IMR: Nu har vi ventet længe nok på bedre tolkning

DEBAT: Hver gang der rejses kritik af tolkekvaliteten i retsvæsenet, er svaret fra politisk side, at man har nedsat et udvalg. Men indtil videre har det ikke resulteret i et reelt kvalitetsløft, skriver Line Vikkelsø Slot fra Institut for Menneskerettigheder.

Af Line Vikkelsø Slot
Specialkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder

Allerede i 2003 gjorde en arbejdsgruppe under Domstolsstyrelsen opmærksom på, at der var problemer med tolkningen i retsvæsenet.

Arbejdsgruppen skrev, at ”mange af de tolke, der anvendes i retssager, ikke har en egentlig tolkeuddannelse” og ”efter arbejdsgruppens opfattelse bør det overvejes, om adgangskravet til tolkeoversigten som hovedregel skal være en forudgående gennemførelse af en sproguddannelse”.

I dag – 13 år senere – anvendes der fortsat tolke uden uddannelse i tolkning eller sprog i danske straffesager, og de udgør efter alt at dømme en trussel mod retssikkerheden.

Anklager om tolk: "Rystende ringe"
På Institut for Menneskerettigheder har vi undersøgt tolkningen i retsvæsenet og kan konkludere, at der er problemer. Det fremgår tydeligt af følgende udsagn:

En anklager kan fortælle om en sag, hvor tolken var ”så rystende ringe”, at det endte med, at anklageren selv måtte tolke.

En dommer siger: ”Jeg synes, at tolkning ved retterne er en stor udfordring, fordi vi kun nogle gange finder ud af, at der er problemer. Det er ikke så svært, hvis vi kan mærke, at der er problemer, men der er situationer, hvor vi måske ikke opdager det.”

En anden dommer supplerer: ”Vi har jo et lønligt håb om, at vi trods alt har fanget de situationer, (…) hvor der kunne opstå et retssikkerhedsmæssigt problem, men vi har jo ingen garanti for det.”

Uklarhed om tolkerolle
Ud over, at manglende sprogkompetencer hos tolkene er et problem, og at det kan være vanskeligt at vide, om der tolkes korrekt, viser vores undersøgelse – blandt meget andet – at langt fra alle tolke ved, hvad tolkerollen indbefatter. Som en dommer siger: ”Det værste, man kan opleve som dommer i en sag med tolk, er, at der bliver stillet et spørgsmål, og at der kommer et meget langt svar fra udlændingen, hvorefter tolken oversætter med et 'ja'. Det giver dommeren en følelse af, at der er en nuance eller to, man er gået glip af."

Både dommere, advokater og anklagere udviser bekymring, og flere er betænkelige ved, at strafferetlige spørgsmål risikerer at blive afgjort på et tvivlsomt grundlag. Som en anklager formulerer det: ”der er de dage, hvor det bare har været sådan en grim oplevelse, og man går derfra med lidt halvondt i maven".

Bør resultere i kvalitetsløft
I 2013 nedsatte Justitsministeriet et udvalg, der skulle vurdere kvaliteten og administrationen af tolkebistand i Danmark. Foreløbig har udvalgsarbejdet ført til udarbejdelsen af en tolkehåndbog, en vejledning og en revideret indberetningsblanket. Der er ikke taget fat om problemets kerne: At vi i Danmark mangler en tolkeuddannelse rettet specifikt mod de vigtigste flygtninge- og indvandrersprog.

Hver gang der rejses kritik af tolkekvaliteten, er svaret fra politisk side, at man har nedsat et udvalg, der ser på spørgsmålet. Deadline for udvalgets afrapportering er imidlertid blevet udskudt flere gange. Det er ikke tilfredsstillende. Ifølge oplysninger fra ministeriet forventes arbejdet nu afsluttet medio 2016.

Institut for Menneskerettigheder håber, at det denne gang er en prioritet at nå den planlagte frist, og at politikerne er klar til at handle. Vi savner et reelt svar på de udfordringer, der kendetegner tolkeområdet.

Forrige artikel V: Forhastet tolkeuddannelse er en dårlig idé V: Forhastet tolkeuddannelse er en dårlig idé Næste artikel Translatører: Stil større krav til tolke Translatører: Stil større krav til tolke