Det hjælper næppe, at statsministeren efterlyser en god tone på de sociale medier. Vi har brug for ny lovgivning

Hvad er den personlige pris politikerne betaler for en stadig større afhængighed af de sociale platforme, og gavner den ofte grove og hadske tone rent faktisk den demokratiske samtale eller det modsatte?

Øger det polariseringen, eller er tonen bare udtryk for noget kritik og damp, der skal lukkes ud af trykkogeren hos mennesker, som ellers ikke føler sig hørt og inkluderet på normal vis i vores demokratiske fora og strukturer?

På overfladen ser de sociale platforme ud til at være den perfekte løsning for politikerne til at springe de professionelle  medier over som kritisk og besværligt mellemled og tale direkte til folk. En demokratisering af ytringsfriheden kaldte vi udviklingen i begyndelsen, og det er det jo stadig.

Men det er også blevet til en polarisering af den demokratiske samtale, fordi det er småt med lytningen til argumenter og råberiet har taget overhånd.

Samtidig har politikerne skruet ned for samtalen og dialogen gennem de demokratisk forpligtede professionelle medier. Her kan de ikke på samme måde styre budskaber og timing som på de sociale medier, men til gengæld er debatten mere kvalificeret og civiliseret end på de sociale platforme.Mens politikerne på den ene side revser techgiganterne for ikke at rydde op på deres platforme, for uansvarlighed og for nærgående profilering af brugerne, for at have for meget magt over os og vores børns liv og trivsel, så er politikerne og de politiske partier selv storbrugere af samme techgiganternes platforme.

Men når den danske statsminister her for nogle dage siden åbnede for et indblik i, hvad hun modtager af en skraldespand på de sociale platforme, må politikerne vel efterhånden begynde at overveje, om det er prisen værd dagligt at blive personligt intimideret og overhældt med grænseoverskridende skældsord.

De må jo overveje, om de selv har været skyld i at lede folk hen til et storforbrug af de sociale platforme, ved at gøre dem til stedet, hvor rigtig meget offentlig kommunikation og politiske nyheder og udmeldinger foregår.

De sociale platforme er både et værktøj til politisk kommunikation og et våben til offentlig fordømmelse.

Lisbeth Knudsen
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen

De må overveje, hvem de kommunikerer med, når tonen afholder folk, der ønsker en almindelig, civiliseret politisk debat, fra at bidrage på de sociale platforme, mens de grovkornede debattører tager over.

De sociale platforme er både et værktøj til politisk kommunikation og et våben til offentlig fordømmelse. De tillader politikere at sprede deres budskaber lynhurtigt og personligt. Både politiske tophistorier og private billeder fra bagning og vinduespudsning deles her. Men de åbner også døren til uophørlige angreb fra anonyme brugere fyldt med harme og had.

Hjælper det, at statsministeren kalder på ordentlighed og en god tone? Næppe. Lige så lidt som det næppe hjælper opdragende på nogen, at den nye konservative formand, Mona Juul, vil prøve i sin første formandstale at få voksne mennesker til ikke at smide slikpapir i naturen.

Undersøgelser viser, at 40 procent af politikerne oplever online chikane, og det er ikke kun et nationalt problem. Fra USA til Europa står politikere over for en strøm af hadefulde ytringer, der ikke alene belaster dem personligt, men også forværrer den offentlige debats kvalitet.

Hvordan kan vi forvente rationelle politiske diskussioner, når mudderkastning synes at være normen?

Det er en kompleks opgave at identificere præcist hvem, der bidrager til den rå og hadske tone i den politiske debat på sociale platforme, men forskningen kan tilbyde nogle generelle indsigter og tendenser:

1. Anonyme og pseudonyme brugere: Mange studier har vist, at anonymitet eller pseudonymitet på internettet kan opmuntre til mere aggressiv og fjendtlig adfærd. Når individer føler, at de kan udtrykke sig uden personlig ansvarlighed, kan det føre til en hårdere og mere konfronterende tone.
2. Politiske ekstremister: Forskning fra Oxford Internet Institute og andre akademiske kilder har fundet, at politiske ekstremister ofte anvender sociale medier til at sprede deres budskaber ved at bruge polariserende og provokerende sprog. Disse aktører kan være både organiserede grupper og enkeltpersoner, der søger at destabilisere den politiske diskussion og forstærke splittelse.
3. Konspirationsgrupper: Grupper af mennesker, som føler sig kørt over af systemet eller er påvirket af en særlig frygt eller en teori om en bestemt udvikling, som de reagerer imod. Grupper som mener, at den dybe stat overvåger dem og kontrollerer alt.
4. Bots og automatiserede konti: Teknologisk fremmede elementer som bots og automatiserede konti spiller også en rolle i at eskalere den negative tone ved at sprede og forstærke hadske budskaber. De kan være programmeret af politiske grupperinger eller endda udenlandske aktører med interesse i at påvirke et lands politiske landskab.
5. Almindelige borgere: Almindelige mennesker bidrager også til den rå tone, ofte drevet af stærke følelser eller frustrationer over politiske emner eller over bestemte politikere. Folk der har tabt en sag til systemet og ikke føler, de har andre veje til at råbe op og få opmærksomhed. Sociale mediers design, som belønner emotionelt ladet indhold med mere synlighed, kan forstærke og opmuntre til den adfærd.
6. Medier og offentlige personer: Nogle gange kan medierne og offentlige personer (herunder politikere selv) bidrage til den skærpede tone ved at anvende stærkt ladede udtalelser, som så gentages og forstærkes på sociale medier.

Vi taler altså om mange forskellige grupper, der kan være leverandører til den form for opslag, som statsminister Mette Frederiksen har vist i et Facebook-opslag.

Det er på tide, at vi handler på udviklingen, hvis ikke vores demokratiske samtale skal blive helt ødelagt. Deri har statsministeren ret.

Vi kan ikke forvente, at teknologien eller techgiganterne alene løser problemerne. De smider dagligt tusindvis af falske profiler ud af platformene og fjerne allerede meget indhold, hvad man godt ud fra et ytringsfrihedssynspunkt kan være bekymret for.

Hvordan kan vi forvente rationelle politiske diskussioner, når mudderkastning synes at være normen?

Lisbeth Knudsen
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen

Indsatsen mod "svinere" og hadtale i den politiske debat kræver en samordnet indsats. Lovgivning, der holder sociale platforme ansvarlige for at fjerne det etisk mest grænseoverskridende indhold, har vi faktisk på plads.

Teknologiske fremskridt i form af forbedrede moderationsteknikker og overvågning til at mere effektivt at spotte falske profiler og falske opslag burde være en mulighed med udbredelsen af kunstig intelligens.

Vi mangler en lovgivning, der pålægger de sociale platforme at indføre identitets-verifikation som forudsætning for deltagelse i debatterne på de sociale platforme.

Jeg ved, det har været foreslået tidligere af flere andre (blandt andet Djøfs Techkommission), men er det ikke nu, der skal gøres noget ved sagen? En åben og fri demokratisk debat skal ikke foregå som skyggeboksning med falske profiler som modstandere.