Bjerregaard: Smart cities er ikke kun et anliggende for kommunalpolitikere, men også for Folketinget

Af Jacob Bjerregaard (S)
Borgmester i Fredericia Kommune og formand for KL's Miljø- og Forsyningsudvalg

I KL oplever vi en kommunal efterlysning efter en fælleskommunal rammearkitektur for Internet of Things. 

Jacob Bjerregaard (S)
Borgmester i Fredericia Kommune og formand for KL's Miljø- og Forsyningsudvalg

Kan Smart Cities blive for smarte?

Det nemme svar er jo nej. Men det er mere komplekst.

Vi må ikke falde på halen over ny teknologi og hovedløst kaste os ud i storskalaprojekter, som i sidste ende kan risikere at spilde tid og skattekroner. Vi skal gøre det ordentligt.

Der er selvsagt også et større standardiseringsbehov inden for hele smart city-sektoren, hvor der er behov for, at både erhvervslivet og staten kommer mere på banen.

Jacob Bjerregaard (S)
Borgmester i Fredericia Kommune og formand for KL's Miljø- og Forsyningsudvalg

Smart cities i kommunerne
Kommunerne er en helt central aktør i udviklingen af smart cities. Det skyldes både kommunernes tætte og daglige kontakt med borgere og virksomheder.

Men det hænger selvsagt også sammen med kommunernes ansvar for hele teknik- og miljøområdet i byerne og det åbne land: byrum, veje, trafik, vand, affald og så videre.

Udviklingen drives frem af både civilsamfund, erhvervsliv og det offentlige – herunder både stat, regioner og kommuner. Og samarbejdet mellem alle parter er helt afgørende for graden af fremdrift og succes.

Koordineret indsats nødvendig
Det er medvirkende til, at KL i 2017 oprettede det fælleskommunale Smart City Forum, som er en del af den fælleskommunale digitale handlingsplan.

Initiativet koordineres tæt med det parallelle smart city-partnerskab mellem Erhvervsministeriet, Danske Regioner og KL. Det fælleskommunale initiativ har nu været i gang i snart to år, og det giver god mening at gøre status over de muligheder og udfordringer, vi ser.

Det står klart, at der er mange gode initiativer i gang. Kommunerne samarbejder på kryds og tværs med store og små firmaer, uddannelsesinstitutioner, unge udviklere og så videre.

Den nye viden, der kommer ud af det, udveksles i forskellige netværk. Kommunerne deler også deres erfaringer med private firmaer og borgerne. Der sker både lokalt og via KL's initiativer.

For eksempel har vi etableret Smart City-Danmarkskortet og inviteret kommuner med ensartede projekter til fælles udvikling af deres projekter eller dele af projekterne. Gode ideer og initiativer må nødig tabes.

Skepsis over for hurtig skalering
I den fase, vi er i nu, afprøves tingene i det små. Nok også for ikke at ende i det it-morads, hvor nogle stort anlagte statslige it-systemer er endt i det sidste årti.

Det er hos nogle kommuner en naturlig skepsis over for de større virksomheders push for skalering. For den enkelte kommune kan der være andre veje, som på nuværende tidspunkt giver mere merværdi for borgerne.

Samtidig er både leverandører og kommuner i dag nået til et niveau, hvor man kan tage skridtet fra prototyper til mere standardiserede løsninger med en hastig udvikling i de kommende år.

Standarder for databehandling er en udfordring
Vi står imidlertid også midt i en standardiseringsudfordring. For eksempel er der vindretningsmålere, hvor en sensor har skalaen 0-100 og en anden skala 0-360. Det er et meget godt eksempel på, at der er behov for standardisering af både data og dataopbevaringen.

I KL oplever vi en kommunal efterlysning efter en fælleskommunal rammearkitektur for Internet of Things. Altså en national arkitektur, der gør det mere enkelt at arbejde standardiseret med smart city-løsninger.

Det har vi haft rigtig gode erfaringer med inden for en lang række andre fagområder. Og den fælleskommunale rammearkitektur er bredt anerkendt.

Men den kræver en fælleskommunal investering, som der skal være en tilstrækkelig god business-case i. Der er selvsagt også et større standardiseringsbehov inden for hele smart city-sektoren, hvor der er behov for, at både erhvervslivet og staten kommer mere på banen.

Smart City kræver politisk ejerskab
I kommunerne er der en stigende opmærksomhed på, at også smart city kræver politisk retning og ejerskab. Smart cities er ikke kun et anliggende for kommunalpolitikere, men også for Folketinget.

Vi har i Danmark mulighed for at udvikle smart city ud fra europæiske idealer om individ, ret og demokrati. Men det kræver, at lovgivningen følger med udviklingen – og ikke halser bagefter.

Der er uanede muligheder for udvikling, men byer og landområder er enormt komplekse og åbne størrelser, hvor et utal af faktorer spiller ind.

Kommuner er ikke lukkede produktionsmiljøer. Det gør standardiserede løsninger vanskelige.

Det skal ikke få os til at miste modet. Men det understreger behovet for vores nuværende fokus:

Samarbejde og videndeling, standardisering og politisk ejerskab. Den opgave ser vi frem til at løfte med alle parter inden for sektoren.