SF i København: Vi skal alle bekymre os om studerendes boligpriser

Da jeg startede på studie i 2016, var mit budget 3500 kroner for et værelse. I dag er jeg færdiguddannet, men de nye studerende ville grine bittert af mig, hvis jeg fortalte dem, at det for bare syv år siden var svært, men almindeligt at klare sig for det.

I de syv år der er gået siden da, er huslejen for studerende der lejer privat steget 1200 kroner om måneden – en stigning på mere end 25 procent. Det tal burde tage vejret fra selv den mest markedsglade optimist.

Det har helt konkrete konsekvenser for de studerende, som må vælge mellem at forgælde sig op over begge ører eller arbejde endnu flere timer end de allerede gør ved siden af fuldtidsstudiet.

Det går særligt ud over de studerende, som ikke har forældrekøb eller lommepenge med hjemmefra, eller som af fysiske eller psykiske årsager ikke har overskud til at arbejde 50 timer om ugen.

Regeringen skal få fingeren ud og færdiggøre den lovgivning, der skal give kommunerne lov til at kræve, at kun studerende må bo i studieboliger

Astrid Aller
Medlem af Borgerrepræsentationen (SF)

Men kære læser, der ikke studerer. Du bør være bekymret, når de studerendes husleje stiger så voldsomt – for din egen husleje er på vej op.

Alle kender historien om minearbejderne, der tog en kanariefugl med i minen for at blive advaret om dårlig luft. For kanariefuglen var mere sårbar end dem og når den faldt død om, skulle de tage benene på nakken og komme op til overfladen.

De studerende er kanariefuglen på boligmarkedet, for deres gennemsnitshusleje er renset for de gode gamle lejekontrakter, som nogle københavnere har boet på i 20 år og som derfor trækker gennemsnitsprisen ned.

Lige nu gisper kanariefuglen efter vejret, og vi andre burde for længst have taget det som et tegn på, at der er noget helt, helt galt på boligmarkedet.

Årsager til udflytning

Af de tusinder af københavnere, der hvert år flytter ud af byen, ville flertallet helst være blevet. Hele 60 procent flytter af økonomiske årsager. Og det er ikke landets svageste der rykker: de fraflyttede som er i job tjener i gennemsnit 400.000 kroner om året.

Samtidig er andelslejlighedernes priser tæt forbundet med priserne på lejemarkedet og det kan være, at du som andelshaver synes, det er skønt at værdien stiger, men når dit barn skal have en bolig, bliver det dem, der skal betale den stigning med endnu større gæld. Og det er ikke lige til at få en andelsbolig heller.

Siden 2011 er to tredjedele af alt nybyggeri private lejeboliger, især ejet af globale kapitalfonde og pensionskasser.

Summa summarum er, at priserne stiger, og det gør de især fordi de private udlejere tjener kassen. De studerende har det tydeligste problem, men priserne er i fuld gang med at presse sygeplejersker og politibetjente ud af byen.

Men hvad skal der så til?