Veks: Fjernvarmen skal ikke ende med regningen for den teknologiske omstilling til el

Det går hurtigt – meget hurtigt – i den danske energisektor.
Vi vil snart opleve, at fjernvarmebranchen går fra at producere varme og el til at producere varme og forbruge el. Derfor skal vi sikre, at der ikke følger en urimelig stor og i øvrigt på nuværende tidspunkt ukendt betaling med på varmeregningen for den teknologiske omstilling til mere el.
Vi skal på tværs af energiselskaber og sektorer sammen med statsapparatet styrke den tværgående strategiske energiplanlægning og samarbejde, hvilket kræver åbenhed. Faren er at falde i grøften med at suboptimere i de enkelte sektorer på bekostning af samfund og den grønne omstilling.
Fremtidens fjernvarmeproduktion er kompleks, men fleksibel
I Københavnsområdet står vi med få store produktionsenheder i form af biomassekraftvarme og affaldsenergianlæg.
Alt i alt skal vi planlægge frem mod en fjernvarmeproduktion, som er langt mere kompleks, men også fleksibel og decentral
Morten Stobbe
Vicedirektør, Veks
Siden 2012 har vi investeret milliarder af kroner i at få kullet ud og erstattet det med bæredygtig biomasse på vores kraftvarmeværker. For nogle af de store blokkes vedkommende udløber kontrakterne allerede i 2027 til 2033. Andre blokke udløber i 2040 og 2049.
Det betyder, at der i de næste seks til 12 år skal findes en økonomisk ansvarlig måde at udfase over 800 megawatt grundlast varme og cirka 800 megawatt elproduktionskapacitet. Samtidig skal der etableres ny elbaseret grundlastkapacitet til fjernvarmenettet. Og hvor skal den komme fra?
Umiddelbart tegner der sig et billede af, at det store ryk kommer via store elbaserede varmepumper baseret på industriel overskudsvarme fra datacentre, havvand, spildevand og eventuelt også geotermi, hvis ellers pris og rammebetingelser kommer på plads.
Hertil kommer overskudsvarme fra Carbon Capture (CC) og Power-to-X. Alt i alt skal vi planlægge frem mod en fjernvarmeproduktion, som er langt mere kompleks, men også fleksibel og decentral.
Alle sektorer har i fremtiden brug for CO2-neutral el
Fakta er, at vi først lige er begyndt at udforske mulighederne i de nye teknologier: Store elvarmepumper, store elkedler, store udelagre med videre.
Erfaringer og teknologiniveau fra elbaserede store produktionsenheder indenfor fjernvarme er stadig et godt stykke fra standard hyldevareprodukter og plug and play.
Dertil kommer mulighederne i de nye teknologier, hvor vi udnytter overskudsvarme fra Carbon Capture og Power-to-X. Power-to-X er jo i sig selv er en vanvittig strømkrævende teknologi. Placeringen af disse store nye anlæg skal derfor være i nærheden af storbyerne for at udnytte overskudsvarmen i de store varmetransmissionsnet.
Når vi går fra at være en primært elproducerende til en primært elforbrugende varmesektor, fordrer det en omkostningstung udbygning af eltransmissionsnettet og af VE-elproduktionen
Morten Stobbe
Vicedirektør, Veks
Fremover vil store dele af samfundet i langt højere grad være elektrificeret. Det betyder, at alle sektorer bliver afhængige af adgang til billig, CO2-neutral el.
Kort fortalt skal der udbygges med sol og vind (herunder at udbygningen med energiøer skal lykkes) samt udbygges på eltransmissionsnettet – og vi har travlt.
Omstillingen skal lykkes
Vi står foran at indarbejde en række nye elbaserede teknologier til varmeproduktionen.
Det er teknologier, som knap er modne endnu, og hvis styring og optimering skal spille sammen i et langt mere komplekst mønster på tværs af distributions- og transmissionsnet.
Når vi går fra at være en primært elproducerende til en primært elforbrugende varmesektor, fordrer det en omkostningstung udbygning af eltransmissionsnettet og af VE-elproduktionen.
Her bør fjernvarmebranchen ikke risikere at stå alene tilbage med regningen for den teknologiske omstilling til mere el. Det er en fælles udfordring, som kalder på en omhyggelig strategisk planlægning i og imellem selskaberne på tværs af sektorerne.
Vi skal lykkes med denne omstilling, og jeg kunne ønske mig, at der i de relevante ministerier og styrelser var langt mere fokus på dialog om strategisk planlægning med sektorerne inden for el, fjernvarme, biomasse, affald og gas. Og at vi ikke glemmer at inkorporere forandringerne i transportsektoren.
Alt skal ske i et åbent, tæt og tillidsfuldt samarbejde.
Omtalte personer
Indsigt
Mads Toftegaard Madsen58 årI dag
Kommunaldirektør, Fredensborg Kommune
Louise Groth-Michelsen51 år27. maj
Projektleder, TryghedsGruppen
Ole Thybo Thomsen64 år27. maj
Professor, University of Bristol, adjung. professor, Institut for Mekanik og Produktion, Aalborg Universitet, fhv. formand, Det Fri Forskningsråd

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Ørsted foreslog embedsmænd stort havvindprojekt som løsning på dansk-norsk kabelkrise
- EU-Kommissionen vil tæmme galoperende gødningspriser, inden krisen rammer vores middagsborde
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- Politikerne satte milliarder af til havvind: Nu har staten modtaget flere bud
- Hofor og DI: Vandforsyningen er presset. Vi har brug for et sprøjteforbud og nye mål for skovplantning















