Ellen Trane Nørby
 svarer 
Dan Jørgensen

Vil Jørgensen løse konkurrenceforvridningen mellem privat og offentlig affaldsindsamling gennem momsrefusionsordningen?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 153, Spørgsmål 50

Mener ministeren, at konkurrenceforvridningen mellem privat og offentlig affaldsindsamling kan løses hurtigt og sikkert ved at ændre momsrefusionsordningen, så renovation tilføjes og kommunerne derved kan udligne omkostningen fra de momspligtige private ydelser?

Svar fra torsdag den 2. juni 2022
En refusionsordning kan løse konkurrenceforvridningen, men kræver finansiering

Det vil i princippet være muligt at indføre en refusionsordning for at løse den opståede konkurrenceforvridning. En refusionsordning indebærer dog øgede statslige udgifter på ca. 125 mio. kr. årligt ud over de økonomiske konsekvenser for staten ved den ændrede momspraksis og etablering af producentansvar. En refusionsordning forventes at medføre en gennemsnitlig reduktion i affaldsgebyret på ca. 125 kr. årligt per husstand. Denne løsning kræver dermed finansiering.

Det bemærkes, at en løsning på den opståede konkurrenceforvridning i affaldssektoren forhandles som opfølgning på Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi og dermed ikke indgår i lovforslaget om genanvendeligt affald (L153), som blev fremsat d. 30. marts 2022.

0:000:00