Wammen kæmper for at holde balancen med udspil til "stram" finanslov

Der er ikke plads til dyre løfter i finansloven, selvom valget nærmer sig, lyder det fra Nicolai Wammen, der går efter en "stram" inflationsfinanslov. Ifølge lektor i økonomi er der dog tale om "gratis" stramninger. Udspillet møder kritik fra både EL og K.

"Jeg er som finansminister hundrede procent på den her bold, og det håber jeg også, at de andre partier er," sagde Nicolai Wammen (S), da han onsdag præsenterede regeringens sidste finanslivsforslag på denne side af folketingsvalget.
"Jeg er som finansminister hundrede procent på den her bold, og det håber jeg også, at de andre partier er," sagde Nicolai Wammen (S), da han onsdag præsenterede regeringens sidste finanslivsforslag på denne side af folketingsvalget.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Malte Bruhn

Det kan være svært at blæse og have mel i munden på samme tid.

Ikke desto mindre gjorde finansminister Nicolai Wammen (S) et helhjertet forsøg, da han onsdag eftermiddag præsenterede regeringens forslag til det, han selv kalder en "inflationsfinanslov".

På den ene side prøver regeringen og Nicolai Wammen at udtrykke mådehold og nøjsomhed ved at fremstille forslaget til næste års statslige husholdningsbudget som "stramt".

På den anden side forsøger finansministeren at tage et socialt og politisk hensyn til de mennesker – og vælgere – der rammes hårdest af de stigende priser på alt fra smør og oksekød til elektricitet og benzin.

"Opgaven er at finde en balance mellem, at vi på den ene side ikke giver så meget gas, at økonomien overopheder. Og at vi samtidig med den snævre ramme, som det giver, prioriterer skarpt til yderligere hjælp til dem, der er ramt af inflationen," lød det fra Wammen på pressemødet i Finansministeriets Rentekammer.

Derfor har han afsat to milliarder kroner til en såkaldt "inflationshjælp". Det er penge, der – hvis det står til regeringen – skal målrettes til dem, der er hårdest ramt af de stigende priser.

Til hvem, hvordan og hvornår de to milliarder skal uddeles, ville han dog endnu ikke svare på.

"Vi vil ikke kunne hjælpe alle med det hele. Men vi vil gå ind og kunne kompensere, hvor der er særligt brug for det," lød det fra finansministeren.

Overordnet understregede han dog flere gange, at der – trods inflationsmilliarderne – "bliver taget aktivitet ud af økonomien", og at der derfor er tale om en "stram" og "ansvarlig" finanslov.

En stram finanslov?

Regeringen afsætter to milliarder til håndtering af stigende priser i 2023. Forslaget er finansieret indenfor de samlede økonomiske rammer på finanslovsforslaget.

Ifølge regeringen bidrager forslaget ikke til at tage aktivitet ud af økonomien.

Forslaget kommer i kølvandet på andre forslag, der skal hjælpe dem, der er hårdest ramt af stigende priser: Varmechecken, forhøjet ældrecheck, lavere elafgifter og et huslejeloft.

Regeringen har også afsat en forhandlingsreserve på 600 millioner kroner. Står det til regeringen skal pengene blandt andet bruges på psykiatri, sundhed og ældre. Til sammenligning var forhandlingsreserven sidste år på 1,2 milliarder kroner. For tre år siden var den på 2,1 milliarder kroner.

Gratis for regeringen

Spørger man Søren Hove Ravn, lektor i økonomi ved Københavns Universitet, er det dog en sandhed med modifikationer.

I hans øjne kan det være "legitim politisk prioritering" at afsætte to milliarder i inflationshjælp i form af målrettede initiativer til "dem, der bærer den største byrde".

“Men det vigtige er, at man strammer op, når vi har en inflation," siger han.

Derfor kritiserer han, at stort set hele Wammens "stramning" kommer fra en fjernelse af de midlertidige corona-tiltag som for eksempel kompensationsordninger og udbetaling af feriepenge.

