By & Havn: Forsker overser nødvendig­heden af bæredygtig byudvikling

Af Anne Skovbro
Direktør, By & Havn

Frem mod 2030 skal vi finde plads til mere end 115.000 flere indbyggere i hovedstadsområdet.

Det viser seneste tal fra Danmarks Statistik, og det er helt afgørende, at det kommer til at ske på den mest bæredygtige måde både socialt og miljømæssigt.

Det virker dog som om, at forsker i byplanlægning Jesper Pagh helt overser nødvendigheden af det, når han i et debatindlæg i Altinget mener, at den københavnske byudvikling ikke gør anden gavn end at trække investorer væk fra andre områder og lægge pres på infrastrukturen i hele hovedstadsområdet.   

Det understreger altså, at investorer gerne investerer i andre byområder end København, og det, som Jesper Pagh heller ikke har forstået, er, at der er forskellige kunder, som man bygger til.

Anne Skovbro
Direktør, By & Havn

Det bedste, som jeg kan sige om Jesper Paghs indlæg, er, at han trods alt rammer en aktuel dagsorden. For hovedstadens byudvikling er til debat for tiden.

Hvor skal der bygges? Og skal det hele ske i København? I debatten savner jeg dog blik for, at udgangspunktet må være en byudvikling, der fremmer en mere bæredygtig by.

Et eksempel, som vi i hovedstadsområdet ikke bør efterleve, er den amerikanske model, hvor byers udvikling igennem årtier har været baseret på en stor byspredning. Den model har vist sig at være ekstremt transport- og energikrævende, samtidig med at man har anvendt store landbrugsjordsarealer.

Der bygges boliger i hele regionen
I hovedstadsområdet har svaret de sidste 70 år heldigvis også været et andet. Nemlig en fingerplan, der på trods af sine fejl og mangler har sikret, at byudviklingen skete omkring nogle kollektive transportkorridorer.

Det har fremmet brugen af kollektiv transport og sikret korte afstande til et lokalt centrum, så gang og cyklisme blev fremmet.

I Jesper Paghs debatindlæg savner jeg også fakta om, hvad der for tiden sker i hovedstadsområdet, så lad os se lidt på det:

Der bygges boliger i hele regionen. En opgørelse fra Nordanø viser for eksempel, at der bygges mange boliger i Høje Taastrup, cirka 5.000 til 6.000, når man tager både de igangværende og planlagte projekter med. Det samme billede tegner sig i Hillerød, og i Køge regner man med cirka 3.600 nye hjem i de kommende år.

I Høje Taastrup er man i gang med byudviklingsprojektet Nærheden, og her meldte man for nylig udsolgt af de arealer, som kaldes fremtidens forstad, hvor man netop vil vise, hvordan man kan bygge forstad på en anden måde end uendelige og arealkrævende parcelhuskvarterer.

Ser man på byggeriet i hovedstadsområdet samlet set, så viser Nordanøs opgørelse, at 36 procent af de boliger, der bygges for tiden eller er på vej, opføres i København eller på Frederiksberg. Resten bygges langs kystbanefingeren, Høje Taastrup-fingeren eller i Nordsjælland i øvrigt.

Det understreger altså, at investorer gerne investerer i andre byområder end København, og det, som Jesper Pagh heller ikke har forstået, er, at der er forskellige kunder, som man bygger til.

Byggeri der ikke kræver meget areal
Vi ved, at der i fremtiden bliver flere singler og flere ældre.

Vi taler i dag om 37 typer af husstande frem for de to til tre stykker, som man tidligere talte om. Folk bliver gift og skilt igen. Og vi ved, at ensomhed er et problem blandt enlige, både unge og ældre.

Derfor er det vigtigt, at boligmarkedet i hovedstadsregionen og særligt også København med vores tætte bebyggelse kan være med til at imødekomme denne forandring og sikre diversiteten i form af nye og anderledes boligformer og mindre boligformer med fokus på fællesskaber og fysiske mødesteder for alle aldre og livsformer.