Vil ministeren overveje at efterkomme lokale ønsker om frisættelse fra minimumstimetallet i dansk og matematik?

Folkeskoleforligskredsen har netop i marts 2024 indgået en stor ny aftale om folkeskolen. Aftalen indebærer blandt andet en ny timetalsfordeling for undervisningen i folkeskolens fag. Det er i den forbindelse besluttet at fastholde minimumstimetallene i dansk og matematik.

Det er en vigtig prioritet for regeringen, at alle børn og unge lærer at læse, skrive og regne, og den nye aftale om folkeskolen indeholder derfor også en række nye initiativer, som har fokus på netop det.

Med aftalen afsættes blandt andet 500 mio. kr. årligt til en styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik. Målgruppen er de ca.

10 pct. fagligt mest udfordrede elever i den enkelte folkeskoles almenklasser i 1.-9. klasse. Skolerne har frihed til at tilrettelægge indsatsen og vurdere, hvilke elever der har størst behov for et løft i dansk og/eller matematik.

Samtidig afskaffes den understøttende undervisning, som erstattes af skolens timebank. Det betyder, at mulighederne for lokalt at afkorte skoledagen gøres permanent, og at det lokalt kan besluttes, om skolens timebank skal anvendes til indsatser og aktiviteter i skolen, som ligger i forlængelse af undervisningen i fagene, fx trivselsrettede eller pædagogiske aktiviteter à la understøttende undervisning i dag, eller om ressourcerne skal anvendes til indsatser, der styrker kvaliteten i selve undervisningen, fx via holddannelse og to-voksenordninger i dansk og matematik.

Herudover er der på finansloven afsat ressourcer til et generelt løft af folkeskolen, som blandt andet giver skolerne bedre muligheder for at skemalægge mere undervisning i dansk og matematik med to undervisere.

Jeg har derfor ikke i sinde at imødekomme lokale ønsker om frisættelse fra minimumstimetallet i dansk og matematik, da der allerede er gode muligheder for, at undervisningen kan tilrettelægges med fx flere voksne.