Bredt flertal er enig om finanslov for 2023

Det er en meget ansvarlig og bred finanslov for 2023, konstaterer Nicolai Wammen, der efter næsten fem måneder uden en reel én af slagsen har indgået en aftale med SF, Liberal Alliance, Radikale og DF.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Katrine Falk Lønstrup

Med omtrent fem måneders forsinkelse er finansloven for 2023 på plads.

Et bredt flertal i Folketinget er nemlig blevet enig om en aftale, der sikrer blandt andet finansiering af Klimarådet, midler til ekstra barsel til forældre med tvillinger og et forhøjet personfradrag til unge under 18 år.

"Det er en meget ansvarlig finanslov, og det er også en meget bred finanslov," siger finansminister Nicolai Wammen (S) på pressemødet mandag eftermiddag

Det er en meget ansvarlig finanslov, og det er også en meget bred finanslov.

Nicolai Wammen
Finansminister (S)
"Det er alt sammen gode initiativer, som vi i regeringen sammen med de partier, der står her, er glade for at kunne præsentere."
 
Men hovedopgaven er fortsat at bekæmpe inflationen. Og derfor er der ikke meget at give af, understreger Wammen.

Bag den nye finanslov står de tre regeringspartier, SF, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Med i alt 132 mandater bag sig er det den bredeste finanslovsaftale siden 2014.

Venstres fungerende økonomiminister, Stephanie Lose, hæfter sig da også ved den brede opbakning.

"Det er godt, at det kunne lykkedes at finde opbakning fra begge sider af Folketinget," siger hun.

Pengeposen blev større

Det er en måned siden, at SVM-regeringen fremlagde sit forslag til en finanslov for 2023. Det var en sjældent stram finanslov uden mange gaver til vælgerne.

Her kritiserede flere partier da også i særdeleshed, at regeringen kun havde lagt op til at afsætte 200 millioner kroner i forhandlingsreserven. Det beløb skulle være højere, lød kravet fra blandt andet SF.

I løbet af forhandlingerne er det beløb blevet tredoblet til 680 millioner kroner frem mod 2026. Af dem skal cirka 360 millioner kroner bruges i 2023.

"Er det perfekt alt sammen? Nej, det er det ikke. Men jeg er glad for de sejre, SF har fået," siger partiformand Pia Olsen Dyhr på pressemødet.

Læs også

Historisk sen finanslov

Finansloven kommer, fem måneder senere end den plejer. Og egentlig skal den siddende regering have vedtaget en finanslov for det kommende år inden årsskiftet.

Men folketingsvalget og den efterfølgende regeringsdannelse betød, at den daværende S-regerings oprindelige udspil til en finanslov for 2023 automatisk blev trukket tilbage.

Derfor fik den nye SVM-regering i stedet hastevedtaget en såkaldt midlertidig bevillingslov, som i praksis viderefører den eksisterende finanslov fra 2022 – og dermed sikrer, at staten fortsat kan opkræve skatter og udbetale løn til offentligt ansatte.

Det er da heller ikke første gang, en finanslov bliver vedtaget senere end normalt. Både i 2002 og 2008 landede aftalen i marts, fordi der – som i dette tilfælde – havde været valg året forinden.

Der er under et halvt år til, at SVM-regeringen skal fremsætte et forslag til en finanslov for 2024. Det skal nemlig ifølge Grundloven ske inden udgangen af august.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nicolai Wammen

Finansminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)

Pia Olsen Dyhr

Partiformand (SF), MF
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2010)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024