Debat

Dansk Energi: Lokale fiskere stikker en kæp i hjulet på havvind

Vi kan ikke udskyde, ændre eller fordyre grønne projekter, hver gang nogle lokale sommerhusejere eller fiskere ikke ønsker vindmøller i netop deres lokale farvand, skriver Kristine van het Erve Grunnet.

Vi går gerne i dialog med fiskere om havvindmøller. Men vi kommer ikke i mål med omstillingen, hvis klimatiltag bliver forsinkede hver gang der er lokal modstand mod grønne projekter, skriver Kristine Grunnet.
Vi går gerne i dialog med fiskere om havvindmøller. Men vi kommer ikke i mål med omstillingen, hvis klimatiltag bliver forsinkede hver gang der er lokal modstand mod grønne projekter, skriver Kristine Grunnet.Foto: Henning Bagger/BAG/Ritzau Scanpix
Kristine van het Erve Grunnet
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den grønne omstilling kræver massiv udbygning af vedvarende energi. Ja, faktisk skal vi producere dobbelt så meget grøn strøm for at dække fremtidens behov og indfri vores klimamål i 2030.

Derfor var det både visionært og nødvendigt, at et stort set enigt folketing sidste sommer gav hinanden hånd på, at der frem mod 2030 skal opføres yderligere seks gigawatt havvind rundt om Danmark og udbygges med vedvarende energi på land.

Men et lille års tid efter aftalen må vi konstatere, at ikke alt går som planlagt. Fem af seks gigawatt havvind ser ud til først at blive etableret efter 2030. Udbygningen af vedvarende energi på land er bremset op.

Og nu tyder det på, at den kommende havvindmøllepark Hesselø er kommet i lokal modvind, fordi parken begrænser lokale fiskeres mulighed for at bundtrawle mellem havvindmøllerne. Det forstyrrer deres fangst af jomfruhummere.

Det er fuldstændig legitimt, at fiskerne er bekymret. Jeg forstår dem og deres situation. Men det må ikke igen blive klimaet og udbygningen af vedvarende energi, der taber, blot fordi vindmøller er "den nye i klassen" på havet. Lokale opråb må ikke føre til, at også denne park udskydes. Så har vi slet ikke nok grøn energi til rådighed. 

Alle kommer til at bidrage
At løse klimakrisen kræver nye veje og løsninger, og det kommer til at påvirke os alle – også fiskerierhvervet.

Det er derfor en bunden opgave at finde ud af, hvordan klima, fiskeri og natur kan spille sammen og udnytte de samme arealer.

Den kommende havvindmøllepark Hesselø er kommet i lokal modvind, fordi parken begrænser lokale fiskeres mulighed for at bundtrawle mellem havvindmøllerne

Kristine Grunnet
Branchechef for vedvarende energi, Dansk Energi

Det gælder ikke mindst i forbindelse med den kommende havplan, som regeringen netop har sendt i høring. Den må ikke blive showstopper for vindmølleprojekter og virksomheder, der går forrest i den grønne omstilling.

Vi har brug for flere vindmøller i fremtiden på havet og på land. Vi har brug for flere solcelleanlæg. Og det skal ske i god dialog med lokale borgere. Men vi skal – også fra politisk side – stå fast på, at vi skal nå vores klimamål.

Vi kan ikke udskyde, ændre eller fordyre grønne projekter, hver gang nogle lokale sommerhusejere eller i denne situation fiskere i Nordsjælland ikke ønsker vindmøller i lige netop deres lokale farvand. Alle kommer vi til at bidrage til en grønnere fremtid.  

Vi kommer ikke i mål, hvis lokale bremser klimatiltag
Energisektoren er omstillingsparat, og det bliver alle nødt til at være.

Heldigvis er der erfaringer fra eksisterende havvindmølleparker, der viser, at havvind og fiskeri går godt i spænd. En ny analyse fra DTU viser, at vindmøllernes fundament kan blive fine levesteder for tangskove, muslingebanker og fiskestimer.

Men der bliver behov for nye fangstmetoder for fiskerne i disse områder, for den nuværende metode med bundtrawl er ikke vejen frem:

Det kan ikke lade sig gøre mellem vindmøllerne, da fiskerne risikerer at skære elkablerne mellem møllerne over. Og bundtrawl er langt fra en optimal fangstmetode set fra et klima- og biodiversitetsmæssigt synspunkt.

Vi kommer ikke i mål med omstillingen, hvis klimatiltag bliver forsinkede, eller investorerne får en ekstraregning, hver gang der er lokal modstand mod grønne projekter.

Kristine Grunnet
Branchechef for vedvarende energi, Dansk Energi

Bundtrawl er den dominerende årsag til tab af habitat i det danske søterritorie, vurderer Miljø- og Fødevareministeriet, og en ny analyse fra Nature Research viser, at bundtrawling globalt udleder samme mængde CO2 som den globale luftfart, fordi det hvirvler CO2 op fra havbunden. Så vi skal tænke nyt, og myndighederne må gå i dialog med fiskerne herom. Men det må ikke blive de grønne investorer, der skal betale prisen.

Løsningen er ikke at stikke en kæp i hjulet på ny havvind og fortsætte med bundtrawling. Det vil blot gøre den grønne omstilling dyrere uden nødvendigvis at give fiskerne en varig, bæredygtig løsning.

Hver gigawatt havvind som planlagt ved Hesselø sikrer godt 14.500 job i danske virksomheder. Det kan også komme lokalområdet til gavn. Hvor er dét fokus i debatten?

Vi går gerne i dialog med fiskerne om, hvordan vi kan optimere bæredygtigt fiskeri i forbindelse med etablering af havvindmøllerne.

Men vi kommer ikke i mål med omstillingen, hvis klimatiltag bliver forsinkede, eller investorerne får en ekstraregning, hver gang der er lokal modstand mod grønne projekter.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00