Hvilke konsekvenser har det for sagsbehandlingstiden i landets andre politikredse, nu man bruger andre politikredse til at dække Københavns Byret og i Retten på Frederiksberg?

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Københavns Politi, som oplyser følgende:

”Københavns Politi kan oplyse, at anklagemyndigheden i Københavns Politi arbejder målrettet på flere fronter for at forbedre den aktuelle situation, hvor opgaverne desværre overstiger antallet af anklagere. Københavns Politi er meget bevidst om de konsekvenser, som aflysningerne af retsmøder har for borgere og sagens øvrige parter.

Et af de tiltag, Københavns Politi har sat iværk, er at anmode om – og få – bistand fra andre politikredse til håndtering af retsmøder, dvs. at anklagere ansat i andre politikredse eller embeder møder i Københavns Byret og i Retten på Frederiksberg på vegne af Københavns Politi.

Anklagemyndigheden i Københavns Politi har på den baggrund modtaget bistand fra Nordsjællands Politi, Midt- og Vestsjællands Politi samt Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi. Den samlede bistand fra de tre politikredse har været 1-3 retsdage om ugen fra uge 10-20. Herefter har Københavns Politi modtaget bistand fra Den Centrale Anklagemyndighed og National Enhed for Særlig Kriminalitet, hvor den primære del af bistanden er aftalt frem til sommerferien og vil i perioden blive afviklet delvist som merarbejde for de pågældende medarbejdere.

De nuværende udfordringer, hvor et stigende antal retsmøder kombineret med et faldende antal anklagere i Københavns Politi har medført aflysning af retsmøder, har imidlertid et omfang, som betyder, at udefrakommende bistand ikke har været og på sigt forventeligt ikke vil være tilstrækkeligt til at undgå yderligere aflysninger af retsmøder.

Med henblik på at undgå aflysninger har anklagemyndigheden i Københavns Politi derfor iværksat yderligere tiltag med henblik på håndtering af situationen.

Københavns Politi foretager således i øjeblikket en intern omprioritering af ressourcer, så personale, herunder politipersonale, med anklagerkompetencer, der varetager andre opgaver, kan deltage i retsaktiviteterne. Endvidere har Rigsadvokaten aktuelt et stillingsopslag målrettet Københavns Politi med henblik på ansættelse af flere anklagere i politikredsen. Københavns Politi finder dog anledning til at bemærke, at anklagemyndigheden i Københavns Politi, uanset aflysninger, har mødt i flere sager i første kvartal af 2024 end i samme periode i 2023, selvom antallet af anklagere er faldet.”

Rigsadvokaten kan oplyse, at Rigsadvokaten er meget opmærksom på, at der til trods for, at anklagemyndigheden samlet set har bidraget til, at flere sager i årets første måneder af 2024 er blevet afgjort i retten end tidligere, fortsat er en stor efterspørgsel på anklagerressourcer i forbindelse med behandlingen af straffesagerne i domstolene.

Anklagemyndighedens placering mellem politiet og domstolene i straffesagskæden medfører, at anklagemyndigheden skal håndtere de sager, som politiet har efterforsket, og anklagemyndigheden har som udgangspunkt ikke indflydelse på tilgangen af sager, ligesom anklagemyndigheden i videst muligt omfang skal imødekomme retternes efterspørgsel efter anklagerressourcer i forbindelse med behandling af straffesager hos domstolene. Dette indebærer til stadighed en prioritering af, hvor mange ressourcer der kan anvendes til afgørelse af tiltalespørgsmålet og til at møde i retten. 

Målsætningen for straffesagsbehandlingen i 2024 er udmøntet efter en differentieret model på kredsniveau. Politidirektørerne har ansvaret for, at der i den enkelte kreds sikres en sammenhængende styring og prioritering på tværs af straffesagsbehandlingen i politiet og anklagemyndigheden lokalt med henblik på indfrielse af målsætningerne.

Det ovennævnte udlån af anklagere fra øvrige politikredse til Københavns Politi vurderes isoleret set ikke at få væsentlige konsekvenser for sagsbehandlingstiderne i de afgivende kredse, primært henset til karakteren og omfanget af bistanden.

Rigsadvokaten bemærker, at en øget retsaktivitet samtidig med en nedbringelse af sagsbehandlingstiden i politi og anklagemyndighed vil kunne resultere i en opbygning af nye sagsbunker i anklagemyndigheden, hvorfor Rigsadvokaten sammen med de lokale anklagemyndigheder i politikredsene også månedligt følger op på størrelsen og alderen på verserende sigtelser uden tiltaler.

I lyset af den øgede efterspørgsel efter anklagerressourcer til retsarbejdet finder Rigsadvokaten det naturligt, at de lokale berammelsesaftaler, hvor anklagemyndigheden forpligter sig på at stille ressourcer til rådighed svarende til et givent antal retsdage pr. uge, genforhandles mellem politikredsene og retterne, såfremt der er behov herfor ud fra bl.a. en vurdering af kapaciteten til afvikling af straffesager hos den enkelte ret og i den enkelte politikreds.”

Der henvises i øvrigt til besvarelse af 8. maj 2024 af spørgsmål nr. 861 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg