Skipper: Fire forslag kan sætte stopper for dårlig tolkning

DEBAT: Med fire konkrete forslag kan vi undgå konsekvenserne af dårlig tolkning i det offentlige. Der er blandt andet brug for tolkeuddannelser på de vigtigste indvandrersprog. Løsningerne er der. De skal bare prioriteres, skriver Pernille Skipper (EL). 

Af Pernille Skipper (EL)
Retsordfører 

Tolkeuddannelser på de vigtigste flygtninge- og indvandrersprog. En certificeringsordning og et offentligt tilgængeligt tolkeregister. Forbud mod brug af børnetolke. Mere brug af videotolkning.

De fire forslag er de første skridt til at løse de enorme problemer og negative konsekvenser af dårlig tolkning. Både i retssystemet, sundhedsvæsenet og andre steder i det offentlige har det enorme konsekvenser, at dårlig tolkning fører til misforståelser. Derfor havde Enhedslisten allerede i efteråret 2013 kravet om forbedringer med til finanslovsforhandlinger med S-R-SF-regeringen. Desværre afviste regeringen kravene og indgik som bekendt det år finanslovsaftale med højrefløjen, som bestemt ikke havde krav om en bedre tolkning på programmet.

Når vi taler med organisationer og eksperter – herunder forfatterne til nogle af de rapporter, som de senere år har tegnet et bedrøveligt billede af tolkningens tilstand i retssystemet, asylsystemet, sundhedssektoren og på det sociale område, kan vi høre, at løsningerne er der. De skal bare prioriteres.

Tolkning er mere end sprog
Det er afgørende nødvendigt, at der etableres anerkendte, akademiske og SU-berettigede tolkeuddannelser i de vigtigste indvandrersprog som arabisk, tyrkisk og flere andre. Vi har i Danmark en enorm ressource af unge mennesker med mod på at tage en uddannelse og med gode grundkundskaber i disse sprog – kombineret med en solid viden om det danske samfund, fordi de har haft deres opvækst og skolegang her.

Samfundet burde gøre meget mere for at opdyrke og styrke disse ressourcer – for eksempel ved at sikre, at gymnasier i alle regioner tilbyder tyrkisk, arabisk og andre ikke-europæiske sprog på højt niveau i gymnasiet.

Men en god tolk skal ikke bare kunne dansk og tolkesproget til perfektion. Der hører meget andet med til tolkehåndværket – herunder etik og evnen til at indtage den fuldstændig neutrale position, der kræves af en dygtig tolk. Dét er noget, der kræver en solid uddannelse, og dér har Danmark svigtet.

Offentlige tolkelister
Kigger man i dag på Rigspolitiets tolkeliste – og det er de færreste beskåret, for den er ikke offentligt tilgængelig – kan man ikke udlede noget om de enkelte tolkes uddannelser eller sprogfærdigheder. Bortset fra, at Rigspolitiet anser dem for kvalificerede til at tolke til og fra et givet sprog. Og det er uklart, hvad der skal til for at komme på listen. Her er vores nabolande Norge og Sverige kommet meget længere med offentligt tilgængelige lister, hvor brugerne kan se, hvordan tolkene er uddannet.

Et vigtigt redskab i forhold til at sikre kvaliteten af tolke og tolkning er en certificeringsordning, som hurtigst muligt bør sættes i gang. På sigt bør det sikres, at det offentlige kun bruger certificerede tolke, når det gælder de vigtigste migrantsprog – med mulighed for at dispensere i de særlige tilfælde, hvor der nødvendigvis må tolkes til og fra et afrikansk stammesprog, som kun tales af få tusinde mennesker.

Udnyt teknologien
Bydende nødvendigt er det, at enhver form for børnetolkning i sundhedsvæsenet bliver forbudt – med undtagelse af de helt akutte situationer, hvor det drejer sig om liv eller død. Vi kan ikke overlade det til børn under 18 at tolke, når det gælder mors underlivsbetændelse eller farfars leverkræft.

Videotolkning med brug af moderne hjælpemidler som iPads har de gode erfaringer med på Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital. Brugen af moderne teknologi indebærer, at man kan få den bedste tolk til opgaven, selv om hun sidder i Frederikshavn eller Neksø, mens patient og læge befinder sig i Odense. Det burde hurtigst muligt udbredes til alle hospitaler og praktiserende læger. Ved at udnytte teknologien kan vi højne kvaliteten.

Så der er nok at tage fat på. Desværre har hverken den nuværende eller den foregående regering vist nogen vilje til at foretage sig noget på området. Daværende justitsminister Morten Bødskov (S) nedsatte i 2013 et embedsmandsudvalg, der skulle se på kvaliteten af tolkningen i det offentlige. Noget kunne tyde på, at der nærmere er tale om en syltekrukke.

Forrige artikel Alternativet: Ordentlig tolkning er et spørgsmål om retssikkerhed Alternativet: Ordentlig tolkning er et spørgsmål om retssikkerhed Næste artikel V: Forhastet tolkeuddannelse er en dårlig idé V: Forhastet tolkeuddannelse er en dårlig idé