Ellen Trane Nørby
 svarer 
Dan Jørgensen

Ellen Trane Nørby (V) spørger klima-, energi- og forsyningsministeren, Dan Jørgensen, om skoler/børnehaver mfl. fremadrettet må producere kunst af affald fra kommunale/forsyningsselskabers forskellige genbrugsordninger, hvor der sker kommunal behandling af affald til materialenyttiggørelse

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 153, Spørgsmål 46
Ministeren svarer på spørgsmål 42 med henvisning til, at forældre til børnene gerne fremover må aflevere materialer mm., når det handler om de centrale tilbud, der i dag findes i mange kommuner/på genbrugspladser. Vil ministeren svare på spørgsmålet ud fra den præmis, at der er tale om centralt indsamlet affald/materialer, som børnehaver/skoler i dag anvender? Vil ministeren på den baggrund redegøre for, om skoler/børnehaver mfl. fremadrettet må producere kunst af affald fra kommunale/forsyningsselskabers forskellige genbrugsordninger, hvor der sker kommunal behandling af affald til materialenyttiggørelse?

Svar fra onsdag den 1. juni 2022
Med nuværende lovgivning skal kommuner ifølge affaldsbekendtgørelsen behandle affald i overensstemmelse med affaldshierarkiet, og for de specifikke indsamlingsordninger nævnt i bekendtgørelsen, skal kommuner forberede med henblik på genbrug eller sikre høj reel genanvendelse af det indsamlede affald. Det betyder, at kommuner i dag ik k e må aflevere genanvendeligt affald til skoler og børnehaver, eftersom at skoler/børnehaver ikke vil kunne sikre den rette behandling af affaldet, som påkrævet og ikke anses for at være et affaldsbehandlingsanlæg. Kommuner må dog gerne under gældende regler aflevere genbrugsgenstande til børnehaver og skoler, fx ved at:

1) Facilitere ordninger, hvor private fx virksomheder kan aflevere genbrugsgenstande, som kan gives til skoler og børnehaver.

Genbrugsgenstande er ikke affald.

2) Kommuner kan tage affaldsgenstande op af affaldscontainere på genbrugspladsen og forberede dem med henblik på genbrug.

Genstandene er herefter ikke længere affald, og reguleres derfor ikke med affaldsreglerne.

Lovforslaget om genanvendeligt affald (L153) ændrer derfor ikke på den nuværende retstilstand, hvad angår kommuners forpligtelse til at behandle genanvendeligt affald i overensstemmelse med affaldshierarkiet.

Klim a-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: [email protected] www.kefm.dk Med Klimaplanen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi var der enighed om, at alle kommunale genbrugspladser fremadrettet skal etablere et genbrugsområde på genbrugspladsen, hvor borgere kan stille ting til genbrug.

Endvidere er det i forlængelse af høringen af lovforslaget indarbejdet i lovforslaget, at der er mulighed for, at ansatte på genbrugspladsen kan tage affald op fra affaldscontainere og forberede det med henblik på genbrug, og placere genstandene i det kommunale genbrugsområde.

Genbrugsgenstande fra det kommunale genbrugsområde vil, som aftalt med Klimaplanen, først skulle afsættes til private aktører, herunder frivillige organisationer. Herefter kan det afsættes til kommunale genbrugsbutikker, socioøkonomiske virksomheder eller kommunale institutioner som fx skoler eller børnehaver.

Lovforslaget indebærer hermed, at kommuner, som har taget genstande op af affaldscontaineren og forberedt det med henblik på genbrug (jf. 2 ovenfor), vil skulle placere genstandene i genbrugsområdet. Her vil genstandene først skulle gøres tilgængelige for private aktører, herunder frivillige organisationer, inden fx børnehaver og skoler vil have adgang til genstandene.
0:000:00