Hvilke overvejelser ligger der til grund for Miljøstyrelsens afgørelse af, at teesteder, som tilknyttes disc-golfbaner, ikke hører hjemme i områder, der betegnes som fredskov?

Ifølge skovloven må der på fredskovspligtige arealer ikke opføres bygninger, etableres anlæg, gennemføres terrænændringer eller anbringes affald uden dispensation. Det omfatter bl.a. discgolfbaner med tilhørende installationer såsom teesteder.

Det fremgår af lovens forarbejder, at dispensation kun kan gives, hvis det ansøgte ikke kan placeres andre steder end i fredskov, og hvis de samfundsmæssige hensyn, der er forbundet med byggeriet eller anlægget, er vigtigere end hensynet til at bevare fredskoven. Ved samfundsmæssige hensyn tænkes bl.a. på etablering af vejanlæg og ledningsanlæg til forsyning med el, gas og vand. Miljøstyrelsen forvalter adgangen til dispensation restriktivt i overensstemmelse med lovens forarbejder, og denne praksis er stadfæstet af Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Skovlovens regler udelukker dog ikke nødvendigvis, at der kan spilles discgolf i fredskov. Det vil altid afhænge af en konkret vurdering af dispensationsansøgningen. Der gives som udgangspunkt tilladelse til discgolfbaner, der er etableret med teesteder i naturmaterialer som grus, sand, barkflis, træ mv. Jeg kan forstå, at der flere steder i landet er skabt gode discgolf-steder, der både tjener hensynet til beskyttelse af skoven og friluftslivet.

Kompetencen til at træffe afgørelser efter skovloven tilfalder Miljøstyrelsen, og jeg har derfor ikke mulighed for at gå ind i den konkrete sag.

Jeg henviser i øvrigt til besvarelsen af MOF alm. del spm. 382.