Derfor er regeringens finanspolitik i hans øjne "stort set neutral". Også selvom den såkaldte finanseffekt er på minus 0,9 procent.

"Dermed kan man sige, at den finanspolitiske stramning er gratis for regeringen, forstået på den måde, at de midlertidige tiltag jo helt naturligt falder bort, når pandemien er slut. Det giver så en automatisk stramning af finanspolitikken. Men derudover har regeringen ikke været inde og foretage aktive tiltag, som kan siges at udgøre en stramning af finanspolitikken," siger han.

Samme toner lyder fra Konservatives finansordfører, Rasmus Jarlov.

"Det kommer fra et ekstremt højt niveau på grund af corona, og man holder det på et meget højt niveau. Det finder vi meget ubegrundet," siger han.

Rasmus Jarlov er modstander af regeringens forslag om direkte inflationshjælp på to milliarder kroner.

"Det er ærgerligt, at regeringen kun vil hjælpe nogle få udvalgte vælgergrupper. Og så synes vi helt grundlæggende, det er fjollet, at man først opkræver nogle meget høje elafgifter, hvorefter man sender en check for at kompensere dem. Vi mener, man bør sænke elafgifterne," siger han.

På pressemødet forsøgte flere journalister at spørge ind til, om finansloven reelt var så stram, som Nicolai Wammen påstod.

"Jeg mener, at vi har lagt os det rigtige sted," svarede han.

"Vi er et lille land med en åben økonomi, og derfor er vi meget afhængige af, hvad der sker rundt omkring os. Derfor skal vi ikke bremse så meget op, at vi kører galt, hvis andre store lande går i recession. Og vi skal omvendt bremse tilpas meget op til, at vi ikke kaster mere benzin på inflationsbålet," lød det fra finansministeren.

Læs også

Forslår som en skrædder i helvede

Hos regeringens støtteparti Enhedslisten er man også kritisk overfor regeringens udspil.

Men det skyldes helt omvendt, at der ikke er sat nok penge af til at hjælpe dem, der "står med problemerne i hverdagen".

Sådan lyder det fra partiets politisk ordfører, Mai Villadsen, i en pressemeddelelse.

Hun foreslår, at den øgede hjælp finansieres ved "et samfundsbidrag fra de virksomheder, som tjener fedt på inflationen".

På samme måde mener hun, at det er "dybt kritisabelt, at der ikke er flere penge i regeringens finanslovsudspil til at løse "tidens store problemer".

Hun henviser til, at forhandlingsreserven er halvt så stor som de seneste år.

"Det forslår som en skrædder i helvede, når regeringen kun vil pege på små 600 millioner til blandt andet ældre, sundhed og psykiatri," lyder det.

I den forbindelse kom Nicolai Wammen med en "opfordring" til de politiske partier frem mod forhandlingerne.

"Selvom vi er ved den sidste finanslov før et valg, så lad nu være med at komme med alle mulige dyre løfter, som der er ikke plads til lige nu i dansk økonomi."

Men spørgsmålet er, om der overhovedet bliver tid til forhandlinger?

Det skyldes, at Radikale ved flere lejligheder har slået fast, at partiet trækker støtten til regeringen, hvis statsminister Mette Frederiksen (S) ikke udskriver valg inden første tirsdag i oktober.

Til det svarede finansministeren sådan her:

"Jeg vil invitere partierne til forhandlinger, og jeg håber, at rigtig mange vil være med til at tage ansvar. Hvad der så i øvrigt måtte ske, vil jeg ikke stå og spekulere over. Jeg er som finansminister hundrede procent på den her bold, og det håber jeg også, at de andre partier er."

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nicolai Wammen

Finansminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)

Mai Villadsen

MF (EL), fhv. politisk ordfører

Rasmus Jarlov

MF (K), formand for Folketingets Forsvarsudvalg
cand.merc. (Handelshøjskolen i København 2003)

0:000:00