sig dog ikke gældende for de reelle handlingsmuligheder, som smart city-agendaen introducerer. Potentialerne er nemlig reelle, og teknologien bliver mere og mere tilgængelig. Det gælder især den konstante udvikling inden for IoT-teknologier, der bliver billigere og af højere kvalitet.

Det betyder, at mange powerpoint-visioner nu rent faktisk bliver omsat til konkrete og testbare projekter. Det interessante er, at det først er nu, at vi er i stand til at udforske teknologiernes praktiske egenskaber og begrænsninger i smart city-kontekster.

De indsigter er helt centrale og er en del af fundamentet for at kunne bedrive fremadrettet innovation inden for smart city-området. Den såkaldte ”pilotsyge” er altså ikke nødvendigvis et udtryk for fejlslagne projekter. Det er mere et udtryk for, at vi er ved at udforske, hvilke muligheder smart city-teknologierne indeholder. Det er derfor vigtigt at have fokus på vidensdeling, og det er netop også formålet med den nyligt etablerede digital hub Denmark.

Ikke nok at udstille rådata
Der er mange forskellige parametre, der er afgørende for, at et smart city-projekt fungerer. Ud over at de fysiske infrastrukturer og teknologier som Wi-Fi, 4G, IoT-sensorer og LPWAN skal være på plads, er der også behov for en robust udstilling af højkvalitetsdata. Der eksisterer en række data-platforme i dag, og mange offentlige data er også tilgængelige for den brede offentlighed.

Der er stadig behov for en styrkelse af dette område i form af bedre service level agreements, opbygning af robuste it-infrastrukturer og supportorganisationer. Disse mangler er især tydelige omkring åbne data, da det er begrænset, hvor mange virksomheder der rent faktisk anvender disse i deres produkter og services. Det skal påpeges, at man gør meget for at styrke den åbne adgang til offentlige data, og der bliver jævnligt frigivet nye åbne data.

Udstilling af rå højkvalitetsdata er et godt første skridt, og man er generelt godt på vej. Det har dog vist sig, at dette ikke er nok for at få data i spil. Udfordringen er, at data kan være meget svære at finde rundt i og forstå. Der er behov for, at der gøres en ekstra indsats omkring formidling af data på en forståelig måde.

Dette er ikke en triviel opgave, og enkelte har taget de første skridt i den retning. Eksempelvis har Svendborg Kommune udviklet et bud på dette med Datavejen. I regi af Gate21 er man i gang med lignende initiativer. Her er fokus ikke på åbne data i første omgang, men mere på at skabe tværkommunale datasamarbejder gennem en regional datahub.

Kritisk infrastruktur
Helt overordnet er det nødvendigt, at man fra national side sætter øget, informeret og kritisk fokus på smart city-teknologier generelt. Det er især aktuelt, i kraft af at der er en global tendens til, at visse lande har øget deres cyber-krigsførsel ved blandt andet at infiltrere kritiske infrastrukturer i andre lande.

Det falder også meget godt i hak med USA’s seneste udmelding om, at allierede bør undgå at samarbejde med Huawei, da man mistænker deres udstyr for at indeholde kinesisk overvågningsudstyr. Huawei er netop hardware-leverandør til eksempelvis den kommende danske 5G-infrastruktur.

Når man kender til USA’s egne erfaring med cyber-aktiviteter (eksempelvis NSA og Stuxnet) samt deres nuværende globale ageren og handelskrig med Kina, så må man spørge sig selv, om Danmark måske i virkeligheden også skal være påpasselig med amerikanske leverandører såsom Cisco?

Forrige artikel L&F: Plast kan ikke undværes i fødevareklyngen L&F: Plast kan ikke undværes i fødevareklyngen Næste artikel Energibranchen om biomasseforslag: Energibranchen om biomasseforslag: "Uheldigt nybrud i dansk energi- og klimapolitik"