Debat

Wind Denmark: Havvind behøver ikke være en modsætning til natur

I forslaget til Danmarks første havplan er det rigtig positivt, at havvind har en prominent plads. Men det er vigtigt, at plukkeklare projekter ikke bremses, og vi bør derfor i langt højere grad forfølge sameksistens på relevante havarealer, skriver Thomas Hwan Jensen.  

Sameksistens mellem de mange interesser på havet bør være i højsædet i havplanen, skriver Thomas Hwan Jensen
Sameksistens mellem de mange interesser på havet bør være i højsædet i havplanen, skriver Thomas Hwan Jensen Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det længe ventede forslag til Danmarks første havplan blev offentliggjort lige før påske, og sætter rammerne for anvendelsen af de danske farvande de næste ti år.

Tema

Danmarks første havplan

31. marts trådte Danmarks første havplan i kraft og blev samtidig sendt i høring. 

Hvad er godt, og hvad er skidt i planen?

Panelet er:

  • Maria Reumert Gjerding, Danmarks Naturfredningsforening
  • MSC Danmark
  • Danske Havne
  • Egon Østergaard, Ornitologisk Forening BirdLife
  • Christian Lerche, Dansk Sejlunion
  • Thomas Hwan Jensen, Wind Denmark
  • Berit Charlotte Kaae, seniorforsker ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet
  • Jesper Raakjær, professor ved Center for Blue Governance, Aalborg Universitet og fhv. udviklingschef for Aalborg Havn
  • Morten Messerschmidt (DF)
  • Martin Lidegaard (R)

Det er derfor rigtig positivt, at havvind har fået en prominent plads – dog stadig med rum til forbedringer. Navnlig kunne Wind Denmark ønske, at der var gjort mere ud af at sikre en højere grad af sameksistens på de danske havarealer, hvor der er et sammenfald af interesser.

At sameksistens skal forfølges mest muligt skyldes, at havvind ikke behøver at være en modsætning til natur eller sejlruter, hvormed det bliver muligt at realisere projekter, der har været undervejs i mange år, og som spiller en vigtig rolle for den grønne omstilling.

Projekter risikerer at gå i vasken
Med én af de største kystlinjer i EU har det helt sikkert ikke været en nem opgave at skulle imødekomme de mange hensyn, som det store danske havareal på 105.000 kvadratkilometer rummer. For de fleste kommer det nok ikke som en overraskelse, at havvind er udset til at være et afgørende element i den grønne omstilling, ikke kun i Danmark, men også i EU, hvorfor det er positivt, at store arealer er reserveret til fremtidens nødvendige havvindmølleparker.

Som det fremgår af kort over havplan, kan det desværre konstateres, at nogle havvindsprojekter, som har været undervejs i mange år, risikerer ikke længere at kunne gennemføres – projekter som allerede potentielt kunne være i gang med at blive stillet op, hvis de ikke have været underlagt en forholdsvis uigennemsigtig og langsommelig sagsbehandling. 

Det er selvsagt rigtig ærgerligt med tanke på de mange ressourcer, som allerede er lagt i at modne projekterne, men særligt da disse projekter kan få stor betydning for 70 procent-målsætningen, da den mulige udskydelse af energiøerne enten vil betyde, at Danmark vil mangle grøn strøm eller vil skulle brænde mere biomasse af.

Nogle havvindsprojekter, som har været undervejs i mange år, risikerer ikke længere at kunne gennemføres.

Thomas Hwan Jensen, Chefkonsulent, Wind Denmark

Sameksistens i højsædet
I det perspektiv, er det derfor bydende nødvendigt, at man i den endelige beslutningsproces for havplanen, herunder udpegning af nye fuglebeskyttelsesområder, anlægger en tilgang, hvor sameksistens sættes i højsædet. 

I den forbindelse er det oplagt, at Danmark lægger sig i selen for at udnytte muligheden for at iværksætte kompenserende foranstaltninger, som eksempelvis indskrænkning af jagtsæsonen i visse områder, da det kan virke mærkværdigt, at fritidsjagt skal prioriteres over den grønne omstilling.

Det er også nødvendigt at inddrage ny viden som for eksempel Cowi’s rapport, der konkluderer, at eksempelvis edderfuglen ikke undgår områder med havvindmøller, hvilket alt andet lige taler for at sameksistens sagtens kan lade sig gøre for havvindmølleparken Omø Syd.

Foruden nye fuglebeskyttelsesområder kan det også konstateres, at der for nogle åben-dør-havvindsprojekter såvel som statslige havvindsreservationer, herunder energi-ø Bornholm, er et overlap med sejlruter. 

I den endelige fastlæggelse af disse, er det ligeledes vigtigt at holde for øje, at havvind udgør en central brik for den grønne omstilling, og at sejlruterne flyttes til alternative placeringer hvor muligt, eller der i kombination med afværgeforanstaltninger foretages en mindskning af bufferzonen, som muliggør eksistens af begge, hvilket for eksempel er praksis, når der anlægges broer. 

Som det gerne skulle fremgå, er det mere end muligt at indtage en mere pragmatisk tilgang, når det kommer til havets mange anvendelser. Samme fremsynethed, som regeringen udviser ved ikke at udpege Østlige Tyske Bugt til et fuglebeskyttelsesområde, bør ligeledes gælde alle de havvindsparker, som lige nu er klemt i den foreslåede havplan.

På den måde sikres det, at allerede plukkeklare projekter såvel som fremtidige strategiske vigtige havvindsområder, som eksempelvis Kattegat 1, kan realiseres til gavn for både klima, natur og erhvervslivet.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion