SDU-forskere: Skoleforliget øger kravene til lokal ledelse – derfor må idrætsfagligheden styrkes

Større lokalt ansvar

I den forbindelse bliver skolens medarbejdere og lokale ledelser helt afgørende for den faktiske realisering af aftalens ambitioner. Der skal fremover navigeres i et farvand med mindre central styring og større lokalt ansvar.

Kravene øges til kompetent faglig praksis og ledelse der, hvor det konkret gælder: På den enkelte skole. 

Thomas Skovgaard, Lars Breum Christiansen

Her bliver der behov og mulighed for nytænkende løsningsmodeller og udvikling af læringsaktiviteter, der inviterer fysisk aktivitet ind i elevernes hverdag på kreative og inkluderende måder.

Kravene øges altså til kompetent faglig praksis og ledelse der, hvor det konkret gælder: På den enkelte skole. Styrkelse af idræts- og bevægelsesfaglige kompetencer må derfor også blive et fokuspunkt, ikke kun for skolens medarbejdere inklusiv ledere, men også for skolebestyrelser, som fremover vil bære en større del af ansvaret for skolens retning.

Det aspekt er da også programsat i aftaleteksten. Forældre, der inddrages via bestyrelsesarbejdet, skal rustes med viden og færdigheder til at træffe informerede beslutninger – herunder dem, der fremmer børn og unges kropslige dannelse.

Bevægelse i skolen

Den nye politiske aftale tilskynder skolerne til at tænke anderledes og sætte gang i programmer, hvor bevægelse udgør et centralt element i en pædagogik, der gør kvalificeret brug af den kropslige dimensions rolle i læring og elevernes alsidige udvikling.

Om eksempelvis økonomien i aftalen kan holde hele vejen, er centrale parter med god ret allerede i gang med at trykprøve. Det er vigtigt. 

Thomas Skovgaard, Lars Breum Christiansen

Den invitation kan der tages positivt imod samtidig med, at de høje ambitioner for både det brede bevægelsesområde og faget idræt fastholdes. I den bedste version videreudvikler landets folkeskoler idræt og bevægelse til at blive en integreret del af et sammenhængende skoleliv.

For at støtte den proces er det, mener vi, stadig vigtigt, at der også på skolens idræts- og bevægelsesområde formuleres klare ambitioner, der kan kvalificere de lokale processer hos skoleledere, i bestyrelser, blandt medarbejdere med flere.

Det lægges der da også op til i aftalen, som indeholder en række lovende fordringer om, hvordan lokale beslutninger om bevægelse i skolen kan understøttes af blandt andet en overordnet strategi på området, investering i fysiske rammer, samarbejde med foreninger og indførelse af valgfag med fokus på bevægelse, friluftsliv med videre.

Lad os hjælpe hinanden med at holde forligskredsen op på de og andre fortræffeligheder.

Alle børn og unge har gavn af, ja faktisk behov for, bevægelse i skolen. Men bevægelsen kommer ikke af sig selv. Det kræver en fokuseret indsats fra flere sider.

Den politiske side af sagen er sat på ord. Om eksempelvis økonomien i aftalen kan holde hele vejen, er centrale parter med god ret allerede i gang med at trykprøve. Det er vigtigt. Samtidig kan vi fint begynde at tage den faglige bevægelsesvante på.