Fodboldklubber skal nu følge samme hvidvask-regler som bankerne: "Fodbolden er kritisk kulturel infrastruktur"

Nye EU-regler sidestiller fodboldklubbers ansvar for hvidvaskkontrol med bankers og kryptofirmaers. En nødvendig sikring af kritisk kulturel infrastruktur, mener SF. Divisionsforeningen frygter administrative byrder. 

De nye EU-regler vil også gælde i den danske Superliga.
De nye EU-regler vil også gælde i den danske Superliga.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Jeppe Højberg Sørensen

Fra 2029 bliver fodboldklubber i de øverste ligaer for herrer i EU-lande, inklusive Danmark, omfattet af de samme skærpede hvidvask-regler, der gælder for banker og forvaltere af kryptovaluta.  

Det står klart, efter Europa-Parlamentet 24. april stemte en ny lovpakke igennem.  

De nye regler betyder blandt andet, at fodboldklubber i Superligaen er forpligtet til at overvåge transaktioner og kontrollere deres handelspartneres identitet, når de tegner sponsorater, får nye ejere og køber og sælger spillere. 

Hvis klubberne får mistanke om kriminelle transaktioner, skal de indberette dem til en finansiel efterretningsenhed. Hvis de undlader det, vil de blive sanktioneret. 

Fodbolden er kritisk kulturel infrastruktur i Europa.

Kira Marie Peter-Hansen (SF)
EU-parlamentariker

Ifølge medlem af EU-Parlamentet for SF, Kira Marie Peter-Hansen, der forhandlede hvidvaskforordningen på vegne af den grønne gruppe i parlamentet, er de strammere regler nødvendige:  

"Det er et problem i alle sektorer, hvis der foregår hvidvask, men fodbolden er kritisk kulturel infrastruktur i Europa. Som forbrugere og fans skal vi kunne vide os sikre på, at vores fodboldklubber ikke bliver overtaget af russiske oligarker eller rigmænd fra Saudi-Arabien, der bruger dem til at hvidvaske penge," siger Kira Marie Peter-Hansen. 

Savner dokumentation  

Lovteksten beskriver, at fodboldens globale popularitet, de store finansielle interesser og de "til tider uigennemsigtige ejerskabsstrukturer" gør fodboldklubber og agenter sårbare over hvidvask.  

Ifølge Claus Thomsen, direktør i Divisionsforeningen, der repræsenterer klubberne i Superligaen, har man kun interesse i at modvirke hvidvask, men tilføjer: 

"Der er ingen dokumentation for, at vi i dansk fodbold har problemer med hvidvask, der er større end andre steder i samfundet. Så hvis de nye regler pålægger øgede administrative byrder, savner vi en begrundelse for, hvorfor det skal være tilfældet," siger Claus Thomsen. 

Nye hvidvaskregler

I lovteksten fremgår det, at klubber med en omsætning på mindre end fem millioner euro om året de foregående to år kan undtages reglerne, hvis det dokumenteres, at risikoen for hvidvask er lav i den pågældende klub.

Hvis lovgivningen gjaldt fra i dag, ville kun Hvidovre IF kunne undtages i Superligaen. 

Aktuelt har kun Belgien lignende national lovgivning. 

FN udgav i 2021 en rapport om korruption i sport. 

 

 

Kira Marie Peter-Hansen frygter ikke, at de nye regler får konsekvenser for klubberne, selv om de ikke nødvendigvis har store administrationer med erfaring indenfor hvidvaskkontrol: 

"Klubber i de øverste ligaer bør have økonomien til at håndtere det her. Men det er klart, at det koster noget at implementere og håndhæve ny regulering. Men jeg synes, det er godt givet ud," siger SF’eren.  

Et skolegårdsargument 

Formand for Transparency International, Jesper Olsen, mener også, at der er brug for strammere regler i dansk og europæisk fodbold.  

Divisionsforeningens påstand om, at der mangler dokumentation for behovet for at indføre strammere lovgivning i Danmark, kalder han for et "skolegårdsargument":  

Der foreligger ikke undersøgelser, som viser, at der ikke er hvidvask i dansk fodbold.

Jesper Olsen
Formand, Transparency International

"Det er ligesom at sige, at når de andre må, så må vi også. Jeg køber ikke den argumentation. Der foreligger heller ikke undersøgelser, som viser, at der ikke er hvidvask i dansk fodbold." 

Ifølge Jesper Olsen tiltrækker fodbolden særligt risikovillig kapital, og da klubberne ofte er dårligt økonomisk funderet, er de ofte villige til at løbe risici i forhold til nye investorer og i forbindelse med spillerhandler. 

Han henviser blandt andet til ejerskabet i Esbjerg fB. I 2021 kom det frem, at de amerikanske investorers selskab lå i skattelyet Hongkong, hvilket ifølge Jesper Olsen illustrerer behovet for, at klubberne har bedre styr på deres reelle ejere gennem due diligence.  

Samtidig pointerer han, at de nye regler bliver nødt til at gælde på tværs af landegrænserne i EU:  

"Hvis man tror på det indre marked, må der gælde de samme regler i Danmark, som der gør i Belgien. Hvis man undtager Danmark, vil dansk fodbold virkelig risikere at tiltrække de forkerte penge, fordi kontrollen her er svag," siger han.  

De nye regler skal endeligt vedtages af Det Europæiske Råd.  

I den nye lovpakke er det også vedtaget, at Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge og Finansiering af Terrorisme (AMLA) oprettes. Myndigheden skal føre tilsyn og gribe ind, hvis eksempelvis fodboldklubberne ikke lever op til deres tilsynspligt. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jesper Olsen

Formand, Transparency International Danmark, konsulent, ekstern lektor i offentlig ret, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, bestyrelsesmedlem Alzheimerforeningen, bestyrelsesformand, Klostergården i København
cand.jur.

Kira Marie Peter-Hansen

MEP (SF)
Bachelor i international relations (Vesalius College, Belgien)

0:000:00