Dansk Firmaidrætsforbund: Firmaidrætten får flere med i idrætsfællesskaberne

Kollegaer, der dyrker sammenholdet med floorball og yoga i den lokale firmaidrætsforening. Børn, der mødes i mosen til aften-bål med de andre lokale spejdere. Og unge med et handikap, der planlægger årets ferielejr.

På overfladen er der måske ikke så meget, der binder disse tre scener fra den seneste uges foreningsliv sammen. Men lige under overfladen er der en sammenhæng. Og det er, at udlodningsloven er med til at sikre de grundlæggende økonomiske rammer for over 800 forskellige frivillige- og folkelige landsorganisationer med mange tusinder lokale foreninger. Udlodningsloven skaber således fundamentet for hverdagens foreningsliv.

Den danske foreningsmodel – og det levende danske foreningsliv, som er kendt over hele kloden – er unik, blandt andet fordi loven sikrer det vigtige armslængdeprincip, så Folketinget ikke kan og skal detailstyre det levende lokale foreningsliv. Det princip skal vi værne om.

En kaotisk fremtid i sigte

Næste år skal udlodningsloven planmæssigt til et "serviceeftersyn", fordi Folketinget tilbage i 2017/2018 indskrev i lovens bemærkninger, at de ønskede, at der efter en årrække blev evalueret på, om der fortsat var midler til rådighed til gruppe 3 – som er ministerielle puljer, der hidtil har udloddet til midlertidige projekter.

Jeg ved, at vi i firmaidrætten skaber stor værdi i vores lokale foreningsfællesskaber, ligesom vi løfter vigtige samfundsmæssige opgaver for hele Danmark.

Peder Bisgaard
Formand, Dansk Firmaidrætsforbund

Det serviceeftersyn bakker vi naturligvis op om i firmaidrætten. Selvfølgelig skal lovens intentioner, om at der er midler til gruppe 3, fortsat her i 2021/2022 have et servicetjek.

Det, der er helt afgørende for alle landets firmaidrætsforeninger og foreningslivet i øvrigt, er, at vi ikke kommer retur til den elevatorøkonomi, som prægede foreningslivet for år tilbage. I firmaidrætten bliver de kommende år vanskelige og udfordrende. Coronapandemien har været utrolig hård for vores foreninger.

Fællesskaberne har hårdt brug for ny energi. Vi skal lokalt kæmpe for at få de tusindvis af frivillige ildsjæle på arbejdspladserne og i foreningerne tilbage i firmaidrætten. Og vi skal for alvor i gang med at rekruttere nye frivillige i vores foreninger landet over. Vi har derfor brug for sikkerhed og stabilitet omkring de økonomiske rammer, vi og vores foreninger har.

Med en kaotisk fremtid i sigte har vi brug for at stå på et sikkert og velkendt økonomisk fundament.

Uddannelsesniveauet er ikke afgørende i firmaidrætten

Ud fra et samfundsmæssigt perspektiv – og hvis vi ønsker mere lighed i sundhed – giver det i min optik rigtig god mening og værdi at skabe gode vilkår for firmaidrætten og kollegamotionen. Også i de kommende år.

I uge 41 offentliggør SDU med professor Bjarne Ibsen i spidsen den mest omfattende forskningsundersøgelse nogensinde om firmaidrætten og de motiver, som kolleger har for at dyrke motion på deres arbejdsplads og med kolleger. Undersøgelsen Arbejdspladsen i bevægelse er en del af det store forskningsprojekt Danmark i bevægelse.

Over 83.000 erhvervsaktive danskere har besvaret undersøgelsen, så med de nye data får vi helt ny viden og unik indsigt i, hvem det er, der i dag vælger motionen med kollegerne – og hvilke motionsfællesskaber, de skaber rundt om i hele Danmark. Jeg vil her blot fremhæve to af de mange interessante konklusioner fra den nye forskning:

For det første, så viser undersøgelsen, at deltagelse i firmaidræt er mindre påvirket af socioøkonomiske forhold end den generelle idræts- og motionsdeltagelse. Sagt med andre ord: firmaidrætten får andre end de veluddannede med i idræts- og foreningsfællesskaberne.

Mens det øvrige idrætsbillede er meget præget af, at uddannelse og økonomi er afgørende for idrætsdeltagelsen, så viser den nye forskning altså, at når man dyrker motion med kollegerne og på sin arbejdsplads, så bliver nogle af disse stærke mønstre nedbrudt.

Vi formår altså i firmaidrætten at få mennesker med i motionsfællesskaber, som ellers ville vælge idrætten fra. Og det at få flere med kortere eller ingen uddannelser til at vælge idrætten er en kæmpe samfundsmæssig gevinst – og det er med til at modvirke den stigende ulighed i sundhed.

Vender op og ned på fordomme

For det andet, så viser undersøgelsen, at de unge er vilde med at dyrke motion med kollegerne. Undersøgelsen vender således op og ned på både forestillinger og fordomme om vores område.

Det er de 15–29 årige, som er de mest aktive, når det gælder firmaidræt og kollegamotion. Den del af undersøgelsen er jeg naturligvis rigtig glad for. For det giver mig en stærk tro på fremtiden, når vi kan se, at også de nye og unge kolleger på arbejdsmarkedet vælger motionsfællesskaberne aktivt til.

Der er ingen tvivl om, at vi i firmaidrætten og i vores lokale foreninger over hele landet går en svær periode i møde, efter coronaen har spændt ben og ødelagt meget fællesskab og mange motionsmuligheder i de seneste år.

Men jeg er fuld af fortrøstning og optimisme. For jeg ved, at vi i firmaidrætten skaber stor værdi i vores lokale foreningsfællesskaber, ligesom vi løfter vigtige samfundsmæssige opgaver for hele Danmark.

Og når jeg samtidig ser den nyeste forskning, der viser, at de unge er de mest aktive, når det drejer sig om at vælge firmaidrætten og kollegamotionen, så er det lys forude – selv efter en mørk coronatid.