svarer 
Thomas Danielsen

Lever danske motionscyklisters cykler op til de lovgivningsmæssige krav, der stilles til cykler, som anvendes på offentlige veje og stier?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

Transportudvalget, Spørgsmål 325

Vil ministeren oplyse, hvad politiets erfaringer er med motionscyklister, og om de cykler, som de pågældende cyklister kører på, lever op til de lovgivningsmæssige krav, der stilles til cykler, der anvendes på offentlige veje og stier?

Svar fra onsdag den 20. september 2023

Jeg har forelagt spørgsmålet om klikpedalers lovlighed for Færd- selsstyrelsen, da Færdselsstyrelsen administrerer reglerne for cyk- ler. Færdselsstyrelsen oplyser følgende, som jeg kan henholde mig til:

”Alle cykler, der benyttes på færdselslovens område, skal opfylde reglerne i bekendtgørelse nr. 976 af 28. juni 2016 om cyklers ind- retning og udstyr m.v. (cykelbekendtgørelsen), hvilket også gælder for motionscyklister. Det vil sige, at cykelbekendtgørelsens krav til blandt andet vægt- og dimensioner, bremser, lygter, reflekser og ringeklokke også finder anvendelse for cyklister, der benytter cyk- ler i motionsøjemed.

Der fremgår ikke af cykelbekendtgørelsen specifikke krav til en cy- kels pedaler. Det fremgår af § 15, at en cykel kan være forsynet med lygter indbygget i pedalerne, der fremad, bagud og til siden afgiver gult blinkende lys, når pedalerne betjenes. Det er dog et krav i cy- kelbekendtgørelsens § 18, at en cykel skal være forsynet med mindst to gule reflekser, der bevæger sig, når cyklen kører, og som er synlige bagfra. Der er dog ikke krav om, at disse skal være mon- teret på pedalerne, selvom det oftest vil være her, at reflekserne erplaceret.”

For så vidt angår den del af spørgsmålet, som omhandler politiets indsatser, har jeg forelagt spørgsmålet for Justitsministeriet, dapolitiet hører under Justitsministeriets ressortområde. Justitsmi- nisteriet oplyser følgende:

”Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålene ind- hentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra to udvalgte politikredse. Besvarelsen er således alene baseret på disse bidrag.

Politikredsene har oplyst, at politikredsene ikke har udført særlige indsatser for at imødegå anvendelse af klikpedaler, idet klikpedaler som udgangspunkt er lovlige.

Politikredsene er dog opmærksomme på, at anvendelsen af klikpe- daler kan være problematisk i forhold til reglerne om reflekser i be- kendtgørelse nr. 976 af 28. juni 2016 om cyklers indretning og ud- styr m.v. (cykeludstyrsbekendtgørelsen), idet mange klikpedaler ikke tilbyder de samme muligheder for montering af reflekser som traditionelle pedaler.

For så vidt angår politiets erfaring med motionscyklister er det poli- tikredsenes generelle erfaring, at motionscyklister og cyklister
i al almindelighed opfylder de lovgivningsmæssige krav til cyklers indretning og udstyr, som fremgår af cykeludstyrsbekendtgørelsen.

Den ene politikreds har i den forbindelse bemærket, at det er politi- kredsens erfaring, at motionscyklisters cykler ofte er i bedre funkti- onsmæssig stand end øvrige cyklisters cykler. Det er dog samtidig politikredsens erfaring, at motionscyklister ofte undlader at mon- tere reflekser og ringeklokker på deres cykler. Uanset at dette ikke er i overensstemmelse med reglerne i cykeludstyrsbekendtgørelsen, er det dog ikke politikredsens erfaring, at disse forhold medfører, at motionscyklister er mere udsatte i forhold til færdselsuheld end an- dre cyklister, da motionscyklister ofte anvender reflekser på deres beklædning, ligesom de sjældent træffes uden korrekt lygteføring i lygtetændingstiden.

Rigspolitiet kan henholde sig til politikredsenes udtalelser.”









0:000:00