Ubrugte millioner i parkeringsfonde

De fleste billister får sved på panden ved tanken om, hvor de skal opdrive en parkeringsplads, når først de når bymidten.

I teorien burde den angst kunne dæmpes ved nyheden om de mange midler, kommunerne råder over til netop parkeringspladser. Men pengene får i stedet lov at samle støv på separate konti i kommunernes regnskaber.

”Vi så helst, at pengene kom ud at arbejde. Det undrer os dybt, at der skal indbetales til en parkeringsfond, og så sker der i øvrigt ikke yderligere,” siger afdelingschef i FDM Torben Lund Kudsk.

45,7 millioner på bogen
61 kommuner landet over har oprettet en kommunal parkeringsfond, og i 2010 lød den samlede kassebeholdning på 45,7 millioner kroner. Millioner, som nu må tilbagebetales til retmæssige ejer, da de slet og ret ikke bliver anvendt.

Når en bygherre bygger nyt skal denne samtidig oprette parkeringspladser. Ofte er der dog ikke plads på bygherrens egen grund, og derfor kan bygherrerne indbetale til en kommunal parkeringsfond, som vil varetage anlæggelsen et andet sted i byen.

Kommunerne bør ikke bare opkræve penge til parkeringsfonde, hvis de ikke har en plan om, hvordan de vil anvende midlerne. 

Dorte Nøhr Andersen
Kontorchef, Energistyrelsen

Oprettelsen af parkeringspladser for fondens midler skal ske inden for en 5-årig tidsfrist, ellers skal pengene betales tilbage.

Kommuner betaler tilbage
Og noget tyder på, at kommunerne har svært ved at få hjul under fondens midler: 10 millioner kroner er de seneste tre år blevet returneret i bygherrernes lommer fra blot 11 kommuner.

Energistyrelsen har udbedt sig svar fra kommunerne på henvendelse fra klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard.

11 af kommunerne besvarede ikke henvendelsen, mens andre 39 ikke var i færd med tilbagebetaling af midler – af den grund, at 5-års fristen ikke var udløbet.

Anlæg oprettet i al hast
I 2011 måtte Hillerød Kommune i al hast anlægge 50 midlertidige parkeringspladser og fremskynde anlæggelsen af et større parkeringsområde.

Parkeringsfondens midler skulle bruges inden årets udløb, og kommunen havde netop fået afslag på anmodning om forlængelse af 5-års-fristen.

”Kommunerne bør ikke bare opkræve penge til parkeringsfonde, hvis de ikke har en plan om, hvordan de vil anvende midlerne,” siger kontorchef i Energistyrelsen Dorte Nøhr Andersen.

Energistyrelsen så sig derfor i april nødsaget til at præcisere parkeringsfondens cirkulære over for kommunerne.

Fire pladser på 10 år
Odense Kommune er en af synderne bag de ubrugte midler og har inden for de seneste tre år tilbagebetalt 1,5 millioner til bygherrerne. Og i løbet af 2007 og 2008 måtte de returnere 3,5 millioner til private ejendomsselskaber og husejere.

Kontorchef for energi og vedligehold i Odense kommune Søren Ravn-Nielsen siger til Altinget | Teknik, at det er problematisk at finde pladser i indre by, og at det er den primære årsag:

”Vi står tit i den situation, at vi må tilbagebetale summer fra parkeringsfonden. Men at lave underjordiske parkeringshuse koster jo langt mere end de fire millioner, vi pt. har liggende i fonden.”

Kommunens parkeringsfond har eksisteret siden 1995, og i 2006 var kommunen blevet ikke færre end fire parkeringspladser rigere på den baggrund.

Ingen balance mellem behov og miljø
FDM’s Torben Lund Kudsk undrer sig dog stadig over kommunernes handlingslammelse. Og samme forundring er gældende hos Dansk Erhvervs chefkonsulent, Jesper Højte Stenbæk. Særligt i København er der akut mangel på parkeringspladser, understreger han:

”Man vil fra politisk side gerne have færre biler i København, men københavnerne får altså flere biler. Og der skal være balance mellem borgernes behov og miljøet.”

Politisk modvilje er årsag
Både hos FDM og Dansk Erhverv har man mistanke om, at modviljen over for flere parkeringshuse skyldes et politisk valg.

I Københavns Kommune har man etableret sig via de såkaldte parkeringsdeklarationer, der ”angiver betingelser i forbindelse med byggetilladelse”.

Her bliver der tinglyst en forpligtelse til oprettelse af parkeringspladser på ejendommen eller alternativt indbetale til kommunal parkeringsfond.

København en særlig case
Den særlige indretning i København ligger nu inde med tinglysninger til en værdi af 14 milliarder kroner, der kunne udløse 14.000 parkeringspladser. Jakob Næsager (K), der er medlem af Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune afviser beskyldning om politisk modvilje:

”Vi er begrænset i forhold til lovgivningen i København. Som det er nu, er det ikke muligt at oprette store centrale parkeringshuse,” siger han.

Jakob Næsager oplyser, at de gerne ser lovgivningen ændret til en mere fleksibel model, der ikke kræver tinglysninger anvendt inden for en hvis kilometergrænse. Dertil er København blevet en for kompakt by at operere i.

En række andre danske byer lider af mangel på parkeringspladser, men pladsmangel og konkrete planer lægger hindringer for udnyttelse af de midler, der står til rådighed i fondene.