Konservative: Københavnerforslag giver en stemme til dem, som normalt ikke kommer til orde

Kommunale borgerforslagsordninger fører sjældent til politisk forandring. Alligevel indfører Københavns Kommune snart sin egen version af ordningen. Altinget har spurgt politikeren bag hvorfor.

Niels Peder Ravns (K) erfaring er, at det ofte er de samme mennesker, gerne med samme grå hårfarve som ham selv, der dukker op i lokaludvalg og til borgermøder.
Niels Peder Ravns (K) erfaring er, at det ofte er de samme mennesker, gerne med samme grå hårfarve som ham selv, der dukker op i lokaludvalg og til borgermøder.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Marie Schønning Jensen

Inden længe kan københavnere med 5.000 underskrifter i ryggen få et forslag taget op i borgerrepræsentationen.

Det var et af resultaterne af budgetforliget for 2023, der gør København til den 34. danske kommune med en borgerforslagsordning.

Ser man på erfaringerne fra de andre kommuner, er effekten af borgerforslagsordningerne dog relativt beskeden. I mange kommuner bliver der stillet meget få forslag, og ud af de i alt 600 opstillede forslag er ni blevet vedtaget. Det viser Altingets kortlægning.

Altinget logoHovedstaden
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget hovedstaden kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